På onsdag skal Folketinget førstebehandle kontanthjælpsreformen, som forventes vedtaget den 28. juni, inden politikerne går på sommerferie.

De eneste kritiske røster, der vil løfte sig mod reformen under førstebehandlingen, vil komme fra Enhedslisten. Alle de øvrige folketingspartier er med i forliget omkring kontanthjælpsreformen. 

Reformen betyder færre penge til unge kontanthjælpsmodtagere under 35 år, gensidig forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere der lever i papirløst forhold, krav om at arbejde for kontanthjælpen og udvidede muligheder for økonomisk straf til dem, som ikke lever op til de øgede krav.

Reformen afskaffer målsætningen om, at folk skal kunne føle sig tryggge.

Viggo Jonasen, formand for Det Sociale Forbrugerråd i Aarhus

Samtidig skal kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end arbejdsløshed have hjælp til at komme nærmere på en uddannelse eller et job gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats styret af en koordinerende sagsbehandler.

- Det er afgørende for regeringen, at kontanthjælpssystemet tager udgangspunkt i, at unge skal i uddannelse, at ressourcestærke mennesker mødes med klare krav og forventninger, og at udsatte mennesker aldrig må opgives, sagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, da hun tirsdag i sidste uge fremlagde de to lovforslag L223 og L224, som udmønter forliget om kontanthjælpsreformen. 

Sparer 1,2 milliard

Lovforslagene blev i tirsdags diskuteret på et offentligt møde i Aarhus arrangeret af blandt andet LO Aarhus og den lokale afdeling af Dansk Socialrådgiverforening. En af oplægsholderne var Viggo Jonasen, formand for Det Sociale Forbrugerråd i Aarhus.

Han ser kontanthjælpsreformen som led i en nyliberal politik, der føres af alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten.

- Det overordnede mål er at gøre folk utrygge, få dem til at piske afsted efter et arbejde og lade være med at kræve så meget i løn, siger Viggo Jonasen. 

- Hovedproblemet med reformen er, at den afskaffer den tryghedsmålsætning, som kontanthjælpssystemet oprindeligt byggede på. At samfundet sørger for hjælp, når man ikke kan forsørge sig og sine, tilføjer han. 

Viggo Jonasen mener også, at der er positive elementer i lovforslaget omkring støtten til mennesker med komplekse problemer.

- Men det kunne være gennemført uden alle de andre tiltag, siger han. 

Når kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset i 2020 vil den give besparelser på 1,2 milliarder kroner årligt. Allerede i 2014, hvor de to love træder i kraft, forventes der mindre udgifter på kontanthjælp på godt en halv milliard kroner.

Pengene skal bruges som en del af finansieringen til regeringens vækstpakke, som blandt andet sænker selskabsskatten fra 25 til 22 procent.

Ris og ros

Da regeringen fremlagde sit udspil til reform af kontanthjælpen i slutningen af februar, skete det lige efter, at der var offentliggjort udspil til reform af både SU og sygedagpenge. Alle tre reformer betyder nedskæringer, som skal bruges til at få råd til blandt andet den lettelse af selskabsskatten, som blev bebudet dagen efter, at kontanthjælpsreformen var fremlagt. 

Sammenhængen mellem de tre reformer og lavere selskabsskat skabte dengang stor utilfredshed i S og SF's bagland.

SU-reformen er også på vej igennem lovmaskineriet nu. Den blev førstebehandlet i mandags og bliver vedtaget inden sommerferien. Modsat er der endnu ikke lavet politisk forlig omkring sygedagpengereformen.

Kontanthjælpsreformens nedsatte ydelser og krav om arbejde for ydelserne er blevet mødt af kritik fra mange sider.

"Især falder det mig for brystet, at det igen er de svageste, der skal betale", skriver Knud Kristensen formand for foreningen SIND i et indlæg på organisationens hjemmesiden. 

FOA's formand Dennis Kristensen har kritiseret, at kontanthjælpsmodtagerne skal lave havearbejde, snerydning og lignende opgaver uden at få andet i løn end deres kontanthjælp.

- Det er ordinært arbejde, der skal aflønnes med en løn, man kan leve af, erklærede FOA-formanden, da regeringen fremlagde sit udspil.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, kritiserer, at regeringen indfører en ny fattigydelse for unge under 30 år efter at have afskaffet de fleste af VK-regeringens særligt lave kontanthjælpssatser.

Modsat fremhæver både fagforeninger og organisationer det positive i at sætte ind med mere helhedsorienteret hjælp og støtte til de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere. 

Her kan meget gøres bedre, konstaterer for eksempel formanden for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau.