Igen i år har Danmark fået sit eget kapitel i Amnesty Internationals årsrapport, der udkommer i dag og gør status over menneskerettighedernes tilstand i verden.
Det er syvende år i træk, at Danmark er nævnt i en årsrapport.
Både som retsstat og som en stat der har underskrevet FN's torturkonvention har vi en interesse i at få afdækket, hvad der er sket og tage ved lære af det.
Trine Christensen, vicegeneralsekretær for Amnesty i Danmark
Rapporten kritiserer Danmark på fem punkter: Blandt andet har regeringen - trods EU-parlamentets anbefalinger - ikke foretaget en uafhængig, tilbundsgående undersøgelse af myndighedernes kendskab og medvirken til CIA-torturflys landinger på dansk territorium og brug af dansk luftrum.
Danmark kritiseres også for at have overleveret fanger til afghanske myndigheder i efteråret 2012 trods risiko for tortur og mishandling.
Og - igen i år - kritiserer Amnesty, at Danmark spærrer torturofre, der har fået afslag på deres asylansøgning, inde i Ellebæk-fængslet ved Sandholm-lejren.
Torturofre forhindres adgang til retssag
Amnesty kritiserer også, at de irakiske torturofre, der forsøger at få deres sag prøvet ved en dansk domstol "effektivt bliver forhindret i at få deres sager prøvet… Danmark har angiveligt udleveret dem til de irakiske myndigheder på trods af at man vidste, at irakerne ville være i fare. Irakerne er blevet nægtet fri proces, og er blevet afkrævet at betale et depositum på 40.000 kroner hver, som skal betales hvis sagen skal fortsætte. Et beløb ingen af dem har råd til at betale", skriver Amnesty blandt andet i sin årsrapport.
- Når man beder en almindelig civil iraker stille en garanti på 40.000 kroner, opstiller man reelt en stor forhindring for at irakerne kan få retfærdighed og oprejsning, siger Trine Christensen, vicegeneralsekretær for Amnesty i Danmark til Arbejderen.
De mange retssager mod den danske stat tog sin begyndelse i september 2011, hvor den tidligere irakiske fange Qais Khaled Brak stævnede det danske Forsvarsministerium. Siden hen har yderligere 22 irakere lagt sag an mod Forsvarsministeriet.
Irakerne blev taget til fange under den dansk ledede operation Green Desert i Irak i 2004. Fangerne blev efterfølgende udleveret til irakisk politi, som udsatte dem for tortur.
En af irakerne fortæller blandt andet, at han på politistationen blev slået, pisket og fik elektriske stød. Han blev hængt op i benene med hovedet nedad, og hænderne bundet på ryggen, så hans skulder gik af led.
Tortureksperter og læger har undersøgt irakerne og bekræfter, at de sandsynligvis har været udsat for tortur.
- Både som retsstat og som en stat, der har underskrevet FN's torturkonvention, har vi en interesse i at få afdækket, hvad der er sket og tage ved lære af det, mener Trine Christensen.
Hun henviser til FN's torturkonvention, der slår fast at stater ikke må stille forhindringer op for at torturoverlevere kan få deres sag prøvet. Ifølge FN's torturkonventions artikel 12 og 13 forpligter er den danske stat forpligtet til effektivt at undersøge sager, hvor der foreligger en begrundet anmeldelse om tortur.
Afventer Højesteret
SF's forsvarsordfører Jonas Dahl afviser, at tage stilling til Amnestys kritik:
- Højesteret skal inden længe tage stilling til det rimelige i kravet til irakerne om at stille med et depositum på 40.000 kroner hvér, hvis de vil have prøvet deres sager. Rent principielt vil jeg afvente afslutningen på den sag, før jeg udtaler mig. Jeg kan ikke blande mig i en verserende retssag, siger Jonas Dahl til Arbejderen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278