På en række 8. marts arrangementer rundt omkring i landet bliver 40-året for retten til fri abort fejret i dag. 

Det var en stor sejr, de danske kvinder vandt i 1973, da de som de første i verden fik ret til fri abort, mener læge Ellen Ryg Olsen

- Den fri abort er indiskutabelt den mest livgivende mulighed, der nogensinde er givet kvinder, mænd og børn i denne verden, siger Ellen Ryg Olsen.

- Kvinder har over hele verden og til alle tider kæmpet for at få de børn, de gerne vil have, og ikke flere end de har kunnet klare, fysisk, psykisk og socialt, tilføjer hun.

Ellen Ryg Olsen udgav i 1993 i 20-året for indførelsen af fri abort bogen "Kvinders valg". Her fortalte hun historien bag indførelsen af den fri abort. I bogen kommer en række kvinder med deres personlige beretninger om uønsket graviditeter og illegale aborter.

Ellen Ryg Olsen havde gennem et interview i tidsskriftet "Samvirke" opfordret kvinder , som havde været igennem en illegal abort, til at skrive til hende. Der kom over 100 breve. 

- Det er fortællinger om lidelser og fortrædeligheder. Men også om styrke og sejhed. Og mest af alt er brevene fantastiske historiske beretninger fra en tid med hårdere sociale vilkår for mange og en fordømmende dobbeltmoral for alle, forklarer Ellen Ryg Olsen.

Mange års kamp

24. maj 1973 vedtog et flertal i Folketinget den lov, som tillader fri abort inden udløbet af den 12. graviditetsuge. Forud for vedtagelse af loven gik årtiers indædt kamp for, at kvinder skulle have ret til selv at bestemme over deres krop. 

Helt tilbage i 20'erne og 30'erne var der mennesker, som kæmpede for kvinders ret til at undgå en uønsket graviditet. En central person var lægen og socialisten Jonathan Høegh Leunbach. Han var praktiserende læge og arbejdede for at sikre kvinder, ikke mindst de fattige, seksualoplysning og adgang til prævention. I nogle tilfælde hjalp han også med at gennemføre aborter. Han blev i 1936 idømt tre måneders fængsel og tab af borgerlige rettigheder i fem år som straf for at medvirke ved ulovlige aborter.

Omkring 50-400 døde årligt på grund af komplikationer i forbindelse med en illegal abort. 

Leunbach blev mødt af massiv modstand fra de fleste politiske partier, lægelige og kirkelige kredse samt Dansk Kvindesamfund. Men han havde også mange støtter. Blandt andet samarbejdede han med Arbejderkvindernes Oplysningsforbund, der i 1932 skrev i deres blad:

"Vi har for år tilbage stillet krav om moderbeskyttelse, om ret for kvinder til selv at bestemme, hvornår, hvor ofte og om de i det hele taget vil føde børn, samt om obligatorisk undervisning i skolen i det seksuelle spørgsmål."

Konservative og Indre Mission stod i spidsen for modstanden mod reformbevægelsen. I 1938 skrev Kristeligt Dagblad følgende om undervisning i prævention:

"Efter vor betragtning er en sådan undervisning at give de unge en anvisning på, hvorledes man kan synde og samtidig unddrage sig syndens rimelige følger."

Man mener, at der var omkring 10.000 illegale aborter om året i 30'erne. Omkring 50-400 døde årligt på grund af komplikationer i forbindelse med en illegal abort. 

Fremskridt

Reformbevægelsen fik ændringer igennem. I 1932 blev der nedsat en svangerskabskommission, som skulle komme med forslag til en lov. På baggrund af kommissionens forslag blev Svangerskabsloven gennemført i 1937. Den tillod abort, hvis der var fare for kvindens liv og helbred, hvis graviditeten var en følge af en voldtægt, eller hvis der var fare for, at barnet havde en alvorligt nedarvet sygdom. 

Kommissionen havde også ønsket at få med i loven, at der kunne gives abort hvis barnets fødsel "ville betyde en varig og betydelig forringelse af kvindens personlige, familiemæssige eller samfundsmæssige stilling" - en såkaldt social indikation. 

Men det gik politikerne ikke med til. Først i 1970, lige på tærsklen til den fri abort, blev den sociale indikation indført.

I 1940'erne kom der mere fokus på seksualvejledning og oplysning om prævention. Arbejderkvindernes Oplysningsforbund kæmpede for oprettelse af seksualklinikker. I 1947 oprettede Kvindelige Lægers Klub en konsultation for svangerskabsforebyggelse. De udsendte som noget af det første en plakat med titlen "Ønskebørn skaber gode hjem". 

To år efter åbnede Mødrehjælpen en klinik for vejledning i prævention. Hermed var der ved at blive skabt en officiel anerkendelse af familieplanlægningsprincippet, som gav kvinderne en helt ny form for selvbestemmelse og et friere og bedre sexliv.

I disse år steg antallet af legale aborter. I 1955 blev der på landsplan givet 5000 tilladelser til legale aborter, og næsten lige så mange afslag. Dertil anslås, at der var 15.000 illegale aborter. 

I 1956 kom en ny svangerskabslov, som øgede mulighederne for at få godkendt abort uden at indføre en klar social indikation.

Målet nås i 1973

I 1960'erne kom mange flere kvinder ud på arbejdsmarkedet og opnåede økonomisk selvstændighed. Det øgede presset på at få indført fri abort, og der blev talt mere åbent om problemet. I disse år blev der arrangeret abortrejser til Polen, som dengang havde fri abort, og til England og Sverige, der havde en mere liberal abortlovgivning. Men det var en dyr løsning, som mange ikke havde råd til. 

Kvindebevægelsen arrangerede høringer og demonstrationer for fri abort, og der blev udgivet bøger og pjecer om emnet. 

I 1967 stillede SF det første forslag om indførelse af fri abort, og det gentog de hvert år, indtil der kunne sikres et flertal for forslaget.

De illegale aborter og tvangsgennemførte fødsler har mange flere liv på samvittigheden end den fri abort.

I 1970 kom en ny abortlov, som endelig åbnede for abort af sociale årsager, og samtidig indførte fri abort for kvinder, der havde mindst fire børn, og kvinder der var over 38 år. 

Men loven blev blot en forløber for retten til fri abort, som blev indført tre år senere i 1973. Her får alle kvinder, der bor i Danmark, ret til at få graviditeten afbrudt, hvis aborten gennemføres inden udløbet af den 12. graviditetsuge. 

Antallet af provokerede aborter ligger i dag på omkring 16.000 om året. 

- Alle kvinder kan komme i den situation, at de må vælge at abortere. Hvis der ikke er mulighed for, at det kan foregå under ordentlige forhold, så foregår det under uordentlige og ofte helbredsskadende forhold, siger Ellen Ryg Olsen.

- De illegale aborter og tvangsgennemførte fødsler har mange flere liv på samvittigheden end den fri abort. Når en ung mor ude i verden dør i forbindelse med en illegal abort, dør hun ofte fra en børneflok, der har haft hende som det centrale omdrejningspunkt. Det er således ikke kun den udsatte mors død, der skal tages i betragtning, men også de efterladte børns fortabte liv. Ingen der tænker sig om, kan være modstander af den fri abort, konkluderer hun.

Der er stadig mange lande i verden, hvor kvinder ikke har retten til fri abort. Det gælder også flere lande i EU. Malta har totalt forbud mod abort, mens lande som Polen og Irland er meget restriktive i forhold til at tillade provokeret abort. Sidste år blev et forslag om at stramme endnu mere op for aborter i Polen afvist af et flertal i parlamentet.

Fri abort er også stadig et emne, som kan skabe hed debat i USA. Det republikanske parti har som erklæret målsætning at få afskaffet den fri abort i USA, og flere stater har vedtaget antiabortlove de senere år. 

Over 74.000 kvinder dør hvert år på verdensplan som følge af en usikker abort., mens hundredetusinder får varige mén.

Kilder:

Ellen Ryg Olsen: Kvinders valg, Den store danske encyklopædi og danmarkshistorie.dk