Det er med et styrket hold, at advokaten for de 23 irakiske torturofre fra den omstridte Operation Green Desert i dag mødes med Forsvarsministeriets forsvarer i Højesteret.

Retten skal afklare, om det er i orden, at Forsvarsministeriet kræver, at irakerne skal stille med en sikkerhed på 40.000 kroner per person, hvis de vil lægge sag an mod ministeriet.

Højesterets kendelse kan få afgørende betydning for torturofre fremover.
Karin Verland, Dignity

I sagen får irakernes advokat, Christian Harlang, opbakning fra antitortucentret Dignity, der som noget helt usædvanligt har fået lov at deltage som såkaldt biintervenient i retssagen.

Det betyder, at Dignity i retten får lov at argumentere for, hvorfor de mener, at det er vigtigt, at irakerne får lov at føre deres sag.

- Irakerne er oppe imod en stærk modpart med uanede økonomiske ressourcer i ryggen. Højesterets kendelse kan få afgørende betydning for torturofre fremover, siger Dignitys direktør Karin Verland til Arbejderen.

I strid med FN-konvention

I Højesteret vil Dignity argumentere for, at kravet om krav om at irakerne de skal stille med en sikkerhedsstillelse er i strid med FN's torturkonvention, som Danmark har underskrevet.

- Det er Dignitys opfattelse, at kravet om, at hvér enkelt irakisk torturoffer skal betale 40.000 kroner i sikkerhedsstillelse er i strid med FN's torturkonvention. Kravet forhindrer torturofrene i at få deres sag prøvet ved en domstol og dermed få erstatning for de krænkelser, de har været udsat for. Irakerne har ikke råd til at betale den krævede sikkerhedsstillelse, siger Karin Verland.

Ifølge Verdensbanken var bruttonationalindkomsten per indbygger i Irak 3370 dollar i 2010, påpeger hun.

Hertil kommer at Basra-regionen i de sydlige Irak (hvor de irakiske torturofre kommer fra, red.) er en af de fattigste regioner i Irak.

Dignity vurderer, at kendelsen fra Højesteret er vigtig - ikke bare for irakernes retssikkerhed - men for alle andre torturofres retssikkerhed i Danmark.

Ifølge Dignity er sagen principiel fordi det er første gang at det danske retssystem - måske - får mulighed for at tage stilling til en fangesag fra Irak og afgøre om Danmark har været medvirkende til tortur. Desuden er sagen vigtig at få for retten, fordi den danske stat ikke af sig selv har taget initiativ til at undersøge torturofrenes påstande - sådan som staten er forpligtet til i henhold til torturkonventionens artikel 12.

- Det vil være meget vanskeligt for Dignity at varetage torturofres interesser, hvis de ikke kan få deres sager prøvet ved domstolene, uddyber Karin Verland.

Kammeradvokat afviser

Forsvarsministeriet fastholder at irakerne skal betale de i alt 920.000 kroner.

- Der er tale om en vigtig sag. Men jeg ser ingen grund til at vi afviger de normale krav i den danske retsplejelov. Jeg ved ikke, om irakerne har pengene eller ej. Jeg kender ikke til deres løn- og formueforhold. Vi har ikke fået godtgjort, at irakerne ikke selv er i stand til at stille med de 40.000 kroner per person, siger ministeriets forsvarer, kammeradvokat Peter Biering, til Arbejderen.

Det er retsplejelovens paragraf 321, der åbner op for, at der kan stilles krav om sikkerhedsstillelse overfor ikke-EU borgere, der ønsker at føre retssag i Danmark.

Men forsvarsministeren kan til enhver tid vælge at se bort fra kravet, og lade irakerne føre sagen, så det danske retssystem får mulighed for at tage stilling til, om Danmark har været medskyldig i tortur.

Beviserne er klar

Advokat Christian Harlang har i flere år indsamlet beviser for mishandlingen og for at de danske myndigheder vidste - eller burde have vidst - at der foregik tortur i de irakiske fængsler.

Blandt beviserne nævner han erklæringer fra to tidligere officerer samt en tidligere militærjurist, der alle bekræfter kendskabet til de irakiske myndigheders brug af tortur.

Herudover har de 23 irakere hver især forklaret samstemmende, hvad der skete under Operation Green Dessert og om den tortur, de blev udsat for hos irakisk politi. Tre anerkendte retsmedicinere har desuden bevidnet, at de faktisk har været udsat for tortur.

En af irakerne fortæller blandt andet, at han på politistationen blev slået, pisket og fik elektriske stød mod brystet og kønsdelene. Han blev hængt op i benene med hovedet nedad og hænderne bundet på ryggen så hans skulder gik af led.

De fem dommere i sagen offentliggør deres kendelse på tirsdag den 17. september klokken 12.