06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DF vil genindføre grænsekontrol

DF vil genindføre grænsekontrol

Diskussion om EU, indvandrere og ulandsbistand prægede årsmødet i Dansk Folkeparti.

FOTO: Bo Amstrup / Scanpix
1 af 1

Det første Kristian Thulesen Dahl vil gøre, hvis Dansk Folkeparti igen bliver tungen på vægtskålen i dansk politik, er at genindføre grænsekontrollen. Det sagde han på partiets årsmøde i weekenden. 

Gruppeformand Peter Skaarup gik endnu videre og foreslog en folkeafstemning om spørgsmålet. Han ønsker også en ny EU-undtagelse, så Danmark ikke længere er forpligtet til at sikre velfærdsydelser til EU-borgere fra første dag de er i landet.

Formand for unge vil afskaffe ulandshjælp.

Uenighederne om EU i den borgerlige lejr er årsagen til, at partiledelsen i Dansk Folkeparti ikke ser sig selv som deltagere i en kommende borgerlig regering. Men Thulesen Dahl understregede på årsmødet, at partiet vil pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

Emner som EU, indvandrere og ulandsbistand dominerede debatten på årsmødet. Formanden for partiets ungdomsafdeling, Anders Vistisen, fik stående klapsalver for sit forslag om helt at afskaffe ulandsbistanden.

Folketingsmedlem, Mikkel Dencker, der også er byrådsmedlem i Hvidovre, foreslog kvoter for hvor meget svinekød der skal serveres i kommunale institutioner. 

DF står lige nu i meningsmålinger til at få 17 procent af stemmerne.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. sep. 2013 - 14:20   16. sep. 2013 - 16:03

Dansk Folkeparti

ur@arbejderen.dk