Gunhild Skovmand er død, stille og fredfyldt, onsdag morgen på plejehjemmet Salem i Gentofte.

Gunhild var barn af Kirstine og Helge Skovmand og voksede op med den ballast af grundtvigiansk højskoleånd, der hang sammen med faderens redaktion gennem 50 år af Højskolebladet. Hun gik som sine søskende ikke i ”den sorte skole” men fik undervisning i hjemmet af en faster, der på sit bornholmske var en stor historiefortæller.

Hun har klippet silhuetter af generationer af familiens og venners børn, og der vil givet være mange, der møder til hendes begravelse fra Gentofte Kirke på fredag den 15. november klokken 14.

Gunhild Skovmand nåede at fejre sin 100-års fødselsdag i fuld vigør i marts med en udstilling af silhuetklip. Gunhild lærte sig nemlig allerede som barn den gamle kunst at klippe silhuetter i sort papir - portrætter, dyr, fugle, træer og historier.

At se dem er som at blive ført tilbage til H. C. Andersens tid, og Gunhild gendigtede da også i klip en lang række af hans eventyr: Nattergalen, Den lille havfrue, Elverhøj, Klokken. Silhuetter der på eventyrligste vis gengav detaljer vævet sammen i store, fortløbende billedfortællinger, som hun har vist ved adskillige udstillinger, også sammen med andre silhuetklippere. I 2004 udkom i bogform ”Fugle, træer og andre silhuetter af Gunhild Skovmand”.

Gunhilds 100-års fødselsdag blev da også fejret med en stor udstilling i Salems fællessal, hvor man kunne følge hendes hundredevis af studier fra klippeværkstedet af løbende og legende børn, bevægelser i vand, af siv og blomster - eksperimenter med at klippe en anemones hvidhed i sort papir - af heste og rådyr og katte, mågers og svaners bevægelser og flugt - side om side med de store eventyrklip. En udstilling som Gunhild fra Salems balkon kunne overskue som sit livsværk - både paf og glad.

Kunst, musik og sang havde en stor plads i hendes liv. Gunhild var et rummeligt og ydmygt menneske, iagttagende og altid taknemlig for indtryk fra mennesker og natur.

Mest af alt fyldte kontakten med børn. Efter uddannelse som børnehavelærerinde arbejdede hun i en årrække på Københavns Universitets institut for klinisk psykologi, hvor hun med sit indlevende og forstående væsen knyttede børn og voksne til sig.

Hun har klippet silhuetter af generationer af familiens og venners børn, og der vil givet være mange, der møder til hendes begravelse fra Gentofte Kirke på fredag den 15. november klokken 14.

Da hun blev 80, blev hun spurgt, om hun så ikke trappede ned med sin klippen. ”Nej, jeg trapper op”, var svaret, og Gunhild har da også næsten til det sidste klippet, ligesom hun igennem alle årene har fulgt interesseret med i andres kunst. Efter at have boet med kakkelovn og henten koks fra femte sal i Store Kongensgade, købte Gunhild sammen med søsteren, pianistinden Sigrun Vibe Skovmand, i 1960 hus på Resedavej i Gentofte, hvor de fik et smukt hjem fyldt med billeder, og hvorfra de først de seneste år rykkede på plejehjem.

På Salem fik Gunhild en kærlig pleje til det sidste af personalet, der sidste torsdag under en snak med Gunhild om silhuetterne i hendes lange liv fik svaret: ”Det har været et dejligt liv” - og så tilføjelsen: ”Og nu må det godt slutte”.