Presse- og ytringsfriheden i Tyrkiet kommer under lup i Østre Landsret på mandag, når to menneskeretseksperter sætter sig i vidneskranken. Her skal to eksperter med Tyrkiet som speciale vidne i sagen mod den kurdiske tv-station Roj TV.

Menneskeret á la Tyrkiet

De to vidner er Haluk Gerger, tidligere formand for Tyrkiets største menneskerettighedsorganisation, IHD og Kerim Yildiz, advokat og direktør i menneskeretsorganisationen Kurdistan Human Rights Project.

- De skal belyse vilkårene for ytringsfriheden i Tyrkiet. Især arbejdsforholdene for journalister. Det er vigtigt at vise, hvor meget Roj TV betyder for demokratiet og muligheden for at ytre sig i Tyrkiet. De kan bidrage med viden om kurdere og tyrkere har adgang til fri information, og om der er pressefrihed for journalister i Tyrkiet, fortæller Roj TV's forsvarer, Bjørn Elmquist, til Arbejderen.

I ankesagen i Østre Landsret, som foregår netop nu, har Elmquist fået lov til at føre fem af de forbudte vidner.

Herudover skal dansk-kurdiske læge Negin Nasrallah på onsdag fortælle om de debat- og sundhedsprogrammer hun sender på Roj TV.

Københavns Byret kendte i januar sidste år Roj TV skyldig i at være ensidig og bringe ukritiske interviews med den kurdiske oprørsbevægelse PKK, og modtage penge fra PKK, der står opført på EU’s og USA’s terrorlister.

Vidner kommer til orde i landsretten

Da sagen mod Roj TV kørte i byretten, afviste retten 11 ud af de 13 vidner, som Roj TV's forsvarer gerne ville have ført. Men i ankesagen i Østre Landsret, som foregår netop nu, har Elmquist fået lov til at føre fem af de forbudte vidner. I sidste uge kom tre af de tidligere "forbudte" vidner til orde i retten.

En af dem var Oluf Jørgensen jurist og lektor i informations- og forvaltningsret ved Danmarks Journalisthøjskole:

- Han gjorde det klart, at hverken den danske medieansvarslov eller den Europæiske Menneskeretsdomstol åbner op for, at et helt medie - eksempelvis Roj TV - kan blive hængt på indholdet i enkeltprogrammer sendt på tv-stationen. Hvis nyhedsindslag opfordrer til had eller terror, kan man straffe den ansvarshavende redaktør eller den enkelte journalist - men man kan ikke straffe en hel tv-station, forklarer Bjørn Elmquist om Oluf Jørgensens vidneudsagn.

Samme dag vidnede journalist Martin Selsøe Sørensen, korrespondent i Tyrkiet for Politiken, P1 og DR2 Udland. Også Pola Rojan, tidligere journalist på Jyllands-Posten og nuværende journalist på TV2, der flere gange har interviewet PKK-ledere, vidnede mandag.

- Da jeg interviewede PKK for Jyllands-Posten, hang der et PKK-flag i baggrunden. Det var ikke noget, jeg så et problem i. Jeg ville gøre det samme i dag. i brugte flaget som dokumentation. Som journalist bruger jeg selvfølgelig flag, skilte og andre symboler for at dokumentere min kilde og vise, hvem jeg interviewer, forklarer Pola Rojan til Arbejderen ovenpå retsmødet.

Han har også været i Tyrkiet for at dække retssager mod journalister fra kurdiske og tyrkiske dagblade, som den tyrkiske stat har anklaget og fængslet for at være talerør for terrorister.

- Der er ikke pressefrihed i Tyrkiet. Journalister bliver systematisk retsforfulgt for at bruge basale journalistiske redskaber som eksempelvis at interviewe og viderebringe udtalelser fra oprørere fra PKK om den tyrkisk-kurdiske konflikt. Altsammen i et forsøg på at sprede skræk og få journalisterne til at makke ret. Signalet er helt klart, at medier skal afholde sig fra at skrive om PKK og kurderne.

Han husker især en retssag, hvor et medie blev lukket efter at have bragt et pressefoto fra en kurdisk demonstration. Billedet var sort af mennesker - men på billedet var der også et banner for PKK. Derfor blev mediet anklaget for at være talerør for en terrororganisation og herefter lukket ned.

Anklager viser video og regnskaber

Anklagemyndigheden har forsøgt at vise en sammenhæng mellem Roj TV og PKK. Der sker ved at afspille klip fra Roj TV's nyhedsudsendelser, hvor der optræder PKK-flag og PKK-guerillaer. 

Herudover forsøger anklagemyndigheden at mistænkeliggøre store indbetalinger til Roj TV i et forsøg på at vise at PKK står bag finansieringen af stationen.

Endelig har en efterforskningsleder fra belgisk politi, der siden 2006 målrettet har arbejdet med at kortlægge PKK siden 2006, vidnet i sagen. Han kunne fortælle, at der ikke er faldet én eneste dom i Belgien - på trods af at politiet har beslaglagt  240 computere og 114 eksterne harddiske under en ransagning af Roj TV's studier i Belgien tilbage i 2010.