Kritikken vælter ned over Enhedslisten fra dele af fagbevægelsen, SF, Socialdemokraterne og andre. Partiet har rullet den røde løber ud for Lars Løkke ved ikke at ville lave en finanslovsaftale med regeringen, mener blandt andet LO's formand Harald Børsting. 

Selv mener Enhedslisten, at de har strakt sig meget langt og givet afkald på langt hovedparten af de krav, de mødte op til forhandlingerne.

Det er regeringens valg, om de vil give selskabsskattelettelser til dem, som har mest, eller minimumsrettigheder til ældre.

Johanne Schmidt Nielsen, Enhedslisten

Med sig til de første forhandlingsmøder med regeringen havde Enhedslisten krav om reelle forbedringer af dagpengesystemet, et markant løft i den borgernære velfærd i kommunerne med 8000 flere ansatte og krav om fire nye minimumsrettigheder til ældre.

"I slutfasen af forhandlingerne var disse krav opgivet, og det, vi forhandlede om, var én rettighed til de ældre; nemlig retten til at få hjælp til at komme i bad mindst to gange om ugen, hvis man ikke kan klare det selv. Derudover har vi forhandlet om vores krav om en lov, som sikrer, at når vi bruger skattekroner på at bygge skoler eller sygehuse, så skal de job, det skaber, være på danske løn- og arbejdsvilkår", forklarer Enhedslistens forhandlergruppe i en skriftlig redegørelse.

Ingen lovgaranti

Begge krav blev afvist af regeringen. Corydon lovede en milliard ekstra til ældreplejen, men ville ikke give ældre en lovgaranti på, at kan få to bade om ugen. Regeringen afviste også, at skrive de såkaldte arbejdsklausuler, som sikrer danske løn- og arbejdsvilkår på alle offentlige byggerier, ind i loven.

- Det hjælper jo ikke de ældre at sætte penge af til bedre omsorg, hvis pengene ikke kommer ud til den ældre. Vi forstår ikke, hvorfor regeringen ikke ville være med til at garantere, at de ældre rent faktisk fik ret til to bade om ugen, siger Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Når Enhedslisten insisterede på at få retten til to bade skrevet ind i serviceloven, bunder det i erfaringerne fra blandt andet sidste års finanslovsaftale, hvor 500 millioner kroner blev sat af til daginstitutionerne. Kun halvdelen af pengene endte rent faktisk i børnehaver og vuggestuer.

Strid om arbejdsklausuler

Omkring arbejdsklausulerne mener Enhedslisten, at de ikke fik andet end luftige hensigtserklæringer fra regeringen, som afviste at stille et konkret lovkrav til kommunerne. 

- Regeringen kunne ikke forklare os, hvordan de kan forsikre, at arbejdsklausulerne bliver obligatoriske, så deres løfter virker mest som varm luft, siger Johanne Schmidt Nielsen.

Hun oplyser, at en anden knast i forhandlingerne var, at regeringen ikke ville brede arbejdsklausulerne ud til andre områder end byggeriet på trods af, at løndumping også foregår på landevejene, i landbrug, skovbrug og gartneri og i en række servicefag som hjemmepleje, rengøring, hotel- og restauration.

Efter at have forhandlet med Enhedslisten i over en måned brugte regeringen tirsdag få timer på at nå til enighed med Venstre og Konservative om en finanslovsaftale, der betyder fremrykning af skattelettelser til erhvervslivet.

- Vi synes, at vi har stillet en række rimelige krav og givet regeringen et tilbud, som den burde slå til overfor. Men det er i sidste ende regeringens valg, om de vil give selskabsskattelettelser til dem, som har mest, eller minimumsrettigheder til ældre, konstaterer Johanne Schmidt Nielsen.