I dag er det tyve år siden at en gruppe demonstranter byggede barrikader og lavede bål i gaderne på Nørrebro i København. Begivenhederne udviklede sig til regulær gadekamp. Med en gruppe uro-betjente i spidsen trak politiet deres pistoler og affyrerede 113 skud mod demonstranter og tilskuere.

Det er vigtigt, at vi forsvarer undtagelserne. Med Lissabon-forfatningen bliver Europol gjort overstatsligt. Den udvikling står Danmark udenfor på grund af vores undtagelse.
Lave Knud Broch, Folkebevægelsen mod EU

Demonstrationen, der blev skudt mod, handlede om vrede over underkendelsen af danskernes nej til EU's Maastricht-traktat. Siden er de undtagelser, vi fik i stedet, blevet voldsomt undergravet.

Det mener Folkebevægelsen mod EU.

Finanspagt trods undtagelse

Danmarks tilslutning til EU's finanspagt er ifølge Lave Knud Broch et "klokkeklart" eksempel på, at politikerne undergraver den danske undtagelse fra EU's fælles mønt euroen.

Undtagelsen gælder nemlig ikke kun selve mønten euroen, men også den tilhørende budgetdisciplin og de økonomisk-politiske retningslinjer, som landene skal følge.

- Trods befolkningens nej skal danske politikere hvert år stå skoleret med finansloven i EU. Og de EU-glade politikere siger ja til EU's anbefalinger om lavere offentlige udgifter, og tager hjem og skærer ned. På papiret er det fortsat politikerne, der bestemmer - men løfterne til befolkningen er væk, siger Lave Knud Broch.

Socialdemokraternes EU-ordfører Jens Joel mener, at regeringens politik blot er udtryk for "sund fornuft":

- Det kan godt være, Folkebevægelsen mod EU er sure over, at regeringen har tilsluttet Danmark de samme krav, som stilles til eurolandene. Men vi er løbet ind i en krise, som vi ikke kunne forudse dengang. Derfor har regeringen valgt en politik, der ligger tæt op af den, som bliver ført i eurolandene. Det er sund fornuft ikke at bruge flere penge, end man har. Det er noget, regeringen frivilligt har valgt, fordi vi mener, det er en rigtig, økonomisk politik. Vi er en lille, åben økonomi, der er dybt afhængige af, hvad der sker i eurozonen, siger Jens Joel til Arbejderen.

Retsundtagelse undergraves

Også på retsområdet forsøger politikerne at ifølge Folkebevægelsen mod EU at undergrave den danske undtagelse:

Eksempelvis benyttede justitsminister Morten Bødskov sig af Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts til at gå i medierne og advare mod at den danske retsundtagelse hindrer danske kvinder i at blive omfattet af en EU-aftale om polititilhold på tværs af grænser, der vil give voldsramte kvinder mere sikkerhed.

Lave Knud Broch afviser, at retsundtagelsen forhindrer at Danmark laver en aftale med EU om polititilhold på tværs af grænser: 

- Bødskov ved udmærket godt, at de andre EU-lande ikke har nogen interesse i at modsætte sig, at Danmark kan indgå en særaftale. Det er groft uforsvarligt, når Bødskov på den måde tager danske kvinders sikkerhed som gidsel i en useriøs kampagne mod de danske EU-undtagelser.

Den socialdemokratiske EU-ordfører Jens Joel giver Folkebevægelsens kritik følgende svar:

- Verden er ikke den samme som i 1993. Kriminaliteten er blevet mere grænseoverskridende. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden tager bestik af situationen, og forholder os til udviklingen af EU's politisamarbejde og hvordan Danmark kan være med.

Vigtige undtagelser

I dag - tyve år efter - er de fire undtagelser vigtige som aldrig før, mener Folkebevægelsen mod EU. Regeringen har skrevet ind i sit grundlag, at man vil have afskaffet undtagelsen fra EU's fælles hær og EU's rets- og politisamarbejde. Folkebevægelsen er klar til at kæmpe for undtagelserne:

- Det er vigtigt, at vi forsvarer undtagelserne. Med Lissabon-forfatningen bliver Europol gjort overstatsligt. Den udvikling står Danmark udenfor på grund af vores undtagelse. Og undtagelserne betyder, at vi kan føre en anden politik, hvis politikerne vil. Eksempelvis er EU's terrorliste mellemstatslig. Det betyder, at Danmark kan vælge ikke at terrorstemple eksempelvis De Tamilske Tigre, og i stedet arbejde for dialog og fredsforhandlinger i Sri Lanka, forklarer Lave Knud Broch.

Han mener at hovedproblemet med samtlige de fire undtagelser er, at dem, der burde vogte om undtagelserne - er de samme ja-politikere, som ønsker at afskaffe  undtagelserne og på udemokratisk vis forsøger at undergrave undtagelserne.