Flere timer i skolen og mere idræt.

Det er et par af elementerne i den aftale om en ny folkeskolereform, som undervisningsminister Christine Antorini (S) præsenterede i går. 

Bag aftalen står S-R-SF-regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti.

Reformen betyder, at elever til og med 3. klasse skal gå i skole i 30 timer hver dag, 4.-6. klasse får 33 timer og de ældste elever 35 timer.

Den nye reform kommer samtidig med nye tal fra BDO, Kommunernes Revision. Fra 2009 til 2012 er folkeskolens samlede undervisningsudgifter per elev faldet med 4,6 procent. Normalundervisningen har over ti år fået skåret 12 procent af udgifterne per elev.

Øget timetal uden flere penge, går ud over kvaliteten.

Anders Bondo Christensen, lærernes formand

Danmarks Lærerforening tror ikke folkeskolereformen ændrer på den udvikling.

- De politiske partier bag aftalen har høje ambitioner med reformen. Det paradoksale er, at der ikke følger penge med til det øgede timetal. Man kan ikke skrue op for antallet af undervisningstimer med de samme ressourcer, uden at det vil gå ud over kvaliteten. Hvis de skal realiseres, kræver det en milliardinvestering, siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen, og tilføjer, at regeringen har et ansvar for at sikre kommunerne mulighed for at løfte den opgave

Lærernes arbejdsgiver, Kommunernes Landsforening (KL), tager positivt imod den nye folkeskolereform. - Med de nye arbejdstidsregler (lærernes, red.), der træder i kraft i august 2014, får vi mulighed for fortsat at udvikle folkeskolen og give lærerne mere tid sammen med eleverne. Det skal vi udnytte, siger KL’s formand Erik Nielsen.

Han understreger, at de økonomiske konsekvenser af reformen er med i de aktuelle forhandlinger mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2014.

Enhedslisten er ikke med i aftalen og er ikke begejstret for børnenes lange skoledage og niveauopdelingen.

- Vi har i mange år troet på fællesskabet som det bærende princip for læring og udvikling. Nu er regeringen hoppet med på de borgerliges politik, og har indført niveaudeling og eliteklasser. Det vil føre til A- og B-hold, og det vil stille de fagligt svage elever dårligere og gøre det sværere at bryde den negative sociale arv, siger uddannelsesordfører Rosa Lund.