Den borgerlige valgsejr i Norge har givet ekstra kul på velfærdskampen.

Asbjørn Wahl, leder af græsrodsinitiativet For Velferdsstaten, forbereder sig på store angreb fra den nye regeringskoalition, hvor den konservative Erna Solberg fra Høyre bliver statsminister.

Jeg frygter, at den nye regering vil angribe de svageste grupper i samfundet. 
Asbjørn Wahl

Norges åbent borgerlige partier sikrede sig 96 pladser i Stortinget, mens de rødgrønne regeringspartier, Arbeiderpartiet, Senterpartiet og SV, kun fik 72. Det skete efter otte års rød-grøn regering. 

- Jeg tror, vi kommer til at se mange flere privatiseringer af skoler, sygehuse og omsorg, end Jens Stoltenbergs regering har gennemført i det offentlige. Der vil sikkert også hurtigt komme angreb på arbejdstidsreglerne, siger han til Arbejderen.

"For Velferdsstaten" består af 30 fagforbund og interesseorganisationer med over én million medlemmer. 

Taktisk

- Jeg tror også, at Erna Solberg vil begynde at gå til angreb på arbejdsmiljøloven. Det har hun antydet i valgkampen, siger Asbjørn Wahl.

Men han tror ikke på et frontalangreb fra Høyre og dets kommende partnere, Venstre, Kristeligt Folkeparti og Fremskrittspartiet.

- Det er Erna Solberg for smart til. Det vil ske på en taktisk måde. Høyre har lært af andre landes borgerlige regeringer i Europa. Mange steder har de borgerlige en retorik, der udadtil forsvarer velfærden, men indadtil undergraver den, siger nordmanden.

Høyres statsministerkandidat Erna Solberg har under valgkampen talt for mere velfærd, finansieret gennem milliarderne i i den statslige norske Oliefonden, som rummer overskuddet fra olie- og gas-eventyret i Nordsøen.

- Jeg frygter, at den nye regering vil angribe de svageste grupper i samfundet som de unge arbejdsløse. Jeg frygter del og hersk, hvor regeringen vil argumentere for, at det skal lønne sig at arbejde. De vil kræve disciplin og gøre arbejdsløshed til et individuelt problem for den enkelte, siger Asbjørn Wahl.

Mobilsering?

Arbeiderpartiets kommunikationschef Pia Guldbrandsen forklarer valgnederlaget.

- Vi kørte en valgkamp med modstand mod, at de allerigeste i samfundet skulle have skattelettelser på bekostning af de offentlige sygehuse, barselsorloven og skolerne. men det lykkedes os ikke at mobilisere vore sympatisører og vælgerne i tilstrækkelig grad. Vi troede, at flere ville komme ud med støtte til os i valgkampen, men nu må vi gå i konstruktiv opposition, siger hun til Arbejderen.

Men hvad er årsagen til dette historiske nederlag for en rød-grøn regering. Hvad er det, I ikke har gjort godt nok?

- For det første er det flot, at vi blev valgt i 2005 og desuden genvalgt i 2009. Men efter otte år ønskede folk tilsyneladende noget andet, og det handler ikke så meget om politik dette her.

Afmagt

Asbjørn Wahl er "fuldstændig" uenig.

- Jo, det handler om politik. Det handler ikke kun om regerings-slitage. Det argument er afpolitiserende. Der har eksisteret en reel mistillid, misnøje og frustration overfor regeringen.

- Vi har set frustrationen, afmagten ved møder på arbejdspladser, der er blevet såkaldt omstruktureret, omdannet og fuldstændig lavet om udfra markedsmetoder. Det er sket i hjemmeplejen og andre steder i omsorgen, på hospitaler og så videre, mener Asbjørn Wahl.

Han forklarer, at For Velferdsstaten tit får oplysninger fra hospitaler, hjemmeplejecentre og skoler om, at der er stor utilfredshed med de nye modeller, blandt andet New Public Managment-modellerne, der "betyder mere kontrol, detailstyring og krav til at dokumetere alt".

- Dét har den rød-grønne regering haft et medansvar for. Det er utroligt, at en rød-grøn regering kan tabe et valg som dette. Det bekræfter endnu engang, at centrum-venstre er død i Europa, og at det går galt, når et venstrefløjsparti som SV går i regering med socialdemokrater og centrumpartier, mener Asbjørn Wahl.

Forandring

Det Norske LO's leder, Gerd Kristiansen, der er venstresocialdemokrat og stemte Arbeiderpartiet ved valget, mener ikke, at der er begået store fejl i valgkampen fra de rød-grønnes side.

- Mange har ladet sig vildlede af den påstand, at vi har brug for forandring. Mange mennesker har den idé, at de vil have det lige så godt som i dag, men samtidig få mere i sin egen tegnebog gennem skattelettelser, siger hun til dagbladet Klassekampen.

Hun afviser de, der mener, at regeringen har placeret sig for langt til venstre og appelleret for lidt til midtervælgerne.

- Nej, jeg tror det ikke. De har formået at skabe god balance på venstre/højreaksen. Det undrer mig, at nogle spekulerer i denne påstand, siger hun og tvivler på, om de rød-grønne kunne have gjort noget anderledes for at vinde valget.

- Måske kunne der have været tættere og tættere samarbejde i den rød-grønne koalition, og vi kunne have brugt mere tid sammen udadtil, siger LO-formanden.

Løn og job

Gerd Kristiansen er bekymret for, hvad der kommer til at ske efter Jens Stoltenbergs nederlag. Hun opfordrer den kommende regering til at bevare den hidtidige økonomiske politik.

- Det vigtigste for os nu er, at Erna Solberg konsoliderer de finanspolitiske regler i den nye regering, hun vil lede. Det er vigtigt for samfundet og for vores medlemmer at sikre job og indkomst. Bruger hun for mange oliepenge, får vi pres på økonomien, siger hun til Klassekampen og opfordrer til, at den rød-grønne koalition fortsætter samarbejdet.

- Jeg kan ikke støtte, at vi den ene dag vil have dem genvalgt og derefter slå hånden af ​​dem, efter at de har tabt valget. Hvis de tre partier vil fortsætte med at arbejde sammen, bakker vi dem op. Man kan lige så godt styrke det, man allerede har god erfaring med, siger Kristiansen.

Rød skuffelse

Næstformand i partiet Rødt, Marielle Leraand erkender, at 1,1 procent til partiet er skuffende.

- Det er begrædeligt, men vi må op på hesten igen, siger Marielle Leraand til Arbejderen.

Hvad er årsagen til, at Miljøpartiet De Grønne kom ind i Stortinget og ikke Jer? I Danmark har Enhedslisten 12 mandater?

- Vores manglende effektivitet skyldes nok flere ting. Dels at SV satte en vellykket slutspurt ind. For det andet har vi ikke samme potentiale som Enhedslisten til at mobilisere til kamp. Vi er et andet land end Danmark, mener Marielle Leraand.

Enhedslisten er Rødts søsterparti.

Ved valget i 2009 fik Rødt 1,3 procent. Partiet har kun en gang haft plads i Stortinget. Partiet fik et kredsmandat i Oslo ved valget i 1993, men røg ud igen efter valget i 1997. Mandatet gik til Erling Folkvord fra Rød Valgalliance, som Rødt hed dengang.

Marielle Leraand er meget utryg ved den nye regering.

- Erna Solberg sagde kort før valget, at med hende i statsministerstolen ville hun sige ja til USA's angreb på Syrien uden om FN. Jeg er bange for, at Norge nu følger Danmark, siger hun til Arbejderen.

Jens Stoltenbergs regering afviste at hjælpe USA i Syrien og slog til lyd for en løsning på spørgsmålet gennem FN.