19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rusland foreslår FN-kontrol med Syriens kemiske våben

Alternativ til bombekrig

Rusland foreslår FN-kontrol med Syriens kemiske våben

Kemiske våben i Syrien skal i depoter, bevogtet af FN. Alle parter ser ud til at støtte ideen. Den væbnede opposition afviser forslaget og opfordrer USA til at bombe Syrien.

USA's udenrigsminister John Kerry vil ikke afvise Ruslands forslag, om at Syriens kemiske våben kommer under FN-kontrol, men oppositionen mod Syriens præsident afviser forslaget og opfordrer USA til at angribe Syrien.
FOTO: Jacques Demarthon/AFP/Scanpix
1 af 1

Mandag åbnede USA's udenrigsminister John Kerry op for, at Syriens præsident Bashar al-Assad kunne undgå et militært angreb ved at aflevere sine kemiske våben, inden ugen er omme.

Forslaget, om at Syrien skal aflevere sine kemiske våben til FN, kommer fra Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov, der præsenterede sit udspil i går.

Dette kan redde ansigt for USA.
Jason Ditz

- Dette er et potentielt gennembrud, lød det mandag fra USA's præsident Barack Obama på tv-kanalen NBC, der dog fortsat arbejder for samle opbakning til et angreb på Syrien.

Forslaget kommer i kølvandet på, at præsident Barack Obama ser ud til at have større og større problemer med at overbevise medlemmerne af USA's Kongres om at støtte et begrænset militært angreb uden om FN.

FN's generalsekretær Ban Ki-moon har været hurtig til at foreslå FN's Sikkerhedsråd, at FN kan stå for sikre zoner i Syrien, hvor de kemiske våben kan lagres og destrueres.

Syrien siger ja

Syriens udenrigsminister Walid al-Mouale er også positiv og har accepteret international kontrol med de kemiske våben for at undgå et militært angreb, oplyser det russiske nyhedsbureau Interfax. Det var i sidste måned Syrien selv, der fik FN's inspektionshold til landet for at undersøge kemiske angreb.

Ifølge Lavrov vil planen blive udarbejdet i samarbejde med FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, og Organisationen for Forbud Mod Kemiske Våben (OPCW), skriver det britiske dagblad The Guardian.

USA og Frankrig samt flere arabiske lande anklager Bashar al-Assad for at have brugt kemiske våben mod sin egen befolkning den 21. august i en forstad til Damaskus. Omvendt har Rusland og Iran hævdet, at det er den væbnede opposition mod Assad, der står bag for at fremkalde en stærk international reaktion og intervention.

Senest er der flere forlydender på blandt andet netportalen mintpressnews.com og iranske Press TV, om, at den væbnede opposition enten har skaffet sig kemiske våben fra erobrede regeringslagre eller har modtaget kemiske våben fra Saudi-Arabien via smuglere over Hatay-grænseovergangen til Tyrkiet.

Men den største oppositionsgruppe mod Assad, SNC, afviser forslaget og opfordrer til at angribe Syrien, skriver nyhedsbureauet AP. En krænkelse af folkeretten bør føre til en international gengældelse, der i størrelse svarer til det, som Assad har udført, mener SNC.

Dansk optimisme

Christian Juhl, Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører, støtter forslaget om depoter for de kemiske våben i Syrien.

- Det bliver vanskeligt at kontrollere alle våbendepoterne, men vi har alt at vinde og intet at tabe med forslaget. Den syriske regering skal holdes fast på tilsagnet (...) Der er væsentlig mere perspektiv i dette forslag end en symbolsk straffebombning af Syrien, som Villy Søvndal og regeringen bakker op om, siger han.

Jason Ditz, redaktør på den USA-baserede netportal antiwar.com mener, at den aktuelle løsning er "belejlig" for Barack Obama. En udvej af et "krigsmorads"

- Virkeligheden er, at præsidentens fremstød for krig er mislykkedes. Han mistede selve argumentet for krig for flere dage siden, Dette kan være en belejlig måde at redde ansigt på, siger han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. sep. 2013 - 19:16   10. sep. 2013 - 19:30

Syrien

Anders Fenger
Skribent
Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13.-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by, Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfulgtes af møder i Genève, Schweiz. 
  • 17. marts 2017 ruller tyrkiske tanks ind i den nordvestlige syriske Idlib-provins.
  • I marts 2019 er det meddelt, at Islamisk Stat kun besidder et mindre område i Syrien.
  • I februar 2020 kæmper jihadistiske grupper og tyrkiske soldater i den nordvestlige Idlib-provins mod syriske regeringsstyrker.

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR