Mens Socialdemokraternes overborgmester Frank Jensen blev buh'et ned fra LO's scene på 1. maj i Fælledparken, brugte Kommunistisk Parti kampdagen til at offentliggøre sin opstilling til kommunalvalget i København.
Fra scenen på Rød 1. Maj annoncerede spidskandidat Anders Sørensen, at Kommunistisk Parti stiller op til valget 19. november med den ambition at få en plads på Københavns Rådhus.
Der er brug for nogen, som tør at tale KL's og regeringens økonomiske diktater imod. Kommunisternes stemme mangler på Københavns Rådhus!
Anders Sørensen, Kommunistisk Parti
Hvis projektet lykkes, bliver Anders Sørensen det første kommunistiske medlem af Borgerrepræsentationen siden 1993.
- Kommunisternes stemme mangler på Københavns Rådhus! Der er brug for nogen, som tør at tale KL's og regeringens økonomiske diktater imod, siger Anders Sørensen.
>> SE ANDERS SØRENSEN PÅ FACEBOOK
Kommunisterne stiller op på en mærkesag om, at København skal gå i spidsen for et kommunalt opgør med regeringens og KL’s økonomiaftale, der lægger stramme rammer for de kommunale budgetter.
- København har masser af penge. Sidste år havde København et overskud på budgettet på 515 millioner kroner - selvom vi bankede 249 millioner af kommunens gæld. De penge skal bruges til velfærd og flere job, siger Anders Sørensen.
Kommunisterne vil også sikre, at kommunen tager et socialt ansvar ved at kræve, at virksomheder lever op til reglerne på det danske arbejdsmarked, når de udfører byggeopgaver for kommunen som for eksempel på metrobyggeriet.
- Der er godt 900 unge i København, der akut mangler læreplads. Vi kræver, at virksomhederne tager mindst en lærling for hver fire svende, og at alle selvfølgelig bliver lønnet efter danske overenskomster, siger Anders Sørensen.
>> BESØG KOMMUNISTISK PARTI KØBENHAVN HER
Kommunistisk Parti stiller op på valglisten Liste K, som er et samarbejde med partierne DKP og KPiD.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278