Det er ti år siden, at de nærmest ikoniske billeder af amerikanske marinesoldater, der vælter en statue af Iraks diktator Saddam Hussein, gik verden rundt. 

Symbolikken hang tykt i luften - ligesom røgen fra et Irak, der var i brand, efter at USA og dets allierede i 2003 angreb landet under dert påskud, at Saddam Husseins regime var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben. Men ligesom grundlaget for krigen, de påståede masseødelæggelsesvåben, viste sig at være et til lejligheden fabrikeret fatamorgana, så skulle løfterne om et blomstrende demokrati for irakerne forblive ved drømmen.

Godt nok var diktatoren væltet, men de ti år der er gået siden, har hverken bragt reel fred eller et velfungerende demokrati til det olieproducerende land midt i Mellemøsten. I dag er det kaos, frygt og social ustabilitet, der præger Irak. Og mange irakere må i dag sande, at drømmen om et velfungerende demokrati ligger dybt begravet i ørkensandet - sammen med retsstaten, trygheden og den sociale ro. 

Irak er noget nær en forlist stat.
Ned Parker, Irak-korrespondent.

"Den irakiske stat kan ikke tilbyde befolkningen basale tjenesteydelser som pålidelig elforsyning om sommeren, rent drikkevand og en aceptabel sundhedstjeneste; arbejdsløsheden blandt unge mænd nærmer sig 30 procent, hvilket gør dem til et nemt bytte for forbryderbander og militante sammenslutninger", skriver Ned Parker, førende irak-korrespondent siden 2003, i udenrigsmagasinet Foreign Affairs.

Korruption på højeste niveau

Premerminister Maliki har hele tiden været USA's darling, men Maliki bliver beskyldt for korruption og nepotisme fra flere sider. 

"Maliki har gjort ledelsen af sine kontorer til et familieanliggende i sådan en grad, at flere højtstående embedsmænd er begyndt at tvivle på, om de arbejder for en familie eller en stat ... Irak er noget nær en forlist stat", skriver Ned Parker i sin analyse af situationen i Irak i 2013. 

Selvom krigen i Irak i manges øjne har været et overstået kapitel i flere år, så er det en anderledes historie for irakerne selv. Godt nok har volden været nedadgående på det seneste, men tal forklarer stadigvæk noget om, hvorfor irakerne føler usikkerhed. Ifølge et studie der er offentliggjort i the Lancet Medical Journal, mistede mere end 601.000 irakere livet som følge af vold mellem 2003 og 2006.  Irak har en befolkning på 32 millioner.

Var den samme andel blevet dræbt i USA, set i forhold til USA's befolkningstal, så svarer det til, at seks millioner amerikanere ville være dræbt over en periode på fire år. 

I starten af februar afholdt den britiske 'Stop the War Coalition' en konference i London i forbindelse med tiåret for USA's og Storbritanniens invasion af Irak og de enorme demonstrationer i Storbritannien mod krigen. 

Kamp mod imperialisme

En af talerne var Sami Ramadani lektor i sociologi ved London Metropolitan University og politisk flygtning fra Saddam Husseins regime. Ifølge Ramadani kan befolkningernes kamp for demokrati i Mellemøsten ikke skilles fra kampen mod imperialismen, som han ser i form af Vestens mange interventioner i regionen.

- Det er meget vigtigt at forstå, at kampen for demokrati og de nylige oprør, vi har set i den arabiske verden, skal ses i sin sammenhæng. Et er, at det er en kamp for demokrati. Men det må også være en kamp mod imperialismen. Hvis de to ting ikke er forbundet, så vil kampen for demokrati føre til imperialistisk intervention og katastrofe for befolkningerne, siger Sami Ramadani,

I dag er USA's opmærksomhed især rettet mod Irans påståede atomprogram. Men ifølge Sami Ramadani er det ikke så meget atomprogrammet, der reelt optager USA. USA er i dag især interesseret i regionens olieressourcer samt geopolitisk og strategisk magt, mener Ramadani. Mens Iran er en regional magt og stor olieproducent uden for Vestens konrol, så er Irak nu det land i OPEC, der producerer næstmest olie, kun overgået af Saudi-Arabien.

Iran - et nyt Irak?

Ligesom Ramadani advarer den tidligere chef for det Internationale Atomenergiagentur IAEA, svenskeren Hans Blix, om ikke at gentage de fejl man begik i Irak for ti år siden over for Iran i dag.

- Verdens hukommelse er kort. Erindringerne om de tragiske fejl, der blev begået i Irak, bliver ikke taget alvorligt nok. I tilfældet Irak forsøgte nogle stater at udrydde masseødelæggelsesvåben, der ikke eksisterede. Og i dag bliver der talt om, at tage til Iran for at udslette noget, der muligvis ikke er der. Jeg håber ikke, det vil ske, siger Hans Blix ifølge nyhedsbureauet AFP. 

Hans Blix stod i spidsen for FN's våbeninspektører, der for ti år siden skulle finde de påståede masseødelæggelsevåben. Danmarks daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) var en af dem, der var med til at sprede det budskab, der senere skulle danne et falsk grundlag for krigen i Irak.

I marts 2003 sagde Anders Fogh Rasmussen både i Folketinget og ved et pressemøde i Bruxelles: 

- Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det.