Aalborg Kommune diskuterer i øjeblikket en ny kvalitetsstandard for BPA-ordningen, som sikrer, at stærkt handicappede selv kan ansætte deres hjælpere.
Baggrunden for diskussionen er, at udgifterne til hjælpeordningen er steget. Derfor vil kommunen nu forringe ordningen. Blandt andet skal handicappede fremover kun have ret til ekstra hjælp i forbindelse med to weekendophold om året. I dag gives der hjælp til en weekend om måneden.
Vi oplever nedskæringer på handicapområdet i stort set alle landets kommuner.
Stig Langvad, formand Danske Handicaporganisationer
De handicappede protesterer over, at en sådan nedskæring vil ramme deres muligheder for at leve et udadvendt liv med familie, venner og foreningsaktiviteter.
Den samme tendens med nedskæringer på handicapområdet ses over hele landet. Alene i den her uge har der været historier fremme i pressen om nedskæringer for mennesker med handicap i Odense, Kolding, Aalborg og Esbjerg.
Onsdag aften var 100 frustrerede pårørende til handicappede samlet til møde i Odense. Som kulmination på en række protester havde de inviteret byens ansvarlige politikere og embedsmænd til møde omkring planlagte nedskæringer på ældre- og handicapområdet i Odense.
Kun en nattevagt
Kommunen meddelte for nogle måneder siden, at der skal spares 100 millioner kroner på området til næste år.
- Det fik bægeret til at flyde over. På vores datters bosted, Minibo Sedenhuse, er der siden 2010 skåret ni procent af budgettet. Vi er gået fra at have tre nattevagter til de 40 udviklingshæmmede unge til nu kun at skulle have en enkelt, siger Helge Nørregård, medlem af pårørenderådet på Sedenhuse.
På mødet onsdag kunne de pårørende fortælle den ene historie efter den anden om manglende aktiviteter, problemer med den personlige hygiejne og mangel på ressourcer til for eksempel at tage med en beboer på skadestuen.
De pårørendes protester, kombineret med at der er kommunalvalg i år, ser ud til at have haft sin virkning. På mødet meddelte politikerne, at nedskæringerne på handicapområdet bliver mindre end oprindeligt planlagt. Sedenhuse havde fået at vide, at der skulle spares 1,2 millioner kroner den 1. januar. Den nedskæring er nu udskudt.
- Men vi kunne ikke få nogen garanti for, at den ikke kommer senere, siger Helge Nørregård.
I Kolding slår socialrådgiver i 3F Kolding, Bente Dam Sørensen, alarm på baggrund af henvendelser fra flere medlemmer, der har pårørende med handicap. Hun oplever voldsomme forringelser på området. Det rammer blandt andet multihandicappede Emilie på syv år, der sidder i kørestol og ikke har noget sprog.
- Tidligere fik forældrene råd, vejledning og økonomisk hjælp til merudgifter fra kommunen. Men for tre år siden begyndte problemerne. Familiens kontakt med kommunen har udviklet sig til en kamp, hvor kommunens udgangspunkt synes at være et ønske om at undgå at yde hjælp. Det hele går op i krav om dokumentation og bilag og der skal klages over mange afslag, før man får sin ret, siger Bente Dam Sørensen.
De nævnte eksempler er ifølge formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, ikke enestående.
Nedskæringer i hele landet
- Vi oplever nedskæringer på handicapområdet i stort set alle landets kommuner. Det hænger slet ikke sammen med, at kommunerne har penge i kasserne og ikke engang bruger de penge, de må, til service. Der har udviklet sig en ren sparefobi. Det rammer menensker med handicap hårdt, siger Stig Langvad.
I slutningen af 00'erne blev nedskæringer på området begrundet med, at udgifterne til det specialiserede socialområde, som handicappede hører under, steg hvert år. Men siden 2009 er udgifterne begyndt at falde efter krav fra regeringen.
Formand for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening, Anny Winther, der er borgmester i Rebild Kommune, har ikke noget bud på, hvorfor der sker så mange nedskæringer på handicapområdet.
- Jeg går ud fra, at kommunerne laver den visitation, der skal til. Jeg er sikker på, at de laver en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde og følger det serviceniveau, de har lagt i den enkelte kommune, siger Anny Winther.
Men er situationen ikke den, at kommunerne løbende sænker deres serviceniveau i forhold til handicapområdet.
- Det kan jeg ikke svare på. Jeg har ikke set tal for, hvordan udgifterne på området har udviklet sig på det seneste, men en nedadgående tendens kan skyldes, at det er givet sundhedsydelser i form af træning eller investeret i velfærdsteknologiske hjælpemidler, forklarer Anny Winther.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278