Regeringen er parat til at give efter for de borgerliges pres og droppe aktivitetstimerne i folkeskolereformen. Det viser et internt forhandlingsnotat, som Berlingske har fået fat i.
Regeringen har foreslået at udvide den ugentlige skoletid med fem til ni aktivitetstimer, som kombinerer leg, læring og bevægelse. De borgerlige vil i stedet have flere timer i dansk, matematik og engelsk.
- Nu får vi blot mere af det samme, og det ved vi ikke virker på det faglige niveau. Det er aktivitetstimerne der kunne være med til at bryde den negative sociale arv for dem, der ikke får nok ud af undervisningen i dag. Regeringen står tilbage med en halv folkeskolereform, siger professor i uddannelsesstatistik Peter Allerup til Berlingske.
Også skoleelevernes formand, Agnete Vienberg Hansen er utilfreds med, at aktivitetstimerne ser ud til at blive droppet.
- Det, som gjorde reformen god, var, at vi ikke bare fik en længere skoledag, men også en anderledes skoledag. Undervisning handler om, at man kombinerer teori og praksis og kommer ud at bevæge sig for at bruge alle sanser, siger hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278