Dagens 70-årsfødselar, filminstruktør Nils Vest er polyhistor (mangesidig, red.) af sind, og hans bredtfavnende virke skal ses i det lys.

Faderen, Stig Cleve, var svensk forretningsmand, moderen, Gerda, født Vest, var dansk og lægesekretær, men senere hjemmegående.

Nils Vest blev født i København, men voksede op i Malmö og talte fuldendt svensk. Alligevel måtte han i skolen forsvare sig mod de andre drenges mobning, der gjorde ham medskyldig i Det Stockholmske Blodbad – anført af den grusomme Christian Tyran.

Hans forældre fik to tvillingepiger, da han var fire år, og der var meget at se til. Det var her, Nils fik smag for film. Han cyklede alene rundt i Malmös gader for at gå i biografen. Ofte nåede han to-tre film i rap – fordelt over flere forskellige biografer, som han havde udregnet lige at kunne nå frem til i rette tid.

Efter forældrenes skilsmisse flyttede hans mor til Danmark med Nils og tvillingepigerne.

På kostskole

Som 11-årig kommer han på Herlufsholm Kostskole. Her lærer han, foruden de obligatoriske skolefag, discipliner som fugleskydning og at fungere i et fællesskab med andre. Samtidig lærer han at klare sig selv og at nyde den smukke sydsjællandske natur.

I mellemtiden har Nils og tvillingesøstrene fået en lillebror, en efternøler, som moderen har fået med sin nye mand.

Nils bliver student fra Herlufsholm, og i de første unge år kommer han i de mere konservative kredse.

Nils ville gerne være arkitekt - intet under, at han i de senere år har lavet en hel stribe veldokumenterede film om arkitekter og arkitektur.

Hans familie ville hellere se ham som en industriens mand eller noget i den retning. De mente også, at det at studere til arkitekt var alt for kunstnerisk og usikkert og derfor et alt for brødløst fag. Derfor talte de ham fra arkitektstudiet.

Valget faldt på Polyteknisk Læreanstalt, noget midt imellem. Undervejs var Nils blevet involveret i Polyt-revyerne, mest bagved - og dette førte ham senere til Studenterscenen, hvor han blev administrator.

Nils tjente ind imellem sine penge ved siden af som DIS-guide for udenlandske studerende, der skulle på ture i Norden. Han var aktiv i Danske Studerendes Fællesråd, hvor han som formand for kulturudvalget blandt andet arrangerede kulturrejser til teaterfestivaler i Frankrig sammen med Peter Ingemann.

Han blev færdig som civilingeniør med produktionsteknik som speciale. Blev herefter tilbudt et job hos Carmen Curlers, men sagde pænt nej tak.

Filmskolen

Nils havde lige siden drengeårene dyrket fotografiet, og hans nysgerrige tvillingesind fik ham til - efter en pludselig indskydelse - at reflektere på en annonce for den nyoprettede Filmskole. Her blev han optaget som instruktørelev på skolens andet hold.

Nils er i mellemtiden blevet langhåret og bor sammen med den noget ældre skuespillerinde og sangerinde Birgit Brüel, som fører ham ind i et musikalsk, kunstnerisk og mere venstreorienteret miljø. Han bliver samtidig optaget af palæstinensernes kamp for retten til at vende tilbage til Palæstina.

Den ene af hans to afgangsfilm fra Filmskolen er en novellefilm, men undervejs og straks efter er det dokumentarismen, der har fået tag i ham. En elevopgave handler om tatoveringer (1969), og hans første film som nyudklækket 30-årig filminstruktør vil afdække pornomiljøet, »Hvem skal med hvem?« og »Sex en Gros« (1971).

Solvognen og Palæstina

Da han i 1973 vil filme Teatergruppen Solvognens falske NATO-hær, møder han sin partner gennem snart 40 år, Britta Lillesøe, også skuespillerinde og utroligt kulturelt, socialt og politisk aktiv. De flytter sammen nytårsaften 1973.

Nils bliver nu hvirvlet ind i alt fra resterne af Sofiegårdens miljø til Solvognen med både gadeteater og Den Grå Hals skrå brædder og til kampen for Christiania, hvor parret har boet og engageret sig siden.

Engagementet bliver løbende omsat i vægtige og gennemresearchede dokumentarfilm, blandt andet »Christiania, du har mit hjerte«, »Hudegrunden, Vesterbro« og ikke mindst »Et undertrykt folk har altid ret« om Palæstinakonflikten. Filmen skaber vrede hos danske zionister og bliver kortvarigt trukket tilbage fra distribution. Men i 1977 modtager han PH-prisen for filmen.

Historiske film

»Af jord er du kommet« og »Fejemanden og friheden«, sidstnævnte en bestilling i forbindelse med fejringen af 200-året for Stavnsbåndets ophævelse i 1988, bliver begyndelsen på en historisk fordybelse, der snart bliver Vests varemærke ved siden af det store sociale og politiske engagement.

»Himmelstigen« er en film affødt af, af figuren på toppen af Vor Frelsers Kirkes snoede tårn skal tages ned og restaureres. Den berømte kirkes arkitekt, Laurits de Thura, bliver hovedpersonen.

Herefter følger film om Eigtved, om Rosenborg og Christian IV, om Frue Kirke og C.F. Hansen og om Martin Nyrop og Københavns Rådhus. Disse unikke arkitekturhistoriske film indbringer – sammen med hans utrættelige kamp for at bevare gamle bymiljøer – Nils Vest Europa Nostra prisen i 2010.

Filmens formsprog afspejler en poetisk og sjældent stor kunstnerisk kvalitet inden for dukumentargenren. Ofte bruges spillede scener for at komme tæt på tidsånden.

Nils Vest fungerer i dag også som producent af andres, blandt andre Mette Knudsens, dokumentarfilm.

Nils har en passion for gammeldags duftroser og dyrker dem flittigt på Christiania udenfor og indenfor i den lille perle af en have for enden af den store grønne militærlade, træhuset, hvor han og Britta bor sammen med seks andre christianitter.

Nils har sammen med Britta Lillesøe to drenge, William og Valdemar, der begge viderefører forældrenes utrættelige engagement.

(Artiklen er forkortet af redaktionen, som også har indsat mellemrubrikker.)