14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Masser af protester mod dansk krig i Syrien

Demoer i tre byer

Masser af protester mod dansk krig i Syrien

De næste 10 dage byder på demonstrationer i tre byer, dialogmøde om fred og peacewalk.

Fra en tidligere fredsdemonstration.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Et flertal af danskerne er imod at sende danske soldater til Syrien. De næste par uger byder på en lang række muligheder for at vise sin modstand mod krigen. Der er demonstrationer i tre byer, fast ugentlig markering mod krigen, dialogmøde og peacewalk gennem København på FN's fredsdag. Her er et overblik over de mange forskellige aktiviteter:

Fredag den 13. september: På grund af faren for en kommende krig mod Syrien, og på grund af den danske regerings opbakning til en sådan krig, vil Århus mod Krig og Terror hver fredag klokken 15.30 arrangere en kort tale på Banegårdspladsen og efterfølgende løbeseddeluddeling mod krigen.

Taleren den 13. september er den socialdemokratiske byrådskandidat Maysa Hassanein. Alle krigsmodstandere opfordres til at deltage og i det hele taget vise deres modstand mod krigen.

Læs mere

Søndag den 15. september: Enhedslisten har taget initiativ til at arrangere demonstrationer mellem klokken 12 og 13.30 i København og Odense mod krig i Syrien. I København foregår demonstrationen på Højbro Plads, mens det er i Flakhaven i Odense.

Indtil videre anbefaler følgende organisationer og grupper arrangementerne: PYD (organisationen for syriske kurdere i Danmark), Fey-Kurd, Socialistisk Ungdomsfront (SUF), fredsministerium.dk, Internationalt Forum, Nej Til Krig i Syrien – Nej til dansk krigsdeltagelse/Fyn, Nej Til Krig København og Enhedslisten.

Læs mere

Søndag den 15. september: Aarhus mod Krig og Terror indkalder til demonstration med opfordring til at regeringen dropper sin støtte til krig og træder ud af Syriens Venner. Arrangørerne understreger, at de ikke støtter nogen af parterne i borgerkrigen, men mener, at der skal arbejdes for en forhandlingsløsning. Demonstrationen er klokken 12. på Rådhuspladsen.

Læs mere

Lørdag den 21. september: Fredsministerium.dk ønsker at bringe fredstanker ind på Christiansborg. Derfor afholder de dialogmøde fra klokken 14-17 om en "fredsaktivistisk udenrigspolitik. Der vil være oplæg af en række forskere fra Forsvarsakademiet og universiteterne blandt andet Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet og lektor Gorm Harste fra Aarhus Universitet. Susann Simolin fra Ålands Fredsinstitut i Finland og Birger Norup fra Peace Alliance Danmark fortæller om det internationale arbejde for fredsministerier. Der deltager også politikere fra regeringspartierne og Enhedslisten. Tilmelding til dialogmødet skal ske senest den 15. september på fredsministerum@live.dk

Mødet er en del af fredsbevægelsens markering af FN's internationale fredsdag i København, der også omfatter taler og musik ved FredsVagten på Christiansborg Slotsplads klokken 13 og peacewalk gennem København fra Christiansborg Slotsplads klokken 14.30 til Nørrebrohallen, hvor der er taler, musik og boder.

Læs mere

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. sep. 2013 - 11:19   12. sep. 2013 - 17:34

Syrien-krig

ur@arbejderen.dk