Helle Thorning-Schmidts åbningstale var pæn og velfriseret. Det var fortælllingen om, hvor godt det egentligt går i Danmark, hvor mange sejre regeringen har vundet, og opsvinget der kommer lige om hjørnet.

Regeringen har sikret klare sociale forbedringer, påstod statsministeren. Mon hun tænker på halveringen af dagpengeperioden eller forringelserne af efterlønnen? Eller er det mon milliardforringelserne af overførselsindkomsterne, de manglende forbedringer af arbejdsmarkedspolitikken eller den rekordstore ungdomsarbejdsløshed, statsministeren henviste til?

Den virkelighed, de offentligt ansatte står i ude på arbejdspladserne, svarer slet ikke til den virkelighed, de taler om inde på Christiansborg

Statsministeren pointerede, at regeringen fører en politik for, at Danmark skal komme igennem krisen med solidariteten i behold. Det lyder positivt. Statsministerens og regeringens problem er, at det ikke er sådan, danskerne opfatter regeringens politik. Derfor blev der demonstreret foran Christiansborg i går.

I mandags var 1200 tillidsfolk fra den offentlige sektor samlet til stormøde i Odense. Her sagde en tillidskvinde fra FOA til Arbejderen, at den virkelighed, de offentligt ansatte står i ude på arbejdspladserne, slet ikke svarer til den virkelighed, de taler om inde på Christiansborg. Sådan var det også med åbningstalen. 

De offentligt ansatte har allerede sagt farvel til 40.000 kolleger. Nye besparelser følger i landets kommuner som følge af de budgetter, som vedtages i disse uger. Regeringen vil skære 12 milliarder mere i den offentlige sektor i de kommende år. Danskerne aner ikke, hvad det er for forbedringer, statsministeren taler om, hvis de da ikke lige hører til de bedst stillede og har fået store skattelettelser.

Mens statsministeren således har travlt med at rose sig selv og regeringen, diskuterer de offentligt ansatte, hvordan de kan sætte hælene i og kæmpe imod afviklingen af velfærden og nedskæringer i den offentlige sektor. 

Nu starter forhandlingerne om næste års finanslov. De vil vise, om regeringen vælger at imødekomme den voksende frustration fra landets arbejdspladser. Hvis det ikke sker, er det kun Lars Løkke, der kan smile veltilfreds.