I alt 1295 vælgere stemte på det højreekstreme Danskernes Parti, der for første gang stillede op til kommunalvalget i fem byer.
I Aarhus - hvor partiets leder Daniel Carlsen stillede op - fik Danskernes Parti 551 stemmer.
I København fik Danskernes Parti 397 stemmer, i Fredericia 168, i Hjørring 57 og i Sønderborg 122 stemmer.
Aarhus
I Aarhus - hvor partiets leder Daniel Carlsen stillede op - fik Danskernes Parti 551 stemmer. Sammenlignet med tidligere valg er det en tilbagegang for de højreekstreme kræfter. Ingen højreekstreme partier stillede op i Aarhus ved kommunalvalget i 2009, men ved kommunalvalget i 2005 stillede den højreekstreme liste Århus Mod Moskeen op og fik 2027 stemmer.
Herudover stillede Stop Islamiseringen af Danmark op i Horsens og fik 183 stemmer og i Jammerbugt, hvor bevægelsen fik 99 stemmer.
I Odense stillede det højreekstreme parti Frit Danmark op til byrådet. Her fik partiet 257 stemmer - 75 flere stemmer end ved sidste valg.
Regioner
Ved regionsrådsvalget stillede Danskernes Parti for første gang op til fire regionsråd: Her fik partiet i alt 5489 stemmer.
I Nordjylland fik partiet 750 stemmer, i Midtjylland 1807 stemmer. Ingen af stederne stillede de op i 2009.
I Syddanmark fik Danskernes Parti 1513 stemmer. Det er en tilbagegang for de højreekstreme kræfter i forhold til regionsvalget i 2009, hvor Frit Danmark stillede op og fik 2374 stemmer. I region Hovedstaden fik Danskernes Parti 1419 stemmer. Her stillede ingen højreekstreme partier op i 2009.
Derudover opstillede det højreekstreme parti Vælgerforeningen Danmark i Region Sjælland. Partiet fik 223 stemmer. Det er en tilbagegang for de højreekstreme kræfter (DNSB og Danmarks Nationale Liste) i regionen, som i 2009 fik i alt 808 stemmer.
I alt fik de højreekstreme altså 5712 stemmer i de fem regioner.
Ingen steder er det dog nok til at sikre højreekstremisterne parlamentarisk repræsentation.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278