Regeringen kommer efter al sandsynlighed til at sætte sig på anklagebænken i Østre Landsret sigtet for brud på FN's handicapkonvention.

Gruppen Stop Fleksjobreformen forbereder en retssag mod regeringen. Gruppen mener, at regeringen med forringelserne af fleksjobordningen stiller handicappede og syge, der arbejder i fleksjob, dårligere end deres raske kollegaer. For eksempel er fleksjobberne ikke længere sikret mindstelønnen.

Vi er klar til kamp, klar til at gå hele vejen.
Helle Kold Nielsen, Stop Fleksjobreformen

- Det er vores vurdering, at både FN's menneskerettighedskonvention og handicapkonvention er overtrådt med regeringens reform af førtidspension og fleksjob. Men vi har valgt at koncentrere os om handicapkonventionen, siger Helle Kold Nielsen, talsmand for Stop Fleksjobreformen.

Hun førte ordet, da der i torsdags blev afholdt informationsmøde på Christiansborg om sagen. Mødet blev meget symbolsk holdt på et-års-dagen for fremlæggelsen af førtidspensions- og fleksjobreformen. Reformen blev vedtaget lige før jul og trådte i kraft den 1. januar.

Reformen betyder en markant lønnedgang for mange i fleksjob. Mens fleksjobbere tidligere fik en fuldtidsløn på mindstelønsniveau, uanset om de kun kunne arbejde på deltid, vil de fremover kun få løn for det antal fuldt effektive arbejdstimer, de kan levere. Oveni kommer et tilskud fra det offentlige.

Stop Fleksjobreformen har har gennem høringssvar, et utal af læserbreve, henvendelser til politikere, demonstrationer og mange andre initiativer forsøgt gennem hele sidste år at gøre regeringen opmærksom på, at den er på kant med handicapkonventionen. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har afvist den bekymring.

Afbud fra minister

Ministeren var inviteret med til informationsmødet i torsdags, men havde meldt afbud. Derimod var repræsentanter fra omkring 40 patient- og handicaporganisationer mødt frem. Også repræsentanter fra fem fagforbund blandt andet FOA, 3F og HK var med på mødet.

Stop Fleksjobreformen har fået advokatformaet MAQS Lawfirm til at gennemgå reformens juridiske grundland. Advokaterne mener, at regeringens lov på flere punkter er i strid med handicapkonventionen.

De er især opmærksomme på artikel 27 i konventionen. Her står blandt andet, at landene har pligt til: "At beskytte retten for personer med handicap til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår på lige fod med andre."

- Kommer det til en sag, skal vi føre bevis for, at der foreligger en traktatstridig diskrimination. Måske kan vi godt løfte det bevis. Jeg kan ikke love det, men det her er en sag, som fortjener opmærksomhed også fra en juridisk vinkel, siger Anders Aagaard fra MAQS Lawfirm. 

Stop Fleksjobreformen vil nu gå i gang med at samle opbakning og økonomisk støtte til at køre retssagen. Planen er at få handicaporganisationer, patientforeninger, fagforbund og andre med til at danne en forening, som skal stå for at skaffe finansieringen til retssagen.

Går efter at vinde

Man har valgt ikke at søge om fri proces ud fra en vurdering af, at det ikke vil give økonomi til de advokatudgifter, som er nødvendige for at løfte den store bevisbyrde, samtidig med at regeringens kammeradvokat vil have uanede mængder af penge til regeringens forsvar. 

- Vi sagsøger ikke af principielle grunde, men for at vinde sagen, forklarer Helle Kold Nielsen.

Den umiddelbare reaktion fra de omkring 100 deltagere på informationsmødet var opbakning til at gennemføre en retssag. Nu skal repræsentanterne for de forskellige organisationer tilbage til deres bagland og høre, om de vil være med. Der går også et større arbejde i gang for at skaffe penge fra fonde, privatpersoner og gennem andre kanaler.

Det er et stort beløb, der skal stables på benene. En retssag forventes at komme til at koste mellem to en halv og tre millioner kroner. Det store beløb skyldes blandt andet, at det er nødvendigt med en meget grundig research for at kunne vinde en sådan sag. 

Planen er at stævne staten, når den første halve million er indsamlet. Advokatfirmaet vil til den tid søge om, at sagen kommer til at køre i Østre Landsret, fremfor at starte op i byretten, som sædvanen ellers er.

- Vi er klar til kamp, klar til at gå hele vejen. Det vil give genlyd, hvis handicaporganisationerne stævner den danske stat. Og det vil give håb til de mange, som er ramt af regeringens reformer, siger Helle Kold Nielsen.