Arne Herløv Petersen blev født 14. marts 1943 i København og har fra spæd haft ild i en vis legemsdel, som aktivist, forfatter og oversætter.

Som ni-årig skrev han skoleblade på Bernadotteskolen, hvor en af lærerne var tegneren og forfatteren Ib Spang Olsen. Som 11-årig blev han ansat ved Social-Demokratens børneside, og allerede som 15-årig debuterede han i antologien ”Unge meninger om Vi mennesker”. 

Han var derefter i en periode ansat på Aktuelt og Ritzaus Bureau. Om dette handler hans roman ”Lysets hastighed min styrke” (1973).  

Han tog amerikansk studentereksamen i Milwaukee i Wisconsin i 1961 og i København året efter. Samme år, 1962, debuterede han som lyriker med ’Digte’. Året efter kom romanen ”Morgensol og glasskår” inden han i årene 1963-65 blev redaktør af Studenterbladet og begyndte som oversætter.

Han har fået udgivet over 500 oversættelser, blandt andet af Nelson Mandela, men primært af amerikansk litteratur, blandt andet store navne som beatpoeten Jack Kerouac, Philip Roth og Norman Mailer; krimier af James Lee Burke og James Ellroy og science fiction af Bradbury og Isaac Asimov. Af lyrik, han har oversat, skal blot nævnes James Joyces og Lewis Carroll.

I 1971 blev han cand. phil. i historie med speciale om den danske socialist Emil Wiinblad og Socialdemokraten 1881-1911. Den blev i 2004 udgivet i bogen ”Fra den forkerte verden”. Han har desuden læst russisk og kinesisk. 

Herløv Petersen er en yderst berejst mand. Han rejste jorden rundt i årene 1965-68 og 1990-91, har besøgt Kina og Cuba, Armenien, Libyen, Surinam Vietnam og Laos, for at nævne nogle få.

Forfatterskabet

Petersen har i alt udgivet syv digtsamlinger, 18 romaner, to novellesamlinger, en rejsebog om det socialistiske Armenien og en bog med ’Verdslige prædikener’. 

Om forfatterskabet har han har udtalt, at ”min sociale og politiske holdning er en del af min måde at tænke på og afspejler sig derfor i det, jeg skriver”.

Hans gennembrud og hovedværk er ”Imod fremtids fjerne mål” (1975) om drengen Pelle fra Brønshøj, der drømmer om socialismen og arbejdet for at virkeliggøre den. Det er en bred skildring fra starten af 50’erne frem til EF-afstemningen 2. oktober 1972. Nøgleordene er det kommunistiske typografhjem, Koreakrig, Ungarn, skole, piger, atomkampagne, samliv og barn. En bog der ligger i forlængelse af Andersen Nexøs Pelle Erobren og er første del af en trilogi, hvor de to andre bind er ”Blussende våger” (1991) og ”Himlen under jorden” (1994).  

Herløv har modtaget en del legater, blandt andet Nexøprisen i 1991 og Nexølegatet i 1996. 

Aktivisten

Herløv Petersen har ikke brugt al sin tid ved tastaturet. Han var aktiv i Kampagnen mod Atomvåben og blev ”medlem af det lille socialistiske parti Danmarks Socialistiske Parti i 1957-58, af SF fra dets oprettelse til bruddet i 1967 og af VS fra 1967-69, da blomsterbørnene tog magten”.  

I 1981 blev han anklaget for spionage til fordel for Sovjetunionen. PET havde aflyttet ham siden 1979, fordi han havde været aktiv for atomvåbenfrizone i Norden og mødtes med sovjetiske diplomater. Sagen endte med ’tiltalefrafald’, hvad Herløv naturligvis var utilfreds med, da han krævede frifindelse. Et tiltalefrafald kan ikke appelleres, hvorfor han ikke kunne frifindes. Hele sagen og Herløvs version beskrev han i 2009 i bogen ”Skueprocessen. Beskrivelse af en spionsag”. 

Arne Herløv Petersen bor og arbejder i dag på Langeland. 

Fra dagbladet Arbejderen skal der bare lyde et stort tillykke og fortsat god vind!