Torsdag i sidste uge vedtog et flertal i Folketinget - for fjerde gang - at udskyde en evaluering af de danske logningsregler, som pålægger teleselskaberne at registrere borgernes internet- og teletrafik.

Dermed er der først udsigt til en evaluering i 2014 eller 2015. Det vækker skuffelse hos Institut for Menneskerettigheder:

- Der er tale om en meget indgribende bestemmelse, der åbner mulighed for at overvåge, hvilke hjemmesider borgerne  besøger. Det er et grundlæggende princip i den danske retspleje, at der skal foretages en evaluering, når politikerne vedtager den slags nye, meget indgribende regler. Derfor er det skuffende, at regeringen endnu en gang udskyder en evaluering af logningsbekendgørelsen, som vi har gjort os seks års erfaringer med, siger Rikke Frank Jørgensen til Arbejderen.

Hun er forsker ved Institut for Menneskerettigheder.

På retsudvalgets høring sidste år var der klar opbakning til, at den registrering, hvor Danmark går videre end EU-reglerne, skulle evalueres og eventuelt rulles tilbage.

Rikke Frank Jørgensen

Logningsreglerne blev vedtaget som led i den danske terrorpakke II fra 2006, og trådte i kraft i 2007. Allerede da logningsreglerne blev vedtaget, blev det skrevet ind i loven, at der skulle foretages en evaluering af reglerne i 2009-2010. Senere blev evalueringen udskudt til 2011-2012 og igen 2012-2013.

Og nu har regeringen altså besluttet at udskyde evalueringen til 2014-2015.

Regeringen afventer EU

Den socialdemokratiske retsordfører, Ole Hækkerup, forklarer den seneste udskydelse med, at regeringen venter på, at EU-kommissionen skal blive færdige med sin evaluering.

- EU-kommissionen er i gang med at lave en evaluering af de forskellige tiltag, medlemslandene har iværksat. Det udelukker ikke, at vi i Danmark laver vores egen evaluering. Men vi har valgt at følge EU på det her område og afvente EU's evaluering. Det giver ikke mening at lave vores egen evaluering af eksempelvis logningen af hjemmesidebesøg, siger Ole Hækkerup til Arbejderen.

Det er Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder uenig i. Hun påpeger, at de danske regler går langt længere end EU kræver. Eksempelvis kræver de danske regler, at internetselskaberne registrerer, hvilke hjemmesider danskerne besøger.

- På retsudvalgets høring i maj sidste år var der klar opbakning til, at den registrering, hvor Danmark går videre end EU-reglerne, skulle evalueres og eventuelt rulles tilbage. Ikke mindst fordi langt størstedelen af de meget store mængder data, der bliver registreret, slet ikke bliver anvendt til efterforskning, siger Rikke Frank Jørgensen.

Milliarder af registreringer bruges ikke

Institut for Menneskerettigheder (IMR) anbefaler derfor, at der bliver gennemført en uafhængig, selvstændig dansk evaluering af effekten af de mange oplysninger - sammenholdt med det omfattende indgreb i retten til privatliv, som ordningen ifølge IMR indebærer.

Alene overvågningen af danskernes færden på internettet betyder, at der hvert år sker mere end 800 milliarder registreringer, oplyser brancheorganisationen Teleindustrien.

I december sidste år udarbejdede Justitsministeriet et notat om brugen af de mange logningsdata. Ministeriet kunne komme med ét enkelt tilfælde, hvor politiet har benyttet sig af data fra internetlogning til brug for sin efterforskning.

- De danske internetselskaber er altså blevet pålagt at indsamle store datamængder om danskernes internetadfærd, som politiet og efterretningstjenesten reelt ikke bruger, siger Rikke Frank Jørgensen.

Det har kostet tele- og internetselskaberne - og dermed de danske forbrugere - 200 millioner kroner at oprette overvågningssystemet, og det koster hvert år 50 millioner kroner at drive og vedligeholde systemet.

Kritikere som IT- og teleselskabernes brancheorganisation og IT-Politisk Forening advarer om, at systemet er fyldt med huller. Eksempelvis gemmes der kun oplysninger (eksempelvis om afsender og modtager) fra mails sendt fra danske udbydere. Hvis du kommunikerer via Gmail eller Facebook bliver oplysningerne ikke gemt.