FN's Sikkerhedsråd vedtog den 25. april at overtage den afrikansk-ledede militære styrke i Mali, AFISMA. I resolution 2100 står der, at FN nu vil hjælpe med at genoprette demokratiet og stabilisere den nordlige halvdel af landet.

Nordmali blev indtil 11. januar i år styret af islamistiske grupper, indtil en fransk ledt militær operation smed dem ud. Siden har kampene raset i Nordmali.

Sikkerhedsrådets resolution bemyndiger, at en FN-styrke, kaldet MINUSMA, på 11.200 soldater og 1440 politifolk fra mange lande bidrager til at ”genoprette fred”, især i de nordlige byer”.

Vi anser en fredsbevarende styrke under FN som en mulighed.

Christian Juhl, Enhedslisten

Den danske udenrigsminister Villy Søvndal er parat til at se på, om danske soldater skal deltage i den nye FN-styrke. Hidtil har Danmark deltaget i Frankrigs militæroperation Sérval med et Hercules-transportfly.

I fredags mødtes han med sine nordiske udenrigsministerkolleger.

- Hvis vi får en henvendelse fra FN om et muligt dansk bidrag til operationen, vil regeringen  i udgangspunktet være positivt indstillet, og vi vil derfor se nærmere på de bidrag, der i givet fald efterspørges fra FN. Vi ser i den sammenhæng gerne et samarbejde med et eller flere nordiske lande”, siger han ifølge en pressemeddelelse.

Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører Christian Juhl er også overvejende positiv, men afventende overfor FN-styrken.

- Vi anser en fredsbevarende styrke under FN som en mulighed, men giver ikke tilsagn før vi har vurderet det endelige udspil. Villy Søvndal har lovet at sende grundlaget til Udenrigspolitisk Nævn, inden der gives dansk tilsagn, siger ordføreren til Arbejderen.

Enhedslisten vendte sig i januar imod den franske operation i Mali og det danske bidrag hertil. Christian Juhl er forsigtig positiv overfor den nye FN-styrke.

- Der bliver sandsynligvis tale om en fælles skandinavisk indsats, hvilket jeg personligt finder positivt. Danmarks bidrag bliver sandsynligvis på det transportmæssige område, siger han.

Folkebevægelsen mod EU vendte sig mod Frankrigs enegang i Malisagen i januar og kritiserede, at der lå råstofinteresser bag interventionen. Men den nye FN-styrke ændrer situationen, mener Jørgen Grøn fra bevægelsesns ledelse.

- Umiddelbart ser beslutningen fornuftig ud, såfremt der, som jeg læser meddelelsen, er tale om fredsbevarende styrker. Derefter kan der forhåbentlig blive åbnet for forhandlinger mellem stridens parter, siger han til Arbejderen.

Betænkelighed

Fredsbevægelsen Århus mod Krig og Terror er betænkelig.

- Vi finder, at det er på høje tid, at Danmark stopper sit militære bidrag til konflikten i Mali, som har udviklet sig til øget undertrykkelse af befolkningsgrupper og demokratiske bevægelser i det nordlige Mali, der er blevet slået i hartkorn med de væbnede oprørsgrupper. Danmark bør hurtigst muligt ændre sin indsats i Mali til at styrke kampen for demokrati og menneskerettigheder og for økonomisk udviklingsbistand til Nordmali, siger talsperson Helge Ratzer til Arbejderen.

Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti, mener, at "Danmark burde holde sine soldater hjemme", selv om han ikke vil fælde dom over den nye FN-styrke.

- Danmark er medlem af NATO og EU og har et nært forhold til USA's nærmeste allierede. Danmark fører i forvejen en aggressiv udenrigspolitik og samarbejder med lande, der har store interesser i Vest- og Nordafrikas energiressourcer. Derfor hører det ingen steder hjemme at involvere sig i endnu et militært eventyr langt fra Danmarks grænser, siger han til Arbejderen.

Ingen FN-angreb

Den nye FN-styrke må ikke til at foretage offensive militære operationer eller jage oprørere i ørkenen. Det skal stadig udføres af Frankrig i samarbejde med regeringen i Mali.

FN-styrken vil 1. juli overtage AFISMA's 6000 soldater fra Burkina-Faso, Niger, Togo, Nigeria, Chad, Sierra Leone, Senegal, Guinea, Elfenbenskysten og Gambia. De var godkendt af Den Afrikanske Union og FN's Sikkerhedsråd.

Tidspunktet for overgangen fra AFISMA til FN-styrken kan udsættes 60 dage, hvis ”sikkerhedsforholdene forværres, og terrorister udgør en stor trussel i områder, hvor fredsbevarende styrker skal fungere, eller hvis internationale militære styrker udfører store kampoperationer i disse områder".

FN's Sikkerhedsråd består blandt andet af de fem faste medlemmer, USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland og Kina.

Stadig kampe

Den franske udenrigsminister, Laurent Fabius, hilste FN-beslutningen velkommen.

- Den bekræfter den enstemmige støtte fra det internationale samfund til stabiliseringen af Mali samt Frankrigs intervention og de afrikanske landes vilje til at hjælpe dette land, siger han ifølge nyhedsbureauet AP den 24. april.

Sidste år gjorde det etniske mindretal tuaregerne oprør i den nordlige del af landet. Det skete samtidig med et militærkup i Mali, begået af USA-venlige officerer den 22. marts. I løbet af foråret og forsommeren blev tuaregoprørerne imidlertid smidt ud af islamiske grupper.

Disse blev i første omgang fordrevet af franske styrker, men kampe raser stadig, trods franske benægtelser, melder flere kilder i Mali og alternative franske medier.

- Små celler af terrorister og bevæbnede oprørere udgør fortsat en alvorlig trussel mod stabilitet og territorial integritet i Mali, for fred og sikkerhed i regionen, indrømmede Malis udenrigsminister, Hubert Tieman Coulibaly, kort efter Sikkerhedrådets afstemning.

Stabilisering

Den nye FN-styrke skal ”stabilisere de vigtigste befolkningscentre i nord, støtte genetablering af regeringens myndighed i hele landet og hjælpe myndighederne med at genoprette den forfatningsmæssige orden, den demokratiske regeringsførelse og den nationale enhed”.

Resolutionen giver FN-styrkerne lov til at ”tage aktive skridt for at forhindre ​​bevæbnede elementers tilbagevenden og hjælp til at ”genopbygge” Malis politi samt ”afvæbne og demobilisere tidligere kombattanter".

Den nye FN-styrke må kun udføre ”defensive foranstaltninger” - men ikke offensive militære operationer.

- Der er en klar adskillelse mellem fredsbevarende aktiviteter og offensive operationer, sagde Ruslands FN-ambassadør, Vitaly Churkin, efter at resolutionen var vedtaget.

FNs' chef for fredsbevarende opgaver Herve Ladsous tilføjede.

- Missionen vil ikke være krænkende eller gennemføre såkaldte antiterror-operationer. Vi ved dog, at der vil være et temmelig ustabilt miljø, og der vil helt sikkert komme angreb mod de fredsbevarende styrker, der bliver nødt til at forsvare sig, sagde han ifølge AP.

Frankrig og EU

Frankrig vil efter eget udsagn gradvist trække sine 4000 soldater ud af Mali. Ved nytår vil der kun være 1000 tilbage, siger regeringen i Paris. Heraf vil 750 blive afsat til at ”bekæmpe oprørsgrupper”, mens de resterende 150 vil indgå i FN-styrken.

Danmark fører i forvejen en aggressiv udenrigspolitik.

Jørgen Petersen, Kommunistisk Parti

FN-styrken vil operere sideløbende med EU's militære mission (EUTM), der træner Malis hær. En deling britiske soldater under EUTM er allerede i gang med at træne 800 soldater fra Malis hær. Major Simon Holden fra enheden Royal Irish er allerede overrasket over ”standarden” i de maliske styrker.

- Og jeg tror, ​​at det væld af erfaringer, vi har indhøstet i både Afghanistan og Irak, vil være til stor fordel for disse soldater, siger han til tv-stationen BBC.

Amnesty International og Human Rights Watch er imidlertid ikke så begejstrede for Malis regeringsstyrker. De har gjort sig skyldige i brud på menneskerettighederne overfor civile, som de mener har skjult oprørere, siger de to grupper til BBC.