21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Enhedslisten kræver ny EU-undtagelse

Efter EU-dom om SU

Enhedslisten kræver ny EU-undtagelse

Enhedslisten vil ikke acceptere, at EU skal bestemme indretningen af den danske uddannelsesstøtte.

I foråret kæmpede studerende imod forringelserne i den nye SU-reform. Nu kan EU-dom tvinge Danmark til yderligere forringelser af SU'en.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Enhedslisten kræver, at regeringen arbejder for et Danmark får en ny EU-undtagelse. Den skal sikre, at EU ikke tvinger Danmark til at ændre sine skattefinansierede universelle velfærdsydelser som for eksempel Statens Uddannelsesstøtte (SU).

EU-domstolen afsagde i sidste uge en dom i en tysk SU-sag. Dommen slår fast, at Tyskland ikke kan nægte sine egne statsborgere at få studiestøtte til et udenlandsk studieophold, selvom de ikke har boet tre sammenhængende år i Tyskland inden studierne. 

EU skal ikke blande sig i de nationale uddannelsessystemer.

Mads Melin, Danske Studerendes Fællesråd

- EU-domstolens afgørelse er en bombe under det danske SU-system, siger Enhedslistens SU-ordfører Nikolaj Villumsen.

Han henviser til, at Danmark har en regel, der minder om den tyske. Den danske regel slår fast, at man skal have boet i Danmark i to ud af de sidste 10 år for at kunne få SU under udlandsstudier. Altså en regel der minder om den tyske, som nu er kendt ulovlig af EU-domstolen.

Enhedslisten frygter, at EU-domstolens afgørelser på SU-området på sigt vil gøre det umuligt for Danmark at opretholde SU'en i sin nuværende form.

- Regeringen bør sikre Danmark en undtagelse fra EU's angreb på velfærden. Ja-partierne har tidligere lovet befolkningen, at vi ikke ville få problemer med at bevare velfærdssystemet, men nu står vi med problemet, siger Nikolaj Villumsen.

Kravet om en velfærdsundtagelse støttes af Folkebevægelsen mod EU.

Regering maner til besindighed

Fungerende europaminister Henrik Dam Kristensen (S) maner til besindighed. Eksperter skal nu undersøge sagen nærmere. 

- Det er for tidligt at udtale sig om eventuelle konsekvenser for det danske SU-system. Det vil vi nu studere nøjere, og når det er sket, vil regeringen fremlægge sine vurderinger, siger han til Ritzau. 

Derefter vil uddannelsesminister Morten Østergaard indkalde partierne bag SU-forliget til en drøftelse af konsekvenserne af EU-dommen. Med i forliget er regeringepartierne, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Professor Marlene Wind fra Københavns Universitet mener, at dommen får konsekvenser for de danske SU-regler.

- Jeg vil umiddelbart vurdere, at Danmark ikke kan opretholde de nuværende regler. Men det er selvfølgelig noget, som embedsmændene skal analysere, siger Marlene Wind til Politiken.

Det er den tredje EU-dom i år, som underkender medlemslandenes regler for studiestøtte.

Dansk Erhverv kræver ændringer

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er bekymrede over udviklingen.

- Vi mener ikke, at EU skal blande sig i de nationale uddannelsessystemer, som SU’en er en del af, siger næstformand og levevilkårsordfører Mads Melin fra DSF til Folkebevægelsens netavis Nyt fra EU-fronten.

Modsat mener arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv ikke, at det burde komme bag på nogen, at Danmarks medlemsskab af EU giver problemer i forhold til vores universelle velfærdsydelser. Dansk Erhverv mener, at politikerne i tide burde have ændret det danske velfærdssystem væk fra den universelle model, som sikrer ens ydelser til alle betalt over skatten.

- Vi er nødt til at få en fordomsfri debat om brugerbetaling, omlægning af SU til lån og afskaffelse af SU til det såkaldte fjumreår, siger uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv Jannik Schack Linnemann.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jul. 2013 - 23:45   24. jul. 2013 - 13:47

SU

ur@arbejderen.dk
EU-domme om studiestøtte

I år har EU-domstolen afsagt tre domme i sager om medlemslandenes studiestøtte:

  • 18. juli 2013: EU-domstolen slår fast, at Tyskland ikke må håndhæve en regel om, at man skal have haft fast bopæl iTyskland i mindst tre år for at få tysk studiestøtte til at studere i udlandet i mere end et år. Sagen er rejst af to tyske statsborgere, der er vokset op i henholdsvis Tunesien og Spanien. I 2007 og 2009 flytter de til Tyskland, og i 2009 begynder de at studere i henholdsvis Nederlandene og Spanien og søger om tysk studiestøtte, hvilket de bliver nægtet med henvisning til de tyske regler. Den afvisning er i strid med EU-retten, fastslår EU-domstolen.
  • 20. juni 2013: EU-domstolen afsiger dom i den såkaldte Giersch-sag om studiestøtte til børn af grænsearbejdere, som arbejder i et andet land end det, de bor i. Sagen drejer sig om fire EU-borgere, der bor hos deres forældre i henholdsvis Belgien og Tyskland. Alle har én forældre der arbejder i Luxembourg som grænsearbejder. De fire søgte om studisstøtte fra Luxembourg til studier i henholdsvis Belgien og Storbritannien. Det blev afvist af Luxembourg med henvisning til at hverken de studerende eller deres forældre boede i landet. Men EU-domstolen slog fast, at afslaget var mod EU-reglerne.
  • 21. februar 2013: EU-domstolen fælder dom i den såkaldte SU-sag mod Danmark. Det drejer sig om en EU-borger, der flytter til Danmark i juni 2009. Han tager arbejde på fuld tid, men starter i september 2009 på Handelshøjskolen og går over til at arbejde deltid. Han bliver nægtet SU ifølge de danske regler. Men EU-domstolen slår fast, at manden er at betragte som arbejdstager, fordi han har deltidsarbejde, og derfor kan han ifølge EU-direktiver ikke nægtes retten til SU. Regeringen vurderer, at ændring af dansk praksis på området vil give årlige medudgifter på godt 200 millioner kroner om året.