Det skal være slut med diskussioner om hvor vidt der er fattige i Danmark. 

Det håber fagfolk på det sociale område bliver en konsekvens af, at Danmark snart får en fattigdomsgrænse. 

- Jeg forventer, at en fattigdomsgrænse vil sikre en folkelig og en politisk forståelse af, at der er fattigdom i Danmark, sagde Lars Lydholm, informationschef i Frelsens Hær, da der i mandags blev holdt konference på Borups Højskole i København om den kommende fattigdomsgrænse.

Kvalificeret debat

- En grænse kan være med til at kvalificere debatten om fattigdom, så den ikke afspores af enkeltsager, som vi har set de sidste par år, fortsatte Lars Lydholm.

Han mener, at en fattigdomsgrænse kan bruges til at se på, hvordan fattigdommen udvikler sig i samfundet. Er der nogle grupper, hvor fattigdommen vokser, og i så fald hvad er årsagen?

- Det kan være enkelte ydelser, som skaber øget fattigdom. For eksempel en særlig lav ungeydelse, som fører til en stigning i antallet af unge hjemløse. På den her måde kan vi lokalisere de udsatte grupper og se, hvor der skal gøres en indsats, sagde Lars Lydholm.

Det største problem er ikke, at fok snyder, det er, at de snyder sig selv.

Lars Lydholm, Frelsens Hær

Han taler ikke for, at de almindelige kontanthjælpssatser skal være højere. Men mange kontanthjælpsmodtagere får ikke det, de har krav på.

- Der er meget diskussion i øjeblikket af, hvordan folk snyder systemet. Men det største problem er ikke, at folk snyder, det er at de snyder sig selv. Mange får faktisk ikke det, de har ret til. De løber sur i systemet, som har alverdens krav, frister og så videre. Og så havner de på en lavere ydelse, end de egentlig er berettiget til, sagde Lars Lydholm.

Debatten om en fattigdomsgrænse har stået på i flere år. Socialarbejdere har presset på for at få en grænse, men VK-regeringen afviste det gennem hele sin regeringstid. 

I maj sidste år nedsatte SRSF-regeringen et ekspertudvalg, som inden 1. april skal komme med forslag til, hvordan en fattigdomsgrænse kan skrues sammen. Men samtidig slog man fast, at en fattigdomsgrænse ikke må føre til øgede sociale udgifter. 

Den betingelse var der ikke udbredt tilfredshed med blandt de 190 deltagere på mandagens konference, som var arrangeret af Socialpolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Stop Fattigdom Nu-netværket, Frivilligt Forum og netværket mod fatttigdom EAPN.

Ret mindstelønnen ind

Men bortset fra det så alle frem til at få en fattigdomsgrænse.

- Det har Red Barnet arbejdet for gennem 10 år. En fattigdomsgrænse kan være et glimrende måleinstrument, som blandt andet kan bruges til at forhindre den langvarige fattigdom, som er så svær at komme ud af, sagde en af de andre oplægsholdere Dorrit Hermann fra Red Barnet.

Der var mange andre forventninger.

- En grænse kan hjælpe til at begrænse antallet af fattige, som har et arbejde, de såkaldte working poor. Vi ser jo eksempler på, hvordan lønningerne nu sættes ned for arbejdere, mens den sættes op for direktører.  En fattigdomsgrænse kunne være et redskab, hvis vi sagde, at mindstelønnen skulle ligge så og så langt fra grænsen, sagde Joan Münch fra Rådet for Socialt Udsatte.

Københavns Kommune er en af de byer, som har indført sin egen fattigdomsgrænse i utilfredshed med trægheden på Christiansborg. Den er på 9700 kroner i månedlig indtægt for en enlig i arbejde og 8500 for en enlig uden arbejde. Altså et pænt stykke under kontanthjælpen, som er på 10.300 kroner for en enlig over 25 år.

Ifølge den lokale fattigdomsgrænse er næsten 15 procent af den københavnske befolkning fattige.

- Mange lever under det, vi opfatter som et anstændigt leveniveau. Fattigdommen er i sig selv årsag til sociale problemer. De økonomiske afsavn betyder, at ressourcerne stille og roligt tappes, sagde Københavns socialborgmester Mikkel Warming i sit oplæg.

På baggrund af flere fattigdomsundersøgelser har Københavns Kommune iværksat en række tiltag rettet mod byens fattige som for eksempel medicin- og tandlægehjælp, gældsrådgivning og gratis skolemad. Men ofte er der kun tale om lappeløsninger, erkender Mikkel Warming.

Der var også politikere fra SF, V og K med på konferencen. Anne Baastrup fra SF understregede, at regeringen ønsker en bred aftale med de borgerlige om en fattigdomsgrænse. Venstres Eyvind Vesselbo og konservative Benedikte Kjær erklærede sig parat til at forhandle.