"Hos CARE Danmark er politikken helt klar: Alle ansatte rejser på økonomiklasse."
Sådan har nødhjælpsorgansationen set sig nødsaget til at skrive på sin hjemmeside.
CARE Danmark frygter nemlig at Luksus-Løkkes lemfældige omgang med bistandsmidler skal smitte af på danskernes tillid til nødhjælpsorganisationerne.
- Det altid en ærgerlig sag for alle os, der lever af at forvalte betroede midler, når der kommer en sag, som lugter af, at de mennesker, der bliver sat til at passe på betroede midler, ikke gør det ordentligt, siger kommunikationschefen i CARE Danmark, Marie Sisse Brown, til Politiken.
Avisen har også kontaktet andre ngo'er i Danmark, som alle understreger, at de udelukkende rejser på økonomiklasse. Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet har oven i købet valgt at have en ekstern rejsearrangør, der har fået besked om at booke rejserne så billigt som muligt.
Alle organisationer understreger også, at pressen er velkommen til at se deres rejsebilag - i modsætning til Lars Løkke Rasmussen, der nægter at udlevere bilagene, selv om Udenrigsministeriet har oplyst, at der intet, der hindrer ham i at gøre det.
Lars Løkke Rasmussen har som formand for den internationale ngo GGGI brugt omkring 770.000 kroner på 15 rejser, betalt af GGGI, som Danmark senest har støttet med 90 miliioner kroner. Han undskylder sig med, at det er organisationens beslutning at formandens rejser skal foregå på luksusklasse. Beslutningen herom er dog truffet med Lars Løkke for bordenden.
Enhedslisten har kaldt udenrigsministeren i samråd, blandt andet for at høre, om det danske udenrigsministerium som bidragyder til GGGI har godkendt organisationens rejseregler.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278