EU spiller en stor rolle, når medlemmerne af de kommende kommunale råd skal diskutere de lokale forhold. Det viser resultatet af en række forskellige undersøgelser, som Lave Knud Broch fra sekretariatet i Folkebevægelsen mod EU har samlet i et arbejdspapir.

En analyse, som Kommunernes Landsforening, KL, foretog i 2011, viste, at 53 procent af de punkter, der er på dagsordenen på kommunalbestyrelsernes møder i Danmark, er direkte eller indirekte underlagt EUs bestemmelser eller politikker.

EU har bevæget sig ind på alle områder, og spørgsmålet er om befolkningen er klar over, hvor omfattende det er. 
Lave Knud Broch, Folkebevægelsen mod EU

34 procent er direkte underlagt retslige bestemmelser fra EU. Det gælder for eksempel regler om, hvornår og hvordan opgaver, der skal laves for kommunen, skal sendes i offentligt EU-udbud. 19 procent af sagerne var underlagt EU gennem de forskellige politikker, som den danske regering har tilsluttet sig i EU. Det gælder for eksempel på uddannelsesområdet.

Analysen fra KL står ikke alene. Danske Regioner har også lavet en undersøgelse med tilsvarende resultat, og den svenske pendant til KL, Sveriges Kommuner och Landsting, nåede i 2010 frem til, at 60 procent af de sager, der behandles af de svenske kommunalbestyrelser, er underlagt retningslinjer og politikker fra EU.

EU-udbud fylder meget

Det er specielt udbudsreglerne, der fylder meget i kommunerne. Reglerne er en udløber af direktiverne for det indre marked, der blev vedtaget for cirka 25 år siden. I grove træk skal alle kommunale indkøb af tjenesteydelser og vareindkøb over 1,5 million kroner sendes i udbud i alle EU-lande, og for visse delydelser er grænsen helt nede på 600.000 kroner. Og i de fleste tilfælde er det alligevel lokale virksomheder, der får opgaven.

Ifølge Udbudsrådet udbød de offentlige myndigheder 5671 opgaver i 2010. En gennemsnitskommune som Kolding sender 30-40 opgaver i udbud om året. På grund af det tidskrævende arbejde, der er ved at sende opgaven i udbud, går der tit seks måneder, før kommunen får den vare eller tjensteydelse, som den har brug for.

Det er imidlertid ikke kun gennem direktiver og politikker, at EU præger udviklingen i danske kommuner. I takt med at kommunerne fattes penge, søger flere og flere kommuner penge i EU til forskellige projekter. Pengene kommer fra medlemslandene.

Danmark sender for eksempel 20 milliarder kroner til EU, men der kommer kun cirka 10 milliarder tilbage i form af landbrugsstøtte og støtte til forskellige projekter indenfor blandt andet arbejdsmarkedet, erhvervsområdet, landdistrikterne, miljø, kultur og uddannelse. Det er imidlertid EU, der bestemmer, hvilke projekter, der skal have støtten.

EU's indre marked sætter også dagsordenen i kommunerne. I øjeblikket er kulturminister Marianne Jelved ved at få et lovforslag gennem Folketinget, som begrænser rammerne for, hvor meget kommunerne må yde i tilskud til lokale biografer i kulturcentre.

Lovforslaget truer for eksempel med at tage livet af biograferne i Kastrup og Gladsaxe. Lovforslaget er en direkte udløber af en klagesag til EU, hvor nogle store danske biografselskaber som Nordisk Film har klaget over, at støtten til de lokale biografer skaber konkurrenceforvridning og undergraver det frie marked.

Fokus flyttes til EU

I takt med EU's øgede indflydelse på kommunale sager, søger danske kommuner direkte indflydelse på de politiske beslutninger og oplysninger om, hvad der er undervejs fra Bruxelles. Københavns Kommune har her i efteråret afsat 2,1 millioner kroner til driften af et EU-kontor i 2014 og 2015 i samarbejde med de andre kommuner i Region hovedstaden. De andre kommuner og regioner i Danmark har allerede oprettet EU-kontorer med fire til 13 ansatte plus praktikanter

Spørgsmålet er selvfølgelig, om der er en anden vej for kommmunerne?

- Alternativet til denne udvikling er at flytte magt tilbage til det nationale niveau, mener Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU og fortsætter:

- EU har bevæget sig ind på alle områder, og spørgsmålet er om befolkningen er klar over, hvor omfattende det er. Jeg tror, at udviklingen kommer bag på mange. Tiden er moden til, at vi får en debat om EU og dets indflydelse. Skal EU virkelig bestemme alt også på lokalt plan, spørger Lave K Broch.

Folkebevægelsen har tidligere rejst forslag om, at der på nationalt plan bliver lavet en uvildig undersøgelse af EU's magt og indflydelse i Danmark, men forslaget fik ikke tilstrækkelig opbakning  blandt Folketingets partier.