En god ven og kammerat Ib Christensen, fotografen Granizo, er gået bort efter kort tids sygdom.
At være aktiv valgte du, for du havde en drøm, en drøm om en bedre verden, som vi kunne være menneske i.
Ib var en sømand, der blev landkrabbe, han havde sejlet på de syv verdenshave.
Da han gik i land, skulle der findes nyt arbejde. Han blev blandt andet fotograf for dagbladet Arbejderen.
Ja, kameraet var en del af hans beklædning, og han havde et godt øje for motivet. Han tog billeder ved strejker, demonstrationer, fester og livet i gader og på pladser. I 1995 tog han billeder af Fidel Castro, da den cubanske præsident var i København til FN’s verdenstopmøde om social udvikling og talte ved et stort folkemøde i Falkoner Centret.
Ib var aktivist i Folkebevægelsen mod EU og i Amager mod Unionen og støttede op om fredsvagterne på Christiansborg Slotsplads.
At være aktiv valgte du, for du havde en drøm, en drøm om en bedre verden, som vi kunne være menneske i.
Ib bliver bisat onsdag den 4. december klokken 14 fra Sundby Krematorium, Kastrupvej 57, og venner/bekendte er meget velkomne til at komme og sige farvel. Så hvis du føler for det, så mød op og vis ham den sidste ære.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278