Statsministeren indrømmede tirsdag, at der er tale om suverænitetsafgivelse, hvis Danmark skal med i EU's patentdomstol. Regeringen fastholder, at Danmark skal med.
Det kan kun lade sig gøre, hvis der er fem sjettedeles flertal for forslaget i Folketinget eller hvis der stemmes ja ved en folkeafstemning. Da både Enhedslisten og Dansk Folkeparti er imod, er der ikke fem sjettedeles flertal.
- Spørgsmålet skal selvfølgelig til folkeafstemning. Folkebevægelsen mod EU er klar til en afstemning, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Helle Thorning vil i første omgang forsøge at overtale Enhedslisten og Dansk Folkeparti til at bakke op om dansk deltagelse i patentdomstolen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278