Ordningen, som sikrer, at et menneske med alvorligt handicap selv kan ansætte sine handicaphjælpere, er blevet kaldt for kronjuvelen i dansk socialpolitik.

Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, er enig i, at BPA, som ordningen kaldes i dag, er en rigtig god løsning. Men han oplever samtidig, at ordningen er under voldsomt pres i disse tider, hvor kommunerne hele tiden er på jagt efter kroner, som kan spares.

Det handler jo ikke bare om at overleve, men om at leve livet.

Stig Langvad, formand Danske Handicaporganisationer

- Man kan sige, at kronjuvelen har mistet nogle karat i de senere år, kommer det tørt fra Stig Langvad.

Det er over 30 år siden, Danmark fik en ordning med handicaphjælpere. I 2009 blev ordningen lavet om til den nuværende BPA. Ordningen er unik også i international sammenhæng. Den har som mål, at give mennesker med handicap mulighed for at leve et udadvendt liv på linje med andre mennesker. 

- BPA-ordningen er under massivt pres, fordi kommunerne synes, at den er for dyr. Vi oplever blandt andet, at kommunerne udmåler for lidt tid, til at den handicappede kan leve et udadvendt liv, siger Stig Langvad.

Minut-udmåling

Mange kommuner udmåler den tid, den handicappede kan få hjælp i, ud fra en hjemmehjælps-tankegang. Så og så mange minutter til et toiletbesøg og så og så mange minutter til et bad. 

- Men du skal jo ikke bare kunne tisse, du skal også kunne komme ud af huset, siger handicap-formanden. 

Han oplever, at kommunerne ser skævt til ordningen, fordi den er for dyr. 

- Men den er ikke dyrere end alternativet, som er en institutionsplads, hvor der stadig skal sikres ekstra overvågning af for eksempel respiratorpatienter, fastslår Stig Langvad. 

Han understreger, at yngre mennesker med handicap slet ikke hører hjemme på plejehjem, og at de får en langt højere livskvalitet og fungerer bedre ved at få mulighed for at leve et udadvendt liv.

- Det handler jo ikke bare om at overleve, men om at leve livet.

Dispensation

Nogle kommuner har planer om at flytte handicappede med BPA-ordning sammen i bofællesskaber for at spare penge.

- Det er fint, hvis det er noget man selv vælger, men det skal ikke være noget, den enkelte bliver påduttet, mener Stig Langvad.

Han har læst Carsten Hyldig Christensens beretning (se de foregående sider) og kan godt genkende de vanskeligheder, som bliver beskrevet her. Det er et almindeligt problem, at udmålingen af hjælpen fra kommunens side ikke er tilstrækkelig stor til, at det kan lade sig gøre både at leve et udadvendt liv med weekendture og ferier samtidig med, at man overholder arbejdstidsreglerne. 

- Man kan få dispensation fra arbejdstidsreglerne, hvis ens hjælperne er tilknyttet et firma, som er omfattet af handicaphjælperoverenskomsten. Det er den bedste løsning, siger Stig Langvad.

Der er indgået overenskomst mellem arbejdsgiverne og FOA/3F. Indtil videre er der kun et enkelt firma, som arbejder efter overenskomsten. Det giver dem mulighed for at dispensere fra reglen om at en ansat skal have 11 timers hvile i døgnet. Hviletiden kan nedsættes til otte timer i døgnet, hvoraf fire timer skal være sammenhængende og ligge om natten.

- Men at være tilknyttet et firma med overenskomst koster typisk mere end de penge, kommunen har bevilget. Ofte bevilges det absolut mindste, konstaterer Stig Langvad. 

Han konstaterer, at det indenfor de nuværende rammer er vanskeligt for svært handicappede både at leve et udadvendt liv og overholde reglerne.