Den 28. februar sidste år var Helle Kold Nielsen hjemme. Hun nød barselsorloven sammen med sin lille søn.
Præcist et år senere stod hun på Christiansborg og varslede en retssag mod regeringen for at overtræde FN's handicapkonvention med sin fleksjobreform.
Imellem de to datoer ligger en voldsom kamp imod reformen af fleksjob og førtidspension - en kamp som Helle Kold NIelsen stod i spidsen for.
Den 28. februar 2012 vidste Helle Kold NIelsen ikke engang, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen var i gang med at fremlægge en reform af fleksjob og førtidspension.
Jeg havde aldrig forestillet mig, at den her regering kunne komme med sådan et forslag.
Familie og venner begyndte at ringe: Om hun havde hørt, at en ny reform var på vej, hvad betød det for hende?
Helle Kold Nielsen fik et chok, da hun læste reformen og blev klar over, at regeringen lagde op til omfattende forringelser for kommende fleksjobbere. Forringelser der også rammer alle nuværende fleksjobbere, som skifter arbejde. De får en markant lønnedgang med de nye regler.
- Jeg havde ikke haft fantasi til at forestille mig, at regeringen på den måde ville lovgive med tilbagevirkende kraft, siger Helle Kold Nielsen.
Hun fik bevilget fleksjob i 2008 på grund af to alvorlige ørelidelser, Menieres sygdom og perilymfatisk fistel, som giver store problemer med svimmelhed, træthed og problemer med balancen.
Samling mod reformen
Men sygdommen forhindrede ikke Helle Kold Nielsen i at skride til handling mod det, hun opfattede som en dyb uretfærdighed. Hun havde tidligere været med til at vinde en kamp mod den tidligere regering i forhold til brugerbetaling for behandling for barnløse. De erfaringer benyttede hun sig af.
- Jeg ringede til Danske Handicaporganisationer, de satte mig i forbindelse med andre fleksjobbere og sammen fik vi skabt initiativet "Stop Fleksjobreformen". Min erfaring er, at når man vil kæmpe en politisk sag, kræver det, at man samler, at man går sammen, fortæller Helle Kold Nielsen.
Initiativet gik i luften i starten af marts sidste år få dage efter, at Mette Frederiksen havde fremlagt regeringens udspil til reform.
I de næste 10 måneder, frem til reformen blev vedtaget lige inden jul, stod Stop Fleksjobreformen bag et utal af protester mod reformen. Gruppen skrev høringssvar, havde møder med en lang række folketingspolitikere, havde foretræde for beskæftigelsesudvalget, skrev et utal af læserbreve, prøvede at få fagbevægelsen med til at protestere mod loven, lavede et alternativt forslag til reform, arrangerede demonstration og protesterede i det hele taget på alle mulige måder.
- De 10 måneder var på samme tid et mareridt og fantastisk inspirerende og givende. Det var hårdt, fordi vi jo allesammen er syge eller handicappede, men samtidig fantastisk at vi med blod, sved og tårer formåede at få skabt opmærksomhed om problemerne i reformen, siger Helle Kold NIelsen.
Umiddelbart virker hun rask og stærk, men efter en udadvendt aktivitet må hun ofte betale prisen i form af en række sygedage, fordi hun har overanstrengt sig selv.
Få forbedringer
Det, der startede som en ide i Helle Kold Nielsens hoved, endte med at være en bevægelse med over 3000 medlemmer.
Det lykkedes at få enkelte forbedringer af reformen igennem, men de grundlæggende forringelser står tilbage. Derfor er Stop Fleksjobreformen i øjeblikket ved at undersøge mulighederne for at anlægge retssag mod regeringen. Helle Kold Nielsen mener, at regeringen med sin reform overtræder handicapkonventionen, fordi fleksjobberne stilles dårligere end raske mennesker på arbejdsmarkedet.
Hun er vred og skuffet over SRSF-regeringen, som efter hendes mening har overhørt alle gode argumenter mod at gennemføre forringelserne af fleksjobreformen.
- Jeg havde aldrig forestillet mig, at den her regering kunne komme med sådan et forslag. Jeg ville aldrig have troet, at de prioriterede skattelettelser til de rige. I stedet havde jeg forventet, at de holdt hånden under de svage, siger Helle Kold Nielsen.
Stop Fleksjobreformen samarbejder med et advokatfirma, og er nu i gang med at samle opbakning og penge til at kunne gennemføre retssagen mod regeringen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278