Søn af en grisehandler og en hjemmehjælper - mere folkeligt kan det dårligt blive! Men det blev det.

Den viden, som Christian fik under uddannelsen som folkeskolelærer, blev omgående stillet i arbejderklassens tjeneste - ikke fra katederet, men blandt de ufaglærte kolleger i skoven, i byggeriet og i industrien.

Han har tjent sin klasse godt, vi er godt tjent med ham mange år endnu.

I 1985 begyndte han at dele ud af sin viden og sine holdninger til mange flere, nemlig som miljøkonsulent i SiD Silkeborg. Det var det herrens år, hvor den største politiske massestrejke siden Anden Verdenskrig var tæt på at vælte den borgerlige Schlüter-regering. Det kom til at præge hans arbejde i fagbevægelsen.

Tingene hænger sammen. Man kan ikke forbedre vilkårene for skovarbejderne i de smukke skove omkring Silkeborg, hvis man ikke engagerer sig i solidaritetsarbejdet med andre arbejdere i Danmark - og i hele verden. Med så store personlige og faglige kvalifikationer var baggrunden i DKP ingen hindring for de ”besindige” socialdemokrater i fagforeningen.

De valgte ham til formand for SiD Silkeborg i 1998. Her var Christian også blandt de forreste i kampen mod VKO-flertallet. Han satte for alvor SiD Silkeborg på landkortet, da fagforeningen den 1. marts 2002 var vært for 700 tillidsrepræsentanter. Dette møde blev startskuddet til Fagligt Ansvar og mange flere brede, tværfaglige aktiviteter.

Forbundsledelsen var dog knap så tilfreds med Christians vedholdende krav om demokrati og mådehold med hensyn til lønninger og diæter til fagligt valgte, så en plads i forbundets hovedbestyrelse blev det aldrig til. Christian tager dog ikke den slags personligt, han kan samarbejde med dem alle, også med folk der ikke lige fanger hans underspillede jyske humor.

Det har Enhedslisten haft stor glæde af siden folketingsvalget 2011, hvor Christian blev valgt ind på en sikker plads som spidskandidat i Sjælland Storkreds, en valgkreds han har passet og plejet som en omsorgsfuld gartner. På kort tid har han sat sig igennem som arbejdsmarkeds- og udenrigsordfører - det sidste med særlig vægt på hans hjertebarn, international solidaritet og forsvaret for arbejderrettigheder.

Derfor helt naturligt at 60-årsdagen blev fejret i Cuba, i gode venners lag, med ”røde sange og øl og god rom i rå mængder” - men også med ro til at være sammen med Karen Marie og tænke lidt mere over tingene end en dagligdag som et af de mest myreflittige medlemmer af det danske Folketing giver mulighed for.

Han har tjent sin klasse godt, vi er godt tjent med ham mange år endnu. Stort tillykke med de 60 - det er ingen alder!