25 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Target Folder skal forhindre fejl

Forsvarets egen ekspert:

Target Folder skal forhindre fejl

En Target Folder skal sikre, at en militær opgave bliver løst med mindst mulig skade, fortæller Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet.

Det er vigtigt, at den militære ledelse vurderer oplysningerne i en target folder nøje, understreger Kristian Molbech Søndergaard.
FOTO: Forsvaret
1 af 1

Arbejderen har afsløret den såkaldte Target Folder, der blev lavet forud for den omstridte operation Green Desert i Irak i november 2004. I Target Folderen vurderes det, at der efter al sandsynlighed befandt sig uskyldige civile på de mål, som missionen skulle ramme.

Men hvad er det egentlig for en type dokument, som Arbejderen er i besiddelse af?

Vurdering af magtanvendelse

- En Target Folder eller en Target Pack er en projektbeskrivelse af mål for en operation. Target Folderen beskriver målet: Hvorfor er det vigtigt? Hvor ligger det? Vil soldaterne blive mødt af modstand? Skal man være opmærksom på civile i området? Target Folderen skal hjælpe ledelsen til at træffe beslutning om en operation på det bedst mulige grundlag, forklarer kaptajn Kristian Molbech Søndergaard fra Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet.

Vi skal vælge den grad af magtanvendelse, som løser opgaven med mindst mulig skade og overholder krigens love.
Kristian Molbech Søndergaard, Forsvarsakademiet

Han understreger, at det er vigtigt for militæret at få en fornemmelse af, hvor stor sandsynligheden er for at der er civile i området.

- Den viden skal vi bruge, når vi skal vælge hvilke virkemidler vi skal bruge under operationen. Vi skal vælge den grad af magtanvendelse, som løser opgaven med mindst mulig skade og overholder krigens love. Target Folderen hjælper os med at vurdere, om vi skal bruge militær muskelkraft eller gå diplomatiets vej.

Samling af beviser

Kaptajnen kalder Target Folderen en slags indsamling af beviser.

- Den skal sikre, at vores ord og handling hænger sammen. Når vi tager til eksempelvis Irak eller Afghanistan for at hjælpe med genopbygning og demokrati, er det vigtigt, at vi ikke bliver en del af overgrebene. Vi skal holde fanen højt. Ellers undergraver vi hele grundlaget for, hvorfor vi tager ud i internationale operationer, siger han.

Kristian Molbech Søndergaard understreger, at det er vigtigt at vurdere oplysningerne i en Target Folder nøje:

- Oplysningerne kan være falske eller plantet for at vildlede os. De kan være indhentet fra mange forskellige kilder. De kan komme fra gaden eller fra vores allierede. De kan komme fra civile samarbejdsorganisationer eller fra militærets egne politiske, juridiske eller efterretningsmæssige enheder. Det er vigtigt, at oplysningerne er præcise og troværdige, så vi undgår fejl og reagerer forkert på målet.

Target Folderen bliver briefet til den militære ledelse på stedet, som er dem, der træffer beslutning om at iværksætte en operation.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jun. 2013 - 06:05   11. jun. 2013 - 09:30

Krig

ml@arbejderen.dk
Operation Green Desert
  • Den 25. november 2004 førte chefen for den danske bataljon i Irak, oberst John Dalby, omkring 1000 danske, britiske og irakiske soldater an i den hidtil største dansk-ledede operation i Irak, operation Green Desert.
  • På operationen blev 36 civile irakere taget til fange og udleveret til mishandling og tortur hos det irakiske politi op til 70 dage, inden de alle blev løsladt uden hverken sigtelse eller dom. 23 af dem har siden anlagt sag mod Danmark for medvirken til tortur og mishandling. Flere danske læger har efterfølgende bekræftet, at de er blevet udsat for tortur.
  • På mindst et af operationens fire mål så danske soldater passivt til, filmede og kommenterede, mens irakerne blev hevet ud af deres huse og sparket og slået.
  • Bataljons- og forsvarsledelsen har efterfølgende gentagne gange løjet om både de danske soldaters rolle, operationens forløb og videooptagelsens eksistens.
  • I oktober 2012 stod den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard frem med optagelserne fra den omstridte operation. Det førte til en intern undersøgelse i Forsvaret, som i maj fik forsvarschef Peter Bartram til at beklage, at der er givet urigtige svar omkring optagelserne.
  • Arbejderen har nu fremlagt en fortrolig efterretningsrapport som viser, at bataljonschefen allerede dagen inden operationen vidste, at der efter al sandsynlighed befandt sig civile på de mål, som operationen skulle ramme.
  • Alligevel sendte bataljonen efter operationen en pressemeddelelse afsted, hvor de tilfangetagne blev beskrevet som "hårde modstandere" og "personer, som ikke vil Irak det godt".
  • Da pressen 10 dage senere begynder at skrive om torturanklagerne, vælger John Dalby at tie med sin viden i en intern rapport til Hærens Operative Kommando. I stedet fastslår han, at de tilbageholdte vurderes til "entydigt at kunne forbindes til anti-irakiske styrker". Rapporten fik Forsvarets Auditørkorps til at indstille den første undersøgelse af operationen.
  • Ingen fra forsvarstoppen er endnu stillet til ansvar for operationen, men Anders Kærgaard er pålagt en bøde på 13.000 kroner, fordi han ikke vil udlevere navnet på den kollega, der har givet ham optagelserne. Sagen er anket, og Forsvaret kræver nu Kærgaard idømt et halvt års fængsel.

>> Læs alle artikler om operation Green Desert på Arbejderens temaside


>> Se dokumentation og video fra operation Green Desert her

Hvad er en Target Folder?
  • En Target Folder eller en Target Pack er en slags projektbeskrivelse af et mål eller trusselsvurdering for en militær operation, som udarbejdes i forbindelse med planlægningen af operationen og som skal hjælpe ledelsen til at træffe beslutning om operationen på det bedst mulige grundlag.
     
  • Target Folderen beskriver selve målet for operationen: Hvorfor er det vigtigt, hvor ligger det, hvordan ser området ud, vil soldater blive mødt af modstand, skal man være opmærksom på civile i området og så videre.

Kilde: Forsvarsakademiet