Alt fra skoler, svømmehaller, broer, motorveje, affaldssortering og fjernvarmeforsyning kan fremover bygges og drives af private og pensionsselskaber.
Sådan lyder opfordringen fra fem store pensionsselskaber, ATP, PFA, PKA, Sampension og PensionDanmark, i en ny rapport med tyve konkrete forslag til OPP-projekter.
Rapporten kortlægger potentialet i, at offentlige myndigheder og investorer går sammen om projekter i såkaldt Offentligt-Private Partnerskab (OPP), hvor et pensionsselskab eller et privat firma finansierer og bygger eksempelvis en skole eller en motorvej mod at få lov til at drive skolen eller motorvejen i en årrække mod betaling.
Gode afkast
Sampension regner med at få "gode afkast" på projekterne:
- Vi er ikke ude i velgørenhed. Sampension er interesseret i projekter, der kan skabe bedst muligt afkast til vores kunder. Derfor ser vi også med interesse på OPP i Danmark, siger Sampensions direktør Hasse Jørgensen til Arbejderen.
Han håber på, at Sampension kan stå for byggeri og drift af havnetunnelen i København. Et projekt, som han forudser, vil give et afkast på fem-seks procent. Sampension har allerede investeret 350 millioner kroner i OPP-infrastruktur projekter i Storbritannien. Disse projekter har foreløbig givet afkast på syv-otte procent.
Sidste år erklærede landets ti største pensionsselskaber sig klar til at skyde 60 milliarder kroner i OPP-projekter herhjemme.
En dyr fornøjelse
I første omgang er det et pensionsselskab eller en privat investor, som står for finansieringen. Men i sidste ende er det skatteyderne eller brugerne, som over eksempelvis 30 år betaler for projektet via skatten eller ved brugerbetaling.
I en tid hvor EU's finanspagt sætter loft over, hvor stort underskuddet må være på de offentlige budgetter, kan stat, regioner og kommuner fristes af OPP-projekter til at få bygget motorveje eller skoler. OPP-projekter figurerer nemlig ikke på de offentlge budgetter, fordi der - i første omgang - er tale om privat kapital udefra, forklarer Henrik Herløv Lund.
Han er uddannet økonom og har undervist i på Forvaltningshøjskolen i Nationaløkonomi og Kommunal økonomi. Han her i flere år fulgt udviklingen i OPP-projekter herhjemme.
- Men på sigt opstår der hurtigt en stor rente- og afdragspost på de offentlige budgetter, fordi pengene skal betales tilbage, advarer Henrik Herløv Lund.
Faktisk er det billigere for det offentlige selv at står for projekterne, mener han.
- Stat, regioner og kommuner kan låne penge billigere end den finansiering, pensionsselskaberne kan tilbyde. Det offentlige kan låne penge til cirka 1,5 procent i rente. Hvis projekterne gennemføres som OPP-projekt, løber renter, afkast og risikotillæg op i mindst tre-fire procent, fordi investorerne skal tjene deres investering hjem, forklarer Henrik Herløv Lund.
Kontrakter binder folkevalgte
OPP-projekterne er ikke kun dyre. De er også udemokratiske, mener økonomen. Projekternes kontrakter binder ofte politikerne til finansiering, drift, vedligeholdelse og ejerskab i op til 30 år. Den private investor eller pensionsselskabet står for projektet i en lang årrække. Først herefter kan projektet overdrages til det offentlige.
- Når kommunale politikere indgår kontrakter med private leverandører, fraskriver politikerne sig muligheden for at gribe ind og ændre i den service, der leveres til borgere. Det betyder, at politikerne mister indflydelse på samfundet og på muligheden for at tilpasse serviceniveauet, når driften af for eksempel en skole bliver låst fast i kontrakter mange år fremover, advarer Henrik Herløv Lund.
En almindelig udlicitering af en kommunal opgave varer typisk fire år. Men OPP-projekternes tidshorisont er ofte helt op til 30 år.
- De demokratiske problemer forstærkes, når politikerne vælger OPP-projekter, der løber over 30 år. Hvis der er 30 år, hvor man ikke kan justere noget, er det ikke bare en enkelt, men syv valgperioder ud i fremtiden. Hvad hvis man efter 15 år ikke længere har brug for den lokale OPP-skole, men er bundet til den i 15 år yderligere? Så må kommunen betale driften så længe eller opsige kontrakten, hvilket også kan blive dyrt, advarer Henrik Herløv Lund.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278