Regeringen har besluttet at give de palæstinensiske repræsentanter i Danmark ambassadørstatus.
Det betyder, at repræsentanter for det palæstinensiske selvstyre vil få samme vilkår som diplomater fra andre stater. De palæstinensiske repræsentanter får diplomatisk immunitet, mulighed for diplomatplader på deres biler og invitation til officielle danske arrangementer sammen med andre diplomater.
- Det er i tråd med vores indsats for at anerkende palæstinensernes ret til en egen stat. Palæstina er nu i en opbygningsfase, siger udenrigsminister Villy Søvndal til Politiken.
Regeringen støtter i forvejen Palæstinas selvstyre med 120 millioner kroner frem til 2014. Pengene går til offentlige lønninger, pensioner og socialhjælp.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278