Når politikerne sender Danmark i krig, har det konsekvenser for både civile og soldater.

En af dem, der rydder op i krigenes retspolitiske efterdønninger, er advokat Mads Krøger Pramming.

Jeg havde slips på hver morgen. Og jeg hjalp klienter som Coca-Cola og store banker.

Den 36-årige advokat er kendt for sin kamp for at sikre de danske krigsveteraner ret til at få anerkendt deres psykiske lidelser som en arbejdsskade, der er opstået, fordi de har været i krig.

I dag skriver han sin første kommentar i Arbejderens retspolitiske kommentarpanel.

LÆS KOMMENTAR: "Stadig problemer for psykisk sårede soldater"

Det var i høj grad Mads Prammings indsats der gjorde, at Arbejdsskadestyrelsen i juni måtte ændre deres praksis, så mellem 200 og 250 veteraner med posttraumatisk stress (PTSD) skal have genoptaget deres sager.

Efter en stribe interviews i medierne og en lang række retssager liggende parat, fik advokaten og veteranerne et enigt Folketing til at stemme for, at veteraner kan få deres PTSD anerkendt som en arbejdsskade, selvom der er gået mere end et halvt år efter de er kommet hjem, når de opdager, at de har PTSD.

- Det har åbnet mine øjne for, at man også kan vinde en sag uden for en retssal. Det var i en politisk sejr som foregik i medierne med interviews og hvor veteranerne aktionerede, fortæller Mads Pramming.

Vil gøre en forskel

Prammings speciale er arbejdsskadesager, og der går en rød tråd fra veteransagerne til sagerne for socialpædagoger, fængselsbetjente og andre - især offentligt ansatte - der forsøger at få anerkendt en psykisk arbejdsskade: Det handler om retfærdighed.

- Dét der driver mig, er at gøre en forskel i de her menneskers liv. Mange af de her sager handler om, hvad folk skal leve af resten af livet, nu da de har mistet deres indtægt. Mange af de mennesker der kommer til mig i en arbejdsskadesag, kommer aldrig til at arbejde igen. Jeg kan godt lide, at der er meget på spil, og at jeg kan gøre en kollosal forskel for den enkelte, siger han.

Det er eksempelvis emner om veteranernes vilkår og arbejdsskader for andre offentligt ansatte, som Mads Pramming vil skrive om i sine kommentarer.

Efter studiet stod Mads Pramming ved en skillevej, da han fik arbejde hos et prestigefyldt advokatfirma, der hjalp de tunge drenge i erhvervslivet med at få deres ret.

- Jeg havde slips på hver morgen. Og jeg hjalp store klienter som Coca-Cola, store banker, medicinalindustrien og tobaksindustrien. Men jeg ville arbejde et sted, hvor jeg kunne gøre en forskel i almindelige menneskers liv.

Derfor startede han med en kollega sidste år sit eget advokatfirma, som i dag er i vækst med i alt seks ansatte.

- At have eget firma betyder, at jeg selve kan vælge hvilke sager, jeg tager - også selvom de ikke i første omgang kaster noget salær af sig, understreger Mads Pramming.

En ære at arbejde gratis

Mads Krøger Pramming starter flere sager op, uden at være sikker på at få én krone for sit arbejde.

En af de mest kontroversielle sager, som han har sagt ja til uden at være sikker på at få et salær, er Auditørkorpsets sag mod den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, der lækkede videoen fra operation Green Desert i Irak i 2004.

Kærgaard havde ikke ret til en advokat, fordi han var indkaldt som vidne. Auditørkorpset krævede Kærgaard fængslet i et halvt års fængsel, fordi han ikke vil afsløre, hvem der har givet ham videoen.

- Det er en ære at få lov til at forsvare en mand som Anders Kærgaard og rent retssikkerhedsmæssigt er sagen meget vigtig. Når du er indkaldt som vidne, har du ikke ret til en advokat - heller ikke selv om du risikerer et halvt års fængsel. Uden en advokat havde han ingen mulighed for at fremlægge sin sag og finde frem til afgørelser i tidligere sager. Han ville stå alene uden et forsvar.

- Mit udgangspunkt er: Er det her en god sag? Kan jeg gøre en forskel i et menneskes liv? Hvis det er en god sag, så tager jeg den - og så siger jeg til min klient, at så kommer salæret i anden række, siger Mads Pramming.