Hvis man ikke bor her eller skal på besøg, kommer man ikke lige igennem Mjølnerparken på Ydre Nørrebro i København. De fire store røde mustens karréer er lukket af fra omverdenen. Her er ikke forandret meget, siden byggeriet blev opført i midten af 1980'erne. 

Men rundt omkring er der sket store ændringer i bybilledet. På den ene side af bebyggelsen løber den såkaldte superkile med grønne områder, træer, cykelsti og legeområder. På den anden side er Mimersparken åbnet for nylig med boldbaner og andre aktivitetsmuligheder.

Det er ligesom en landsby, hvor man hilser, når man går rundt.

Nu er der også forandringer på vej i selve Mjølnerparken. Det glæder Khadija Abdi og Janni Milsted, der begge er medlemmer af bestyrelsen for Mjølnerparken. De har boet i henholdsvis 20 og fem år i Mjølnerparken og er trætte af det negative ry, bebyggelsen har blandt andre end beboerne selv. 

- Jeg er så glad for at bo her og har aldrig oplevet vold. Jeg føler mig hjemme her, hvor jeg kender så mange. Der er en stor hjælpsomhed blandt folk, fortæller Khadija Abdi, der er næstformand i bestyrelsen.

- Ja, det er ligesom en landsby, hvor man hilser på mange, når man går rundt, siger Janni Milsted.

Dårligt ry

Hun bor i et seniorbofællesskab, som har ligget i bebyggelsen i 26 år.

- Jeg er lige blevet ringet op af en kvinde, som overvejede at flytte ind i vores bofællesskab. Hun spurgte mig, om det er så farligt et område, som man hører. Det er altid det første, folk spørger om. De har kun hørt negativt om bebyggelsen. Men i alle de år, bofællesskabet har eksisteret, er der aldrig nogen, som er blevet slået ned, fortsætter Janni Milsted.

- Selvfølgelig er der problemer. Men det handler om overtrædelse af ordensreglerne. Drenge der kører på larmende udborede knallerter, folk som smider affald rundt omkring og den slags, tilføjer hun.

Lige nu, hvor det er hverdag og midt på dagen, er der ingen larm mellem de røde huse. Solen skinner, nogle beboere nyder det sidste sensommervejr på bænkene, mens en del børn hygger sig på legepladserne. 

Mellem husene er træer, buske og højbede med krydderurter. De blev plantet af beboerne på en arbejdsdag sidste år og er til fri afbenyttelse for alle.

Mjølnerparken er på regeringens liste over udsatte boligområder, det som tidligere blev kaldt ghettolisten. Det skyldes den store andel af beboere, som står udenfor arbejdsmarkedet, mange med domme for kriminalitet, og den store andel af beboere med en anden etnisk baggrund end dansk.

Men sammensætningen har ændret sig i den rigtige retning de senere år, og Khadija og Janni er overbeviste om, at den udvikling vil fortsætte med de mange initiativer, der er i gang eller på tegnebrættet.

De senere år er der gjort meget for at få Mjølnerparkens unge til at tage en uddannelse. Det er et vigtigt skridt for at nedbringe andelen af arbejdsløse. Alle kan få lektiehjælp. Der er en ordning for elever fra 0-6 klasse og en anden ordning fra 6 klasse til 3.G.

Det er både folk fra området selv, blandt andet Khadija Abdi, og frivillige fra Dansk Flygtningehjælp, som tager sig af lektiehjælpen. 

Dimittendfest

Der bliver også hvert år arrangeret en dimittendfest i Mjølnerparken. Her fejrer man alle de unge, der har taget en uddannelse.

- De fortæller om hvilken uddannelse, de har taget, og hvad deres fremtidsplaner er, og så får de 1000 kroner og en buket blomster i præmie fra beboerforeningen. Det er en god måde at sige, "I klarer jer godt" på, mener Janni Milsted. 

Beboerne i seniorbofællesskabet er meget akvitive i at arrangere dimittendfesten.

Hvert år er der flere unge, som tager en uddannelse.

- Vi har gennemført festen de sidste fem til seks år. Hvert år kommer der flere unge, som skal fejres. I år var det vist 28, som fik præmie, siger Khadija Abdi.

Det er især piger, som får uddannelse. Det er sværere med drengene.

- Der er problemer med nogle af de unge drenge, som ikke har noget sted at være. De opholder sig i kælderen, ryger hash og har også lavet en del hærværk. Men det er blevet mindre end før. Jeg tror, det har hjulpet, at der er kommet en fodboldbane over i Mimersparken, siger Janni Milsted.

- Det tror jeg ikke er årsagen. Jeg tror, at det er den sociale plan for området, der har hjulpet meget. Mange af de unge drenge er blevet ansat i fritidsjob til at rydde op og feje, og så er der blevet lavet en klub for unge, indskyder Khadija Abdi.

Der er blevet ansat en voksen til at vejlede de unge omkring deres arbejdsopgaver. For mange er det første gang, at de prøver at tjene penge.

Flertal af kvinder i bestyrelsen

I de år, Khadija har boet i Mjølnerparken, har det sociale arbejde udviklet sig meget. 

- For 20 år siden var familierne lukkede ind i hver deres lejlighed. Men så begyndte der at åbne klubber og foreninger. Jeg startede for eksempel selv foreningen "Kvinderne fra Afrikas Horn", fortæller hun og tilføjer med et stort grin, at foreningen er åben for alle kvinder, uanset hvor de kommer fra.

- Nå, så kan jeg jo også være med, udbryder Janni og får et bekræftende nik som svar.

Selv kommer Khadija Abdi fra Somalia.

I det hele taget er der startet flere ting op for kvinderne i området. For fire til fem år siden kom Café Nora, der fungerer som samlingssted for kvinder, hvor man kan få information om sundhed og forebyggelse, lave motion, få danskundervisning, være med på udflugter og med til fællesmad en gang om ugen. 

At kvinderne er kommet ud af deres lejligheder og blevet mere udadvendte, viste det sidste valg til bestyrelsen i beboerforeningen. 

Tidligere bestod bestyrelsen kun af mænd. Nu er kvinderne i flertal.

Tidligere bestod bestyrelsen udelukkende af mænd. Men da der var valg i februar, endte det med, at der blev valgt fire kvinder og tre mænd til bestyrelsen og tre suppleanter, som alle er kvinder. De er med til alle bestyrelsesmøder og indgår i arbejdet på lige fod.

Der er også en god blanding i forhold til etnisk baggrund. De tre mænd er henholdsvis dansker, somalier og araber, mens kvinderne fordeler sig på tre somaliere, to danskere samt en dansk/norsk og en dansk/svensk kvinde.

Det var Lejerbo, det boligselskab der har Mjølnerparken, som arrangerede afdelingsmødet, hvor bestyrelsen blev valgt. Det foregik i lokaler i et nærliggende kvarter. 

- Det var flyttet væk fra Mjølnerparken, fordi der tidligere har været nogle problemer med, at nogle unge stod i indgangen og sagde til folk, hvem de skulle stemme på. Derfor var det rykket til andre lokaler, og der var virkelig tjek på, at der kun kom beboere ind, og der var skriftlig afstemning, fortæller Janni Milsted.

Afdelingsmødet blev lagt en søndag eftermiddag, der blev sørget for en bus, som kørte alle deltagerne til lokalet. og der var børnepasning. Det var i februar tæt på fastelavn, så alle børnene slog katten af tønden. 

- Tidligere, når vi har holdt aftenmøder, har der næsten kun været mænd med. Kvinderne har passet børn. Men nu kom der masser af kvinder. Der var over 100 med i alt, og jeg vil tro at to tredjedel af dem var kvinder. Det var virkelig dejligt at opleve, fortæller Janni Milsted.

Alle kandidaterne skrev på nogle plancher, hvad de ville arbejde for, og så gik deltagerne rundt og så på skiltene og snakkede med den enkelte kandidat. Der var altså ikke noget med, at kandidaterne skulle op på en talerstol og tale til over 100 mennesker. 

- Det passede alle godt. Nogle ville ikke have kunnet li' at gå op på talerstolen, fordi det er nyt for dem. Det fungerede rigtig godt på den her måde, siger Janni Milsted.

Aktiv bestyrelse

Siden valget har den nye bestyrelse haft meget travlt. Den tidligere bestyrelse havde en hel lejlighed fyldt med ting og sager. Men de nyvalgte fandt ud af, at de godt kunne klare sig med at låne lokaler og opsagde derfor lejligheden for at spare penge. Det betød at alle tingene skulle flyttes ud kort efter valget. 

Derefter sørgede bestyrelsen for at renovere det store fælleshus i Mjølnerparken. Der blev købt nyt porcelæn og nye gardiner. Lokalerne kan lejes af alle i bebyggelsen. 

Samtidig begyndte foreningen Aktive Ældre på Nørrebro at bruge fælleshuset hver dag i dagtimerne til gymnastik. Det var noget seniorbofællesskabet sørgede for. Det initiativ er et led i planerne med at åbne Mjølnerparken mere op og få folk udefra til at bruge området.

- Mange har aldrig været i Mjølnerparken før og bliver positivt overraskede, når de kommer. Det er med til at gøre vores ry bedre, forklarer Janni Milsted.

Lejligheder er kolde og utætte, selvom de er under 30 år gamle.

At åbne bebyggelsen op for omverdenen er også en af kongstankerne i den fysiske helhedsplan, som Københavns Kommune og Lejerbo ønsker at gennemføre for Mjølnerparken og det omkringliggende område.

Khadija Abdi er sammen med formanden for bestyrelsen med i styregruppen for arbejdet med helhedsplanen. 

- I første omgang handler det om, at der skal nye køkkener, toiletter og vinduer ind i lejlighederne og sikres bedre ventilation. Og så skal der laves helt nyt tag med indretning af taglejligheder nogle steder, siger hun. 

Der er problemer i dag med kolde og utætte lejligheder.

- Egentlig er det lidt underligt, at byggeriet er så dårligt, når det ikke engang er 30 år gammelt. Men der er jo heller ikke lavet noget i alle de år, siger Janni Milsted.

- Der har været en fantastisk proces i gang siden februar. Beboerne har kunne komme og fortælle, hvad de har af ønsker til forandring. Mange benyttede sig af muligheden. Det med nye køkkener snakker alle om. De er også meget slidte og upraktiske. Folks ideer og forslag blev skrevet ned og der er lavet en rapport om det. Selvfølgelig er alt ikke blevet opfyldt i forslaget til plan, men der er blevet lyttet til folk, tilføjer hun.

Mens beboernes ønsker mest går på det indvendige i boligerne, er Københavns Kommune og Lejerbo meget interesserede i at gøre noget ved de udendørs arealer. Der er et ønske om at åbne Mjølerparken mere op ud mod de nye grønne områder, der er etableret med Superkilen og Mimersparken lige ved siden af boligblokkene. 

Der er en plan om at lave gennemgang for gående og cyklister gennem Mjølnerparken, samtidig med at man laver lukkede gårde af hensyn til de mange mindre børn i bebyggelsen. De skal kunne lege uforstyrret.

Og så skal nogle af de mange treværelses lejligheder nedlægges. I stedet skal der laves to- og fireværelses lejligheder og nye rummelige familieboliger. Flere forskellige typer lejligheder skal være med til at give en mere alsidig beboersammensætning. 

Basargade og butikker

Planerne omfatter også en basargade ud mod Mimersparken med midlertidige boder, der fjernes efter brug. 

- Og i husene ud mod parken skal der indrettes vaskerier, butikker, gallerier, cafeer og foreningslokaler i stueetagen. Det skal være steder, som kan være med til at give arbejde til nogle af de mange arbejdsløse her. Mjølnerparken skal være et populært sted, hvor der hele tiden er færdsel ud og ind af området. Det vil øge trygheden og give stedet et andet ry. 

Khadija Abdi slår ud med armen for at vise, hvor de forskellige ting skal ligge, mens hun snakker løs i hurtigt tempo med begejstringen lysende ud af ansigtet. 

- Os, som bor her, ved at det er et godt sted. Nu skal andre også se det.

Endnu er der ikke vedtaget noget endeligt for området. Lige nu sidder arkitekterne og tegner på, hvordan det kan komme til at se ud. Planerne kommer til at betyde, at der er lejligheder, som bliver nedlagt og en børneinstitution og et fælleshus skal rives ned.

Trods deres egen begejstring for planerne erkender Khadija og Janni, at der er en del usikkerhed blandt beboerne. Planerne om indvendige forbedringer er de fleste meget glade for, mens de andre initiativer giver en del bekymring. 

- Det er ikke fordi beboerne synes, at det ser dårligt ud, når de får planerne forklaret. De ved bare ikke så meget endnu. Der er meget, som er usikkert. For eksempel om hvor meget huslejen kommer til at stige, og hvad det er for bygninger, der skal rives ned, siger Khadija Abdi.

Mange er bekymrede over risikoen for, at netop de kommer til at skulle flytte. Alle vil få en anden lejlighed enten i Mjølnerparken eller i en anden af Lejerbos bebyggelser. Men mange hænger jo ved den bolig, de har nu.

Der kom hele tiden folk hen og snakkede med os, da vi holdt information i gården.

- Jeg talte for nylig med et dansk pensionistægtepar, der er flyttet ind på toppen af bebyggelsen ud mod Mimersparken. Det er deres ønskelejlighed med sol, lys, fred og ro. De er meget kede af, at der er tale om, at netop den skal rives ned for at give plads til en stor taglejlighed, forklarer Janni Milsted. 

For at sikre mere information og dialog om planerne har bestyrelsen gennemført fire informationsdage i december, hvor medlemmer af bestyrelsen simpelthen har sat sig ned i pavillonen i hver af de fire gårde på skift for at tale med beboerne om ideerne med helhedsplanen. 

- Det var rigtig godt. Der kom hele tiden folk hen og snakkede med os. Vi var også udfarende og greb fat i folk for at spørge, om de ikke ville høre lidt om planerne, forklarer Janni Milsted. 

I det hele taget gør den nye bestyrelse meget ud af at informere beboerne om sit arbejde. Efter hvert bestyrelsesmøde bliver der sendt nyhedsbrev ud. Teksten står på både dansk, engelsk og somalisk. Lige nu efterlyser bestyrelsen frivillige til at oversætte til arabisk og urdu, for at være sikre på, at alle beboerne får de nødvendige informationer. 

Det er også altid muligt for beboerne at få fat på en fra bestyrelsen. 

På næste søndag er beboerne inviteret til et ekstraordinært afdelingsmøde med orientering om helhedsplanen. Det forventes, at det endelige forslag til lokalplan for området kan vedtages til maj næste år.