20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ø: Overvågning er uacceptabel

Ø: Overvågning er uacceptabel

Der er behov for en grundig undersøgelse af, om Forsvarets Efterretningstjeneste overvåger almindelige danskere, mener Enhedslisten.

Det er "dybt alarmerende", hvis Forsvarets Efterretningstjeneste aflytter helt almindelige mennesker, mener Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.
FOTO: www.folketinget.dk
1 af 1

Enhedslisten mener, at det er uacceptabelt, hvis Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) overvåger almindelige danskeres telefonsamtaler.

- Udmeldingen fra FE er dybt alarmerende og viser tydeligt, at vi har behov for en grundig undersøgelse, siger Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen til Politiken.

Et norsk dagblad har afsløret, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA på en enkelt måned registrerede 33 millioner norske mobilsamtaler. FE-chefen forventer, at lignende dokumenter om danske metadata bliver lækket af Edward Snowden. Derfor letter FE-chefen på låget over den danske hemmelige tjenestes arbejde.

Han vil ikke afvise, at en tilsvarende historie som i Norge vil kunne komme frem i Danmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. nov. 2013 - 09:54   21. nov. 2013 - 18:02

Overvågning

ml@arbejderen.dk