Afdøde landsretssagfører Carl Madsen beretter i en af sine bøger, at det ikke var studiet af den politiske teori, som stemte ham for kommunismen. Udslagsgivende blev, at hans favoritlærer lignede Lenin og havde holdninger, der stak af fra flertallets. Okay, tænkte Madsen, selv oppositionel af natur, her er noget, jeg bør interessere mig for. 

Omtrent på samme måde er det med dagens fødselar. Hun har heller ikke læst sig til sit politiske standpunkt. Det beror i hovedsagen på social indignation og et stort varmt hjerte, som er forblevet tro over for de socialistiske idealer, og som gør, at BUPL’s tidligere forbundsformand (1976-83) her 13 år inde i det nye århundrede for fuld kraft bliver ved med at involvere sig i kampen for et mere retfærdigt og mere hensigtsmæssigt indrettet samfund. 

Politisk engagement

Janni var i modsætning til en del af kammeraterne i sit daværende parti, DKP, heller ikke den, der gav fortabt og satte sig hen, da den virkeliggjorte socialisme i Østeuropa og Sovjetunionen for snart 25 år siden viste sig ikke at være så holdbar, som man gik og troede.

Også hun var skuffet over, at dette første forsøg på at skabe et nyt samfund slog fejl, men skuffelsen slog for hendes vedkommende ikke om i desillusion, men førte tværtimod til et endnu mere beslutsomt politisk og samfundsmæssigt engagement, der på ingen måde har taget af med årene. Senest har det, efter et flyt fra Karise tilbage til Nørrebro, nærmere bestemt Mjølnerparken, givet udslag i et utrætteligt arbejde i lokalområdet.

Janni er altså et "politisk dyr", men det er ikke bare det, hun er. 

Et af hendes børnebørn siger i dagens anledning om den anden side af sagen: ”Bedste er ikke bare aktiv, engageret og faglig dygtig. Hun er også virkelig godt selskab. Hvor mange kan sige om deres bedstemor, at hun er en af deres bedste gå-i-byen-veninder? Det kan jeg. Hun er altid klar på en vodka og en politisk diskussion, og så har hun et misundelsesværdigt stofskifte. Hun er som regel den sidste, der står oprejst, uanset hvor mange vodkaer det er blevet til".

Rejselyst

Desuden er hun en god rejsekammerat. I mit voksenliv har jeg holdt meget af at rejse med hende, og vi har været i både Berlin, Prag og Cuba sammen. Det siger i øvrigt også noget om hendes utrættelige eventyrlyst, at det eneste, hun ønsker sig i 75-års fødselsdagsgave, er penge til at rejse for.

Endelig har vi faktisk også været kollegaer, da vi begge var rejseledere i Cuba for Hannibal og Marcopolo. Det var mig, der anbefalede hende til jobbet. Den unge akademiker, der arrangerede rejserne fra kontoret i København og stod og manglede en rejseleder, så godt nok lidt skeptisk ud, da jeg foreslog hende at ansætte min bedstemor, men de fortrød det bestemt ikke, da rejsedeltagerne altid var vilde med hende.”

Meget skal nås endnu

Janni, af alle generationer i hendes familie og i kredsen omkring fortrinsvis kaldet Bedste, har prøvet at skrue ned for sine mange gøremål, men det er ikke rigtig blevet til noget med det, kan et andet af hendes børnebørn bevidne.

”Da Bedste flyttede fra gården i Karise tilbage til København, mente hun, at det var tid at trække sig fra bestyrelsen i Faxehus Efterskole. Jeg fangede hende på mobilen, da hun efter generalforsamlingen var på vej hjem i toget, og spurgte, hvordan det så var gået. "Ikke så godt", sagde hun, "de gjorde mig til formand".

Karakteristisk for Janni er altså, at alderen ikke betyder, at farten sættes ned. Vi kan derfor glæde os over, at hun kun fylder 75 år, for der er meget, der skal nås endnu.

De kærligste hilsner fra Eva Enoksen, Ivan Enoksen, Lærke Enoksen og Maj-Britt Milsted.