I løbet af de seneste måneder er der kommet en række domme og afgørelser fra EU, som kan få konsekvenser for det danske velfærdssystems fremtid. 

- Det lægger et pres den danske model, på den måde vores velfærdssystem er skruet sammen på, siger professor Bent Greve til Arbejderen. Han arbejder på Roskilde Universitet og forsker blandt andet i velfærdssamfund.

EU-domstolen har siden februar afsagt tre domme omkring studiestøtte. Den sidste kom den 18. juni. Den slår fast, at Tyskland ikke må have en regel om, at studerende skal have boet mindst tre år i træk i Tyskland, før de kan få studiestøtte til et studieophold i udlandet.

Vi bevæger os hen mod mere brugerbetaling og forsikring.

Bent Greve, professor og velfærdsforsker

Danmark har en regel, der minder om den tyske. Man skal have boet i Danmark i to ud af de sidste 10 år for at kunne få dansk SU under udlandsstudier. 

I juni kom der en dom fra EU-domstolen om studiestøtte til børn af grænsearbejdere. En grænsearbejder bor i et EU-land, men arbejder i et andet EU-land. Arbejdslandet kan ikke nægte studiestøtte til grænsearbejderens børn, selvom de bor i et andet land. Det vil sige, at hvis en tysker arbejder i Danmark, men bor med ægtefælle og børn i Tyskland, har børnene ret til at få dansk SU til studier i hjemlandet eller et andet EU-land.

Tidligere på året afsagde EU-domstolen dom i en SU-sag mod Danmark. Den slår fast, at en borger fra et andet EU-land, der har arbejdet ganske kort tid i Danmark, har ret til at modtage dansk SU under efterfølgende studier.

Også i forhold til den danske børnecheck har EU krævet ændring af reglerne. I 2012 indførte et flertal i Folketinget en regel om, at man først kan få børnecheck efter at have boet og arbejdet i Danmark i mindst to år. Den regel kræver EU fjernet. EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, har ret til børnecheck fra den første dag.

Ved alle afgørelser henviser EU til det grundlæggende princip om arbejdskraftens fri bevægelighed, som står over de enkelte medlemslandes regler og love.

Fra SU til lån

I forhold til mange af de andre EU-lande har Danmark en høj grad af skattefinansierede velfærdsydelser, som alle har ret til, såkaldte universelle ydelser. Det system er truet, når borgere fra andre EU-lande kan komme til Danmark og modtage velfærdsydelserne, uden at have betalt en krone i skat. 

- Det giver både et pres på udgifterne, men det rejser også et spørgsmål om legitimiteten af velfærdssamfundet. Nogle vil synes, at det ikke er rimeligt, at folk kan få de samme ydelser, når de ikke bidrage til fællesskabet, siger Bent Greve. 

Han peger konkret på, at de tre SU-afgørelser fra EU-domstolen rejser en diskussion af, hvordan SU-systemet skal indrettes, i hvor høj grad der skal være tale om tilskud eller lån, som skal betales tilbage. 

- I mange af de andre EU-lande er den egentlige kontante støtte mindre, mens en meget større del er lån, forklarer Bent Greve.

En række økonomer fra Ritzaus økonomiske panel peger ligesom Bent Greve på, at EU's domme og afgørelser lægger pres på at gennemføre radikale ændringer af det danske velfærdssamfund.

De mener, at danskerne fremover i langt højere grad kommer til at betale direkte for velfærden gennem øget brugerbetaling og ved forskellige forsikringsordninger. 

Bent Greve er enig i, at det er i den retning, udviklingen går.

Arbejdsgivere presser på

Der er kræfter, som presser på for at skubbe udviklingen i den retning. Det gælder blandt andet Konservative og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.

Den konservative gruppeformand Brian Mikkelsen har været fremme med ideer om at sætte skatterne ned og indføre et system, hvor folk for eksempel forsikrer sig for at kunne modtage uddannelsesstøtte. 

Dansk Erhverv mener, at "dommen understreger det uholdbare i at opretholde en så let adgang til generøse ordninger som SU'en". 

- Vi er nødt til at få en fordomsfri debat om brugerbetaling, omlægning af SU til lån og afskaffelse af SU til det såkaldte fjumreår, siger Jannik Schack Linnemann, uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

Venstre mener også, at det er nødvendigt med en ændring af SU-systemet, uden at komme nærmere ind på hvad ændringen skal indebære. 

Regeringen maner til besindighed.

- Jeg vil gerne advare imod, at der skabes usikkerhed om det danske SU-system. Der er bred politisk enighed om, at fastholde en god og holdbar SU, som er i overenstemmelse med EU-reglerne, siger fungerende europaminister Henrik Dam Kristensen til Ritzau. 

Modsat kræver både Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten, at den danske regering sætter en stopper for EU's angreb på velfærden ved at kræve en traktatfæstet undtagelse på området. 

- Da Danmark blev medlem af EU, garanterede de EU-begejstrede partier, at EU aldrig ville komme til at bestemme over arbejdsmarkedspolitikken, socialpolitikken, uddannelsespolitikken og i det hele taget det danske velfærdssystem. Men nu sker det igen, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen.