Allerede i 2002 var chefen for de danske jægersoldater i Afghanistan så bekymret for, hvad der ville ske med de afghanske fanger, som danskerne udleverede til amerikanske soldater, at han skrev hjem til Hærens Operative Kommando.

Det kom frem, da den tidligere oberst for de 102 danske jægersoldater i Afghanistan, Frank Lissner, vidnede i Højesteret i går i sagen om den afghanske fange Ghousoullah Tarin.

Jeg havde behov for at få uddybet, hvem der havde ansvaret for, at tilbageholdte fanger blev behandlet humant.
Frank Lissner, tidligere chef for de danske jægersoldater i Afghanistan

Frank Lissner skrev hjem til Hærens Operative Kommando, fordi han frygtede, at den danske stat kunne blive stillet til ansvar for amerikanske brud på Genève-konventionen, hvis fangerne blev flyttet til eksempelvis Guantanamo-lejren.

For at få en afklaring skrev han hjem til Hærens Operative Kommando i Danmark med sin bekymring den 4. februar 2002.

"Hvad der efterfølgende sker med fangerne… har jeg af naturlige årsager ingen indsigt i. Jeg vil således kun kunne leve op til mit ansvar på den danske stats vegne og i henhold til Genève-konventionen, så længe fangerne opholder sig i lejren dernede", skrev Lissner.

- Jeg havde behov for at få uddybet, hvem der havde ansvaret for, at tilbageholdte fanger blev behandlet humant: Var det mig eller var det myndighederne hjemme i Danmark. Derfor skrev jeg hjem til Danmark, forklarede Frank Lissner.

Han vidnede mandag i retsagen, hvor Danmark anklages for medansvar i forbindelse med amerikansk fangemishandling i Afghanistan. Sagen drejer sig om 31 uskyldige afghanere, som de danske specialstyrker tilbageholdte den 17. marts 2002 og overleverede til amerikanerne.

Regnede ikke med at tage fanger

Sagen er anlagt af afghaneren Ghousoullah Tarin mod Forsvarsministeriet. Tarin kræver 50.000 kroner i erstatning, fordi de danske jægersoldater udleverede ham til amerikanerne i forhørslejren Detention Center Kandahar. Her hævder Tarin og 30 andre afghanere, at de blev mishandlet.

Østre Landsret frikendt i april 2011 Forsvarsministeriet. I fredags startede ankesagen op i Højesteret.

Da Frank Lissner og hans jægersoldater i 2002 tog afsted til Afghanistan, havde de ingen instrukser om, hvordan de skulle håndtere og registrere eventuelle fanger:

- På daværende tidspunkt indgik det ikke i vores overvejelser, hvordan vi skulle håndtere eventuelle fanger, som vi måtte tage. Det var ikke noget, der indgik i vores opgave. Vi skulle jo ned og jagte Al-Qaeda og Taleban, fortalte Lissner - iført fuld uniform.

Lissner kendte til amerikanernes hårdhændede behandling af krigsfanger: I en såkaldt situationsberetning fra den 12. februar 2002 skriver Lissner til Hærens Operative Kommando (HOK) om en række "uskyldige personer", der "efterfølgende fik en hård medfart under tilfangetagelsen og den efterfølgende transport tilbage til fangelejren".

Slik og tandbørster

Amnesty Internationals Lægegruppe har undersøgt Tarin og er ikke er tvivl om, at Tarin blev udsat for slag og spark i den amerikanske fangelejr. Herudover blev han kronraget og fik sit skæg barberet af.

Men Frank Lissner havde ingen problemer med at udlevere Tarin til amerikanerne. Han havde flere gange besøgt den amerikanske fangelejr, og fattede ikke mistanke om mishandling:

- Jeg hæftede mig ved, at Røde Kors også var til stede i lejren og at de tilbageholde havde tandbørster og slik. Der var intet, der gav anleding til bekymring. Så jeg vurderede, at forholdene i lejren var i orden, forklarede Frank Lissner. 

Den tidligere chef for jægersoldaterne indrømmede også, at der var rod i, hvor mange fanger der var tilbageholdt under operationen.

- På daværende tidspunkt kunne jeg ikke huske, om det var 26 eller 31, vi havde tilbageholdt. Det var ikke noget, jeg lagde vægt på eller tænkte nærmere over dengang, lød det fra den tidligere jægerchef.

Lissner fik senere en næse for ikke at have sikret at de tilbageholdte var blevet registreret med foto og fingeraftryk, så Danmark efterfølgende kan sikre sig, hvor fangerne er og ikke lider overlast.

Ghousoullah Tarin har fået varige psykiske mén for livet efter opholdet i den amerikanske fangelejr.  Siden han blev mishandlet, har han lidt af depression og mareridt og har ikke været i stand til at arbejde eller forsørge sin familie.