Forsvarsministeriet skal ikke betale én eneste krone i erstatning til den tidligere afghanske fange Ghousoullah Tarin.

Det besluttede syv højesteretsdommere, da de torsdag slog fast, at der ikke er "noget at bebrejde myndighederne", da danske soldater i Afghanistan for mere end 11 år siden udleverede 31 afghanere til den amerikanske fangelejr i Kandahar.

Afgørelsen fra Højesteret er uheldig, fordi den får det til at fremstå som om, at der ikke kan sættes en retlig finger på overdragelsen af Tarin. Og det kan der.
Anders Henriksen, lektor i folkeret

En af fangerne, Ghousoullah Tarin, lagde i 2009 sag an mod den danske stat og krævede 50.000 kroner i erstatning, efter at danske jægersoldater natten til den 18. marts 2002 tog ham til fange og udleverede ham til den amerikanske fangelejr.

Ifølge Tarin blev han her udsat for slag, spark, nægtet søvn, fik en hætte over hovedet, tvunget til at sidde på knæ i op til halvanden time, afklædt, kronraget og fik barberet skægget af.

Amnestys Lægegruppe vurderede, at Tarin højst sandsynligt blev udsat for tortur.

"Uheldig dom"

Lektor i folkeret, Anders Henriksen kalder dommen for "uheldig":

- Afgørelsen fra Højesteret er uheldig, fordi den får det til at fremstå som om, at der ikke kan sættes en retlig finger på overdragelsen af Tarin. Og det kan der, understreger Anders Henriksen efter at have læst dommen.

Han er lektor i folkeret på Københavns Universitet og har specialiseret sig i menneskerettigheder og deres anvendelse under væbnede konflikter. 

Ifølge folkeretseksperten havde Tarin krav på beskyttelse efter Genevekonventionerne som enten krigsfange eller som civil fange. Om det er den ene eller anden konvention er ikke så vigtigt for hans sag, for Danmark må under alle omstændigheder kun overdrage ham til en anden stat, hvis vi sikrer os, at denne stat vil give ham den samme beskyttelse, understreger Anders Henriksen.

De danske styrker måtte altså kun overdrage Tarin til amerikanerne, hvis de følte sig overbevidste om, at de ville give ham beskyttelse som krigsfange efter den tredje Genevekonvention eller som civil fange efter den fjerde Genevekonvention.

- Problemet for Forsvaret er, at den danske regering på tidspunktet for overdragelsen af Tarin i marts 2002 var bekendt med, at præsident Bush en måned forinden havde besluttet, at han kun ville give personer som Tarin beskyttelse efter Geneve-konventionerne, hvis det var "foreneligt med militær nødvendighed".

- Bush gav ganske vist udtryk for, at alle fanger skulle behandles humant, men beskyttelse efter Geneve-konventionerne kunne han ikke garantere. I lyset af den udmelding er det umuligt for den danske regering at påstå, at vi fra dansk side følte os overbeviste om, at USA ville give Tarin beskyttelse efter Geneve-konventionerne. For det ville jo ikke være tilfældet, hvis amerikanerne ikke mente, at det ville være foreneligt med militær nødvendighed, forklarer Anders Henriksen.

Han mener ikke, at dommen renser Forsvarsministeriet for urent trav:

- Højesteret vurderer slet ikke, om overdragelsen af Tarin herudover var forenelig med Geneve-konventionerne og de garantier mod overdragelse, som tilbageholdte personer har. Helt renset for mistanke om urent trav er Forsvarsministeriet derfor ikke, vurderer Anders Henriksen.

Kun en lille flig

Han bliver bakket op af  juraprofessor og statsretsekspert ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter:

- Højesterets dom ikke er en frifindelse af den danske fangepolitik i Afghanistan. Højesteret har kun taget stilling til spørgsmålet om risikoen for amerikansk mishandling af fanger. I foråret 2002 var der imidlertid andre forhold, som gjorde, at det var folkeretsstridigt for Danmark at overlevere fanger til USA - forhold som de danske myndigheder kendte til, siger Jens Elo Rytter til Arbejderen.

Han henviser også til, at USA i strid med Geneve-konventinonerne ikke ville give fangerne nogen juridisk status - hverken som krigsfanger eller som civile fanger.

Desuden risikerede fanger i USA's varetægt tidsubestemt internering uden dom på Guantanamo-basen. Og endelig risikerede fanger at blive retsforfulgt og dødsdømt for eventuelle terrorforbrydelser ved særligt oprettede militærkommissioner, som ikke levede op til basale internationale standarder for retfærdig rettergang, herunder uafhængighed af den udøvende magt, forklarer Jens Elo Rytter.

Var advaret

Højesteret skriver i sin begrundelse for dommen, at Forsvarsministeriet ikke har et erstatningsansvar overfor Tarin og de andre fanger.

"Ansvar for overgivelsen forudsætter, at danske myndigheder vidste eller burde vide, at overgivelsen ville indebære en reel risiko for, at de overgivne ville blive udsat for inhuman behandling. Højesteret konkluderer, at der ikke på overgivelsestidspunktet forelå oplysninger, som medførte, at Forsvarsministeriet eller den danske styrke vidste eller burde vide, at overgivelse ville indebære en reel risiko for, at den pågældende ville blive udsat for inhuman behandling".

Tarins advokat, Tyge Trier har i retten fremlagt ti eksempler på mails og faxs til Forsvarsministeriet fra Internationalt Røde Kors, jurister, ambassader og militærfolk, der advarer om, at USA ikke har samme syn på Genéve-konventionens bestemmelser om fangers rettigheder, som Danmark. Herudover har han fremlagt flere avisartikler, der beskriver mishandling af krigsfanger i amerikansk varetægt.

Advarslerne kom i januar og februar 2002 – altså før Tarin og de 30 andre fanger blev udleveret til den amerikanske fangelejr.