05 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tæt på forlig om folkeskolereform

Tæt på forlig om folkeskolereform

De borgerlige partier kæmper for at undgå obligatorisk lektiehjælp og for karakterer allerede fra 4. klasse.

Det var i december sidste år, at undervisningsminister Christine Antorini offentliggjorde regeringens udspil til folkeskolereform. De borgerlige har presset en del ændringer igennem i forhandlingerne.
FOTO: Niels Sigaard
Det var i december sidste år, at undervisningsminister Christine Antorini offentliggjorde regeringens udspil til folkeskolereform. De borgerlige har presset en del ændringer igennem i forhandlingerne.
FOTO: Niels Sigaard

Ifølge flere medier er forhandlingerne om en folkeskolereform gået ind i en afgørende fase, og et forlig mellem regeringen og de borgerlige partier er lige på trapperne.

Berlingske skriver, at de sidste uenigheder drejer sig om, hvor lang skoledagen skal være, og hvor tidligt der skal gives karakterer.

Konservative er imod planen om, at elever fra 4. klasse og opefter skal have en 35-timers skoleuge inklusiv lektiehjælp.

- Det er for lang en skoleuge, og vi kan ikke acceptere, at det at lave lektier på skolen skal være obligatorisk. Det skal være frivilligt, så de børn, der hellere vil gå til fritidsaktiviteter og lave lektier med familien bagefter, har mulighed for det, siger Lars Barfoed, formand for Konservative til Berlingske.

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet mener, at obligatorisk lektiehjælp er det vigtigste element i forhold til at bryde den negative sociale arv.

Venstre lægger vægt på uenigheden omkring karakterer. Partiet vil have karakterer fra 4. klasse i stedet for fra 8. klasse som i dag. 

De borgerlige partier fastholder også kravet om, at elever i 9. klasse skal bestå i dansk og matematik til afgangsprøven for at kunne fortsætte i uddannelsessystemet.

Regeringen og den borgerlige opposition er allerede blevet enige om at droppe de såkaldte aktivitetstimer. Til gengæld skal der mere idræt i skolen. Og sprogfagene bliver sandsynligvis prioriteret højere med engelsk fra 1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2013 - 11:45   03. jun. 2013 - 12:48

Folkeskolen

ur@arbejderen.dk
Reform af folkeskolen

Hovedpunkter i regeringens folkeskolereform:

  • Alle børn skal have en længere skoledag, som også indeholder bevægelse, leg, udendørs aktiviteter og lektiehjælp. Der indføres såkaldte aktivitetstimer, hvor pædagoger kan være med i undervisningen

  • Børnehaveklasse til 3. klasse skal have 30 timers skoleuge. 4. til 6. klasse 35 timer og de tre øverste klassetrin 37 timer

  • Flere timer i dansk og matematik

  • Engelsk fra 1. klasse

  • Valgfag fra 7. klasse

Kilde: Undervisningsministeriet