Når Danmarks største fagforbund 3F i dag går til kongres, vil mange aktive mennesker følge den med stor interesse - og muligvis også store forhåbninger.

Med 325.000 medlemmer har forbundet en størrelse og en styrke, som giver det mulighed for at være med til at præge samfundsudviklingen. Spørgsmålet er imidlertid, om det vil bruge den styrke.

Forhandlingerne på de bonede gulve er intet værd, hvis ikke kollegaerne er parat til at sætte magt bag ordene.

Dagens fagbevægelse står over for mange store udfordringer. Den danske model er under hårdt pres. Kan modellen overleve i fremtiden, spørger mange i disse år. Især fordi ikke alle arbejdsgivere synes at være interesseret. Mange har reelt opsagt samarbejdet.

En del forsøger ihærdigt at frigøre sig fra tidligere tiders overenskomster eller bruger uorganiserede underentreprenører. Store udenlandske koncerner kommer til Danmark og nægter at forhandle med fagbevægelsen. Hæderkronede danske firmaer spiller på flere heste og lader dele af koncernen være uorganiseret. Eller udflager til et andet land, hvor fagbevægelsen står langt svagere.

Svaret på disse udfordringer er at styrke fagbevægelsen. De resultater, den danske fagbevægelse har vundet gennem mere end hundrede år, er resultatet af mange aktive menneskers fælles indsats og kamp. Forhandlingerne på de bonede gulve var intet værd, hvis ikke kollegaerne var parat til at sætte magt bag ordene og yde de nødvendige ofre. Det har kostet mange arbejdere dyrt. 

Det er vigtige erfaringer, som skal gentages igen og igen og overleveres til nye generationer. Ferieloven var ikke en gave fra en rig onkel i Amerika...

Udover at kæmpe for egne interesser har fagbevægelsen også været en vigtig politisk kraft i opbygningen af velfærdssamfundet. Den velfærd afmonteres nu skive for skive. Skal den udvikling stoppes, skal hælene sættes i. Her kan fagbevægelsen stadig spille en vigtig rolle - hvis den selv vil. 

Derfor vil mange følge med i, hvad der sker i Aalborg i de kommende dage.

Arbejderen ønsker 3F en rigtig god kongres.