I morgen mødes 200 gæster og delegerede til Folkebevægelsen mod EU's til landsmøde i Aalborg. Det er det største og vigtigste landsmøde i denne valgperiode, siger landssekretær Poul Gerhard Kristiansen.

Mødet skal vedtage plan, der sikrer der tværpolitiske EU-modstand et godt valg til EU-parlamentet og et nej til den kommende folkeafstemning mod EU's patentdomstol den 25. maj næste år.

- Det handler først og fremmest om valget til EU-parlamentet 25. maj næste år og den folkeafstemning om EU's patentdomstol, som statsministeren har stillet i udsigt på samme dato, siger Poul Gerhard Kristiansen.

EU tiltager sig mere og mere magt og har fingrene dybt begravet i vores velfærdssamfund.
Lave Knud Broch, kampagnekoordinator Folkebevægelsen mod EU

Målet er også at styrke Folkebvægelsen og skabe grundlaget for, at den tværpolitiske EU-modstand kan udfordre EU-projektet.

Mod en føderal EU-stat

EU-kommissionens formand Barroso har bebudet, at han til foråret vil fremlægge en plan for, hvordan EU kan udvikle sig til en "føderal" stat i løbet af "få år" med en dybere koordinering af skatte- og beskæftigelsespolitik.

Derfor vil denne valgperiode blive en af de vigtigste i årtier. Både fordi EU-kommissionen arbejder for et føderalt EU, og fordi Storbritannien senest i 2017 skal stemme om selve EU-medlemskabet, tilføjer Folkebevægelsens landssekretær.  Den politiske situation giver gode muligheder for et godt valg for EU-modstanden, vurderer Folkebevægelsen mod EU's kampagnekoordinator Lave Knud Broch:

- Der sker en yderligere centralisering af Unionen i disse dage. EU tiltager sig mere og mere magt og har fingrene dybt begravet i vores velfærdssamfund. Det er eksempelvis EU-domstolens SU-domme udtryk for. EU vil også bestemme over de danske banker og bankkunder. En stærk Folkebevægelse i og udenfor EU-parlamentet vil give os bedre muligheder for at rejse en debat om selve EU's grundlag og forsvare velfærden og de faglige rettigheder, forklarer han til Arbejderen.

Landsmødet skal vælge kandidater til parlamentsvalget vedtage et valggrundlag. Landsledelsen har fremlagt et grundlag med 16 politiske hovedprioriteter for de kommende fem år. Heriblandt er: Nej til social dumping, forsvar den danske velfærdsmodel, mere kontrol med lobbyisterne i EU, forsvar EU-borgernes ret til et privatliv på nettet og nej til Fort Europa og militarisering af EU.

Foreløbig har kun en enkelt - Rina Ronja Kari - meldt sig som spidskandidat på Folkebevægelsens liste N. I alt skal der vælges 20 kandidater. Foreløbig har 28 medlt sig som kandidater.

Folkebevægelsen mod EU har i øjeblikket ét mandat i EU-parlamentet, men håber på to mandater i 2014. Ifølge en Gallup-måling fra april står Folkebevægelsen til at få 11,4 procent af stemmerne. Det svarer til cirka halvandet mandat.

- Vores erfaring er, at Folkebevægelsen altid får flere stemmer, end vi bliver spået i meningsmålingerne. Hertil kommer, at det ser ud til at regeringen vil sende EU-patentdomstol til afstemning samme dag som parlamentsvalget. En høj stemmedeltagelse gavner normalt EU-modstanden, fordi der er en tendens til nogle modstandere bliver hjemme i frustration over EU, fortæller Lave Knud Broch.

Komitéer skal sikre et godt valg

I øjeblikket har Folkebevægelsen cirka 100 lokalkomitéer.

- Det politiske engagement lokalt bliver afgørende for, om Folkebevægelsen får et godt valg til parlamentet og kan sikre et nej til EU's patentdomstol. Det er de aktive arme, ben og hoveder, der skal sikre, at Folkebevægelsen når ud til danskerne. Vi har ikke en stor pose penge, så vi er afhængige af at vores medlemmer skriver læserbreve, hænger plakater op og arrangerer offentlige møder med vores kandidater, uddyber Lave Knud Broch.

I starten af det nye år afholder Folkebevægelsen regionale medlemstræf, der skal mobilisere lokalkomitéerne. Herudover trykker de en landsdækkende avis. Målet er at få trykt 700.000.

Inden længe kan du købe en "Anpart i et godt valg for Folkebevægelsen" på 500 kroner. Pengene skal gå til at trykke plakater og valgavis.