Der er brug for en årlig "magtudredning", der undersøger, den forandring, som Danmark har gennemgået efter 15 års krige i det tidligere Jugoslavien, Irak, Afghanistan og Libyen, både som befolkning og som land.

Sådan lyder forslaget fra Henrik Breitenbauch, seniorforsker hos Center for Militære Studier.

Han var en del af det panel af freds- og konfliktforskere og politikere, som Fredsministerium.dk havde indkaldt til en konference på Christiansborg i lørdags.

De ansvarlige politikere kunne godt have været mere åbne og villige til at stå på mål for de beslutninger, de har taget. I stedet for at blive sure på kritikerne i debatten. 

Peter Viggo Jacobsen

Fredsministerium.dk er en paraplyorganisation for tyve forskellige fredsorganisationer.

- Den forandring, der er sket i Danmark, har udfordret vores politisk system og befolkningen. Når man har været igennem sådan en stor forandring, er der behov for at sige "time out" og se forandringen efter i sømmene, mener Henrik Breitenbauch.

Han mener, at Danmark har gennemgået et stort chok som land og som fællesskab, siden vi blev et krigsførende land.

- Der er brug for en magtudredning - en evaluering, hvor uafhængige forskere ser på, hvad der virker og ikke virker, når vi skal løse konflikter. Og hvad det er for en international dagsorden, som skiftende regeringer har meldt Danmark ind i, siger Henrik Breitenbauch.

I 2003 gik et snævert flertal i Folketinget i krig mod Irak uden mandat i FN's Sikkerhedsråd. Og politikerne stod også klar til at støtte op, da USA i 1998 truede Irak med våbenmagt og da NATO's jagerfly i 1999 bombede Serbien. Senest har både statsministeren og udenrigsministeren erklæret sig klar til at bakke op om et angreb på Syrien uden om FN.

Samtidig har Danmark de seneste år udsendt færre og færre FN-soldater. I dag har Danmark kun et to-cifret antal FN-soldater udsendt.

- Der er et demokratisk behov for at have en samtale om, at Danmark har været i krig - herunder om de omkostninger, der har været i det. Og så skal vi have en praktisk evaluering, der giver klarhed over, hvad der virker og ikke virker. Der er behov for noget mere grundig og uafhængig forskning. Vi lærte først sent, at krig har nogle psykiske og moralske omkostninger - eksempelvis hvad angår vores veteraner og de tolke, som har hjulpet de danske styrker, mener Henrik Breitenbauch.

Brug for mere åbenhed

Også lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jacobsen, efterlyser mere debat om konsekvenserne af krigene:

- Det kunne være rart med en friere diskussion næste gang vi skal i krig. For vi kommer i krig fremover. Men næste gang kunne det være rart, at vi kunne debattere mere åbent. Hidtil er os, der har kritiseret krigene og argumenteret for, at konfliktløsning kunne håndteres anderledes, nærmest blevet kaldt for landsforrædere, der ikke bakker op om de danske soldater, siger Peter Viggo Jacobsen.

- De ansvarlige politikere kunne godt have været mere åbne og villige til at stå på mål for de beslutninger, de har taget. I stedet for at blive sure på kritikerne i debatten.

Selvom der endnu ikke har været en offenligt og åben evaluering, så mener Peter Viggo Jacobsen, at de danske politikere har lært af krigene:

- Der er ingen, der tror på, at det er gået godt i Irak og Afghanistan. Derfor er der endnu ikke faldet nogen bomber i Libyen. Der er brug for andre instrumenter. Vi tror ikke længere på, at man skal sende en masse soldater ind og vælte regeringen og starte forfra. Man risikerer, at der dør flere mennesker, end hvis man havde valgt ikke at gøre noget.

Politikere uenige om evaluering

Der er imidlertid ikke politisk opbakning til at ideen om at sikre en åben og offentlig evaluering af de sidste 15 års krige.

På konferencen deltog repræsentanter fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten. Og Enhedslisten er det eneste parti, der bakker op om fredsbevægelsens krav om en åben og offentlig evaluering af de krige, som Danmark har været involveret i.

- Det er vigtigt, at få erfaringerne frem fra Danmarks krige. Hidtil har evalueringen været meget mangelfuld. De ansvarlige politikere har gemt sig bag de udsendte danske soldater. Men det er vigtigt at understrege, at man godt kan respektere de danske soldater, der har givet liv og lemmer i krigene - og samtidig være uenig med politikernes beslutning om at sende Danmark i krig, lød det fra Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Han mener, at der har været masser af muligheder for at handle i Syrien-konflikten. Eksempelvis bad FN den danske regering om at sende danske soldater til de israelsk besatte Golan-højder på grænsen til Syrien, for at forhindre at konflikten ikke spredte sig til resten af regionen.

- Regeringen afviste, at sende danske soldater til FN-missionen. Det betyder, at det i dag er soldater fra Irland, Fiji og Nepal, der er i øjeblikket bevogter grænsen og prøver på at forhindre en storkrig. Derfor kan man stille spørgsmålet: Er det egentlig en aktivistisk udenrigspolitik, som regeringen fører?

Selvom regeringen afviste at sende et dansk bidrag til en FN-styrke, var regeringen straks klar til at bakke op, da USA begyndte at tale om at bombe Syrien, konstaterede Nikolaj Villumsen:

- Det er dybt beklageligt, at i en tid, hvor lederne for de traditionelle krigsmagter Cameron i Storbritannien og Obama i USA står til at lide nederlag i deres nationale parlamenter, ja så er den danske regering klar til krig endnu en gang. Det er slående, at regeringen ikke har haft andre alternativer til bombardementer, vi ikke aner konsekvensen af.

S og SF: Brug EU som konfliktløser

Jeppe Kofod, socialdemokratisk udenrigsordfører, mener, at det vi kan lære af det sidste årti, er, at vi skal tænke os grundigt om, før vi går ind i en konflikt med militære midler. 

- Vi skal være sikre på, at finde løsninger, der løser og ikke forstørrer problemet. Det er en erkendelse, man bør gøre sig, forklarede han på konferencen.

Også SF skød ideen om en evaluering af de seneste krige til hjørne:

- Det er ikke regeringens erklærede politik, at vi skal evaluere de sidste års krige. Så om vi kan få en offentlig og åben evaluering, tør jeg ikke sige her og nu, erklærede Tonni Hansen, medlem af SF's landsledelse og af partiets udenrigs- og forsvarspolitiske udvalg.

De to regeringspartier opfordrer til at bruge EU mere til at løse konflikter:

- EU's udenrigstjeneste har mulighederne for at løse konflikter. Her har man mange flere instrumenter at bruge - konfliktløsning, handel, bistand og politi - før man griber ind militært, lød det fra Jeppe Kofod.

Han fik opbakning fra SF:

- Jeg ser gerne, at EU bliver en stærkere spiller i verden. Det er deprimerende, at det er USA, Rusland og Kina, der beslutter, hvad der skal ske i verden mens EU er sat uden for indflydelse, mente Tonni Hansen.

Fredskonferencen i lørdags blev afholdt for at markere FN's Fredsdag. Fredsdagen sætter fokus på arbejdet for at skabe fred, sikkerhed og udvikling i verden. Over 1,5 milliarder mennesker skønnes at leve i lande med krig, voldelige overgreb eller høj kriminalitet. FN forsøger med denne dag at få parter i konflikt og voldelige grupper til at holde fred.