19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De fortiede historier

Giftgasangrebet i Syrien

De fortiede historier

Det var Syriens præsident, Bashar al-Assad, der stod bag giftgasangrebet den 21. august i Ghouta, siger blandt ander USA, Frankrig, Storbritannien og Danmark. Rusland og Syrien afviser anklagen. FN's rapport lægger sig midt imellem. Der er mange teorier om, hvad der skete. Men det hører vi ikke meget om i danske og vestlige medier.

Der er andre versioner end de vestlige af, hvad der foregik i Ghouta i Damaskus den 23. august, hvor giftgasgranater blev affyret. Her ankommer FN's inspektører tirsdag atter til Damaskus for at undersøge angrebet.
FOTO: Louai Beshara/AFP/Scanpix
1 af 1

I tirsdags vendte FN's inspektører tilbage til Syrien for at undersøge giftgasangrebet den 21. august i Damaskus. Det sker på baggrund af klager fra blandt andet Rusland om, at FN-inspektørernes første rapport fra 14. september var forhastet og sløset.

Rusland mener, at der er stærk mistanke om, at det var modstandere af Syriens regering, der anvendte giftgassen for at fremprovokere en udenlandsk intervention i Syrien, som i sidste ende skal fjerne præsident Bashar-al-Assad.

Rusland har selv indsamlet såkaldte beviser, som er afleveret til FN. USA og Frankrig siger, at de har beviser for, at det var Assads styrker, der sendte granater over Ghouta. USA har imidlertid ville offentliggøre sine beviser.

FN skal være mere grundige.
Sergej Ryabkov

- Vi er stærkt tilfredse med, at vores vedholdende krav om FN-inspektørernes tilbagevenden og en grundigere undersøgelse af de tidligere episoder endelig har båret frugt, siger Sergej Ryabkov, Ruslands viceudenrigsminister til tv-stationen Russia Today.

- USA bliver ved med at påstå, at "det syriske regime" er skyldig i brugen af kemiske våben uden at fremlægge omfattende bevis for det. De bliver ved med at true Damaskus, tilføjer han.

Hvem?

FN-holdets nye undersøgelser rejser igen debatten, hvem der affyrede giftgassen den 21. augustr. Assad-støtter eller modstandere?

Men USA fastholder sin anklage.

- Vi har konkluderet, at den syriske regering gennemførte disse angreb. Og hvis det er tilfældet, så er det nødt til at få internationale konsekvenser, sagde præsident Barack Obama i et interview i programmmet NewsHour på tv-stationen PBS i sidste uge.  

Men udover erklærede beviser fra USA, Frankrig og Storbritannien, eksisterer der flere andre forklaringer, som dog ikke får mediernes bevågenhed. De stammer blandt andet fra Rusland, syriske og tyrkiske medier og en kristen nonne. Historierne kan du læse ovenfor.

Ghouta

Alle er dog enige om, at der blev anvendt giftgas om morgenen den 21. august mellem klokken 02:00-05:00 i bydelen Ghouta i Damaskus. Læger Uden Grænser siger, at 355 blev dræbt. USA mener, at tallet er 1429.

Ghouta er i den væbnede oppositions hænder og ligger et udpræget landbrugsområde. Området har været belejret af regeringshæren i månedsvis. Zamalka-kvarteret bliver ramt mellem 02.00-03.00 af granater med giftgas, mens Moadamiya-kvarteret i det vestlige Ghouta bliver ramt af giftgas-granater klokken 05.00 kort efter afslutningen af ​​den muslimske morgenbøn.

Kvartererne er i stor stil rømmet for civile på grund af de intense kampe, rapporterer den russiske tv-stationen Russia Today, hvilket bekræftes af det statslige syriske nyhedsbureau SANA og menneskerettighedsgruppen ISTEAMS i Syrien.

FN's inspektører var ankommet tre dage før angrebet, søndag den 18. august, og sov på deres hotel, der ligger tre kilometer fra Ghouta, da giftgasgranaterne slog ned. De var inviteret af den syriske regering til at undersøge en række påståede kemiske angreb i den to år lange krig. Syriens regering mener, at "oprørerne" tidligere har anvendt kemiske gasser mod soldater og civile.

FN-teamet får af den syriske regering lov til at besøge Ghouta og tage prøver fra kraterne fra den 26-31 august. FN har ikke givet holdet mandat til at bestemme, hvem der affyrede giftgassen.

FN-rapporten

FN-inspektørerne udsender sin rapport den 14. september.

"Der er klare og overbevisende beviser for, at raketter indeholdende nervegassen sarin blev anvendt i kvartererne Ein Tarma, Moadamiyah og Zamalka i Ghouta-området i Damaskus", skriver de.

Inspektørerne bemærker, at de havde "begrænset tid til at gennemføre undersøgelsen" og advarer om, at restmateriale fra ammunition kan have været "flyttet" eller endda "manipuleret", da mange andre har besøgt stederne før og under undersøgelsen. "Fragmenter og andre mulige beviser er tydeligt blevet håndteret eller flyttet forud for ankomsten af undersøgelsesholdet," skriver FN-teamet med den svenske ekspert Ake Sellström i spidsen. FN-holdet skriver, at "missiler med en kaliber på 140 mm. blev angiveligt affyret fra et uspecificeret sted i det nordvestlige Damaskus". Dette område er kontrolleret af Assad-loyale styrker. Holdet betegner angrebene som "en krigsforbrydelse". 

USA-pres

I øjeblikket arbejder USA for at få vedtaget en FN-resolution i Sikkerhedsrådet, som gør en militær intervention i Syrien mulig, til gengæld for amerikansk støtte til Rusland-USA-planen om at fjerne Syriens kemiske våben.

Det er en aftale, parterne blev enige om i forrige uge, og som skal destruere Syriens kemiske våben inden sommeren 2014 i samarbejde med FN.

Syrien har allerede godkendt den såkaldte OPCW-plan og afleveret en liste over dets kemiske våben.

- Dette skridt fra USA er komplet i modstrid med, hvad jeg aftalte med dets udenrigsminister John Kerry. Vores amerikanske partnere er begyndt at afpresse os. Vores partnere er blændet af en ideologisk mission om at ændre regimet i Syrien, siger den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov til den russiske tv-station Channel 1 Sunday Time.

Han oplyser, at USA vil have Rusland og Kina med på en resolution i FN's Sikkerhedsråd, der henviser til kapitel 7 i FN's Charter, der giver tilladelse til at bruge militær mag, hvis Syrien ikke overholder aftalen om at fjerne de kemiske våben.

I Libyen i marts 2011 blev kapitel 7 brugt til at oprette en flyveforbud-zone.

Sergej Lavrov opfordrer Vesten til at overholde folkeretten og stoppe med at fremlægge resolutioner "motiveret af deres geopolitiske ambitioner".

Endelig insisterer han på, at den væbnede opposition i Syrien deltager i afskaffelsen af kemiske våben i landet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. sep. 2013 - 12:43   04. okt. 2013 - 12:30

Syrien

ah@arbejderen.dk