Alt peger på, at der ligger økonomiske interesser bag Frankrigs hurtige reaktion i Mali, der startede for en uge siden med bombeangreb. Onsdag indsatte Frankrig kampvogne mod oprørere, der har kontrollen med det nordlige Mali.

Frankrig var kolonimagt i Mali fra 1892-1959 og har i dag stor interesse i landets store forekomster af guld og uran såvel som jern, kobber, tin og mangan, fosfat, diamanter, bauxit, salt og kalksten. 

Mineraler, som franske firmaer er ved at tabe kampen om at få fingre i. Malis regering udsteder hvert år 60 tilladelser på udvinding af råstoffer til udenlandske firmaer.

Mali er Afrikas tredjestørste guldproducent og fjerdestørste uran-eksportør.

Men Frankrig mister kontrakter på at udvinde mineralerne. For 20 år siden opdagede det franske multinationale selskab Cogema - i dag Areva - for eksempel forekomster af uran, kobber og bauxit i Falea i det sydvestlige Mali, der i dag ligger indenfor regeringens kontrol. Men i 2007 gav regeringen retten til at drive minen til det canadiske selskab Delta Exploration, nu Rockgate Capital Corp.

Mali er Afrikas tredjestørste guldproducent.

Den anden uranmine i landet, Kidal Project, ligger midt i et oprørskontrolleret område. Her har det australske firma Okla retten til at udvinde uranen. 

Frankrig blev desuden ekstra hårdt ramt, da det kinesiske firma NNC for kort tid siden brød Arevas og Frankrigs eneret på at udvinde uran i Malis naboland Niger.

Olie

De områder, som tuaregerne bebor, er hjemsted for store naturressourcer med for eksempel verdens tredjestørste uran-reserver samt betydelige oliereserver.

Senest er der fundet olie i det nordlige Mali, der er i hænderne på oprørerne - nemlig i Taoudeni-bassinet tæt på grænserne til Mauretanien og Algeriet. 

Både Algeriets nationale olieselskab Sonatrach og det canadisk-ejede Selier Energy skrev under på en kontrakt med Malis regering en måned før oprøret startede blandt tuaregerne i marts sidste år.

Terrorister

Umiddelbart lyder det ellers, at konflikten handler om kamp mod terrorister i Malis ørkensand. Og umiddelbart er det en kamp for at skåne civile.

- Det er ikke Frankrigs hensigt at handle alene i Mali. Vi er ikke alene om det. Den internationale politiske støtte, vi har, er næsten enstemmig. (...) Ved at gribe ind i Mali, har Frankrig indfriet sit internationale ansvar. Vigtige interesser stod på spil for os, for Afrika, for Europa, så vi var nødt til at handle hurtigt, sagde den franske udenrigsminister Laurent Fabius mandag.

Den franske forsvarsminister Jean-Yves Le Drian fulgte op.

- Truslen er en terror-stat på Frankrigs og Europas dørtærskel.

Men den irske ekspert i internationale forhold Finian Cunningham betvivler den officielle forklaring.

- Det vi ser nu med Frankrigs store og omfattende udstationering af tropper er en ægte nykolonialistisk dagsorden, siger Cunningham til PressTV.