11 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Klar til endnu en krig uden FN-mandat

Politikere vender på tallerken

Klar til endnu en krig uden FN-mandat

På få timer vendte Socialdemokraterne og de Radikale på en tallerken: I dag er de to regeringspartier klar til at støtte en militær indgriben i Syrien uden om FN. Holdningsskiftet kommer, efter at USA har meldt ud, at Assad står bag giftgasangrebet.

Danske soldater risikerer påny at blive sendt i krig. Denne gang i Syrien. Her fra Sigonella-basen i Italien, hvorfra danske F-16 fly kastede bomber mod Libyen.
FOTO: Christian Als/STS/Scanpix
1 af 1

Socialdemokraterne og de Radikale er vendt om på en tallerken i deres holdning til en eventuel militær indgriben mod Syrien.

I mandags bebudede statsminister Helle Thorning-Schmidt, at "Det her lægger et maksimalt pres på FN's Sikkerhedsråd. Det er der, der skal træffes beslutninger om, at vi kan gribe ind. Det er stadig det spor, som vi her i Danmark følger. Vi vil gerne have et FN-mandat, hvis der skal gribes ind i forhold til Syrien". 

 USA har dårlige erfaringer fra Irak-krigen med at lyve om rapporter. Så det tror jeg ikke på, at de gør igen.
 Rasmus Helveg Petersen, udenrigsordfører (R)

Dagen efter havde statsministeren ændret holdning, og bebuder nu:

"Signalet fra mig her i dag er ganske klart: FN's Sikkerhedsråd bør reagere i den her situation. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så bliver vi nødt til at tage ansvaret på os og overveje alternativer".

Ny situation efter Kerrys tale

Den socialdemokratiske formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov forklarer holdningsskiftet således:

- USA's udenrigsminister John Kerry holdt en tale, hvor han klart og utvetydigt, slog fast, at Assad står bag giftangrebet. Der er da ingen tvivl om, at vurderingerne fra vores tætte allierede har været medvirkende til, at vi vurderer, at vi nu står i en ny situation, siger Mette Gjerskov til Arbejderen.

- Vores statsminister og udenrigsministeren har været i tæt telefonisk kontakt med deres kollegaer blandt vores allierede. Jeg kan ikke sige noget om, hvad der blev talt om på de lukkede telefonmøder. Herudover er FN's våbeninspektører blevet beskudt. Vi ved ikke, om det er Assad, der står bag. Men det siger noget om, at Assad ikke er i stand til at beskytte observatørerne. Det er rigtigt, at der endnu ikke er fremlagt nogen konkrete beviser endnu, men det er jeg sikker på nok skal komme, uddyber hun.

Også udenrigsminister Villy Søvndal er vendt på en tallerken:

"Det afgørende er, at vi ikke tager ansvaret væk fra FN's Sikkerhedsråd i den nuværende situation", forsikrede Søvndal mandag. Tirsdag sagde Søvndahl imidlertid til flere danske medier:

- Hvis Sikkerhedsrådet ikke er i stand til det, så rykker alternative scenarier hurtigt nærmere. Det må vi også i Danmark forholde os til.

I søndags lød det fra den radikale udenrigsordførerer Rasmus Helveg Petersen: "Vi ønsker et FN-spor, hvor FN's Sikkerhedsråd håndterer konflikten. Det er den letteste vej til en politisk løsning. Vi tror ikke på en militær løsning. Vi har lært af de mange krige i Afghanistan og Irak, at det er yderst vanskeligt at lave en hurtig militær løsning. I sidste ende løser det ikke krisen i Syrien".

R: USA har lært af Irak-løgnen

Men nu har den radikale ordfører ændret holdning og erklærer sig klar til at gå i aktion uden om FN.

- Det er rigtigt, at der endnu ikke er fremlagt nogen dokumentation for, hvem der står bag giftgasangrebet. Men dét, der har overbevist mig, er de meget kategoriske udmeldinger fra USA og Storbritannien om, at Assad står bag angrebet. USA har dårlige erfaringer fra Irak-krigen med at lyve om rapporter. Så det tror jeg ikke på, at de gør igen, siger Rasmus Helveg Petersen til Arbejderen.

Han håber på, at et militært angreb kan forrykke styrkeforholdene på slagmarken til oprørernes fordel:

- Et militært angreb kan tvinge Assad til forhandlinger, eller også kan vi rykke den militære situation på slagmarken og få sat Assads fly ud af spillet, så der kommer en mere jævnbyrdig situation på slagmarken.

Det kan føre til, at oprørerne tager magten i Syrien?

- Ja. Man kan kan risikere så meget, uddyber Rasmus Helveg Petersen.

Arbejderen forsøgte i går forgæves at få statsministeren og den socialdemokratiske udenrigsordfører John Dyrby Paulsen, hvorfor Socialdemokraterne har ændret holdning og nu er klar til en militær aktion i Syrien uden FN-mandat.

Samme spørgsmål forsøgte vi forgæves at stille til udenrigsministeren og til SF's udenrigsordfører Steen Gade, men Steen Gade havde ikke mulighed for et interview inden deadline.

Politikernes udmeldinger, om at de er klar til militær indgriben i Syrien uden om FN, kommer samtidig med, at en Gallup-meningsmåling viser at 64 procent af danskerne er uenige eller delvist uenige i, at Danmark skal deltage i et angreb på Syrien uden om FN.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. aug. 2013 - 12:33   28. aug. 2013 - 20:29

Syrien

ml@arbejderen.dk
Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13.-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by, Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfulgtes af møder i Genève, Schweiz. 
  • 17. marts 2017 ruller tyrkiske tanks ind i den nordvestlige syriske Idlib-provins.
  • I marts 2019 er det meddelt, at Islamisk Stat kun besidder et mindre område i Syrien.
  • I februar 2020 kæmper jihadistiske grupper og tyrkiske soldater i den nordvestlige Idlib-provins mod syriske regeringsstyrker.

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR